Der skal skrues på skatterne i Danmark, og vi skal blandt andet gøre, som foreslået i Sverige. Skatten på den sidst tjente krone, eller det som også kaldes den øverste marginalskat, skal sættes ned med fem procentpoint fra 56 pct. til 51 pct. Og rentefradraget skal ned på 25,5 pct. for alle danskere.
Sådan lyder det i de rige landes samarbejdsorgan OECDs seneste rapport om Danmark, der tirsdag blev sendt på gaden. I rapporten spår OECD en ganske pæn udvikling for den danske økonomi, men OECD understreger også, at der er problemer. Specielt mener OECD, at udviklingen i vores produktivitet er skuffende.
Blandt andet af den årsag kommer OECD med en række konkrete forslag til, hvordan vi kan ændre på skatterne.
Rapporten blev præsenteret på et pressemøde i Finansministeriet af OECDs vicegeneralsekretær Ludger Schuknecht flankeret af blandt andre finansminister Kristian Jensen (V).
Ludger Schuknecht roste generelt dansk økonomi, men sagde, at der også er udfordringer. Han påpeger, at vi er et af de lande, som har den højeste marginalskat for de højeste indkomster. Og det får vi ikke ret meget ud af.
»Danmark har et skattesystem og et velfærdssystem, der giver en meget stor lighed og en meget stor omfordeling. Her er det spørgsmålet, om man får ret meget ud af at have en meget høj skat på de største indkomster, når man tager højde for, at det giver et meget lavt provenu og giver omkostninger i form af et lavere arbejdsudbud og mindre lyst til gøre en ekstra indsats,« siger Ludger Schuknecht, der samtidig understreger, at Danmark fører en stram finanspolitik, men at finanspolitikken godt kan strammes yderligere, så der kan lægges noget til side til dårligere tider.
Pæn gevinst
Forslagene fra OECD er et led i en skattereform, som skal være med til at øge investeringerne og arbejdsudbuddet samt få flere til at få lyst til at starte egen virksomhed.
Sidstnævnte skal blandt andet ske ved, at der bliver indført et ACE-fradrag for virksomhederne. Fradraget vil gøre det lettere for virksomheder at investere.
OECD har i rapporten regnet på, hvilke gevinster danskerne vil få af den lavere skat på den sidst tjente krone, og OECD kommer frem til, at den lavere topskat vil hæve vores BNP pr. indbygger med 0,18 pct. over ti år. Det svarer til, at Danmarks BNP over ti år vil blive løftet med 4,7 mia. kr.
Om rentefradraget skriver OECD, at det gradvist er blevet sænket fra 33,5 pct. til 25,5 pct., men det gælder kun enlige med renteudgifter på over 50.000 kr. og 100.000 kr. for ægtepar. OECD påpeger, at sænkningen af rentefradraget derved kun påvirker meget få danskere.
»Dette efterlader Danmark som et af de lande i OECD med det mest favorable fradrag for renteudgifter højere end i både Norge og Sverige. Danmark skulle reducere rentefradraget gradvist, så alle renteudgifter får det lavere fradrag på 25,5 pct.,« skriver OECD.
På baggrund af rapporten siger Kristian Jensen, at regeringen har en ambition om at få en lavere indkomstskat.
»En lavere marginalskat er ikke afgørende for omfordelingen. Det vil vi tage i betragtning fremover,« siger Kristian Jensen, der ikke ser det som et problem, at OECD ligeledes foreslår, at arveskatten på familieejede virksomheden bliver sat op til 15 pct.
Kristian Jensen ser nemlig forslagene fra OECD som en samlet pakke, hvor der også bliver foreslået, at aktieskatten og selskabsskatten bliver sat ned.
»Det er meningen, at man skal tage hele pakken, og så er det ikke et problem med den højere arveskat. Det er ikke en pakke, hvor man bare kan plukke i de forskellige forslag,« siger Kristian Jensen, der til gengæld afviser, at det er nødvendigt at reducere rentefradraget.
Regeringen har allerede lavet restriktioner på, hvor meget familier kan låne i de dyre dele af landet, for at undgå at boligmarkedet løber løbsk, understreger Kristian Jensen.
OECDs vicegeneralsekretær Ludger Schuknecht. »Danmark har et skattesystem og et velfærdssystem, der giver en meget stor lighed og en meget stor omfordeling. Her er det spørgsmålet, om man får ret meget ud af at have en meget høj skat på de største indkomster.«
Færre betaler topskat
Når det gælder en lavere skat på den sidst tjente krone, kan det først og fremmest ske ved at sænke topskatten. Rent politisk har lavere topskat været et hedt emne gennem flere år, men debatten er også blevet mere eller mindre låst. Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne vil ikke være med til at sænke topskatten yderligere.
Topskatten er dog sat ned over flere omgange. Det er sket ved at hæve grænsen for, hvornår man betaler topskat. Ved indgangen til i år er der omkring 40.000 danskere, som ikke længere skal betale topskat. Det betyder, at der er omkring 460.000 danskere tilbage, som betaler topskat.
Budskabet om den lavere marginalskat bliver positivt modtaget hos både den liberale tænketank Cepos, Dansk Industri, DI, og Dansk Erhverv. DI understreger, at OECD også kommer med en advarsel om, at hvis det kommer til et hårdt Brexit, er Danmark et af de lande, der bliver hårdest ramt.
Cheføkonom i Cepos Mads Lundby Hansen håber, at forslaget om en lavere marginalskat vil lægge pres på de danske politikere for at reducere topskatten.
»Forhåbentligt medvirker dette til at lægge et pres på de danske politikere for at reducere topskatten. OECDs melding kommer kun få dage efter, at de svenske socialdemokrater har lagt op til at fjerne den svenske topskat – værnskatten – på fem pct. i deres udkast til regeringsgrundlaget,« siger cheføkonom i Cepos, Mads Lundby Hansen.
På lønmodtagersiden i form af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE, får rapporten en lidt blandt modtagelse.
»OECD vil gerne have lavere skat på arbejde. Samtidig foreslår de blandt andet lavere rentefradrag og en annullering af regeringens lavere arvebeskatning for familieejede virksomheder. Hvis man kan omlægge skatten fra arbejde til blandt andet øget arvebeskatning og boliger, så er det en udmærket idé. Det afgørende er, at man ikke finansierer lavere skat på arbejde ved at tage penge fra den offentlige service. Med den seneste finanslov kommer danskerne i år til at opleve en skrabet offentlig service,« siger cheføkonom i AE, Erik Bjørsted.
