Ny svensk regering vil fjerne topskatten

De fire partier Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna vil lægge värnskatten i graven. Det betyder, at svenskere med de højeste indkomster kan få flere penge mellem hænderne, hvis partierne sætter sig på magten.

Udkastet til det svenske regeringsgrundlag indeholder bortfald af den svenske topskat. Fold sammen
Læs mere
Foto: TT NEWS AGENCY

Den daværende finansminister Göran Persson indførte i 1995 en såkaldt värnskatt i Sverige, der beskattede folk med høje indkomster.

Topskatten skulle forbedre statsfinanserne og give associationer til en ekstraskat fra første verdenskrig med samme navn.

I dag har Sverige den højeste marginalskat i OECD, men det vil de fire svenske partier Socialdemokraterna, Miljöpartiet, Centerpartiet og Liberalerna gøre op med, hvis de kommer til magten. Af udkastet til et regeringsgrundlag fremgår det, at de fire partier, der vil bakke op om en regering med statsminister Stefan Löfven (S) i spidsen, ønsker at afskaffe värnskatten på fem pct. fra 1. januar 2020.

»Det er godt for svensk økonomi, at den kommende svenske regering vil fjerne den svenske topskat. For dem, der betaler värnskatt, så rammer den øverste marginalskat ca. 70 pct.,« siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra den liberale tænketank Cepos.

Värnskatten betales for personer med indkomst over 689.300 svenske kroner. I danske kroner svarer grænsen for värnskatten til ca. 503.000 kr.

Stor forandring

Nordeas privatøkonom Ingela Gabrielsson påpeger, at der er lagt op til en stor forandring af det svenske skattesystem.

»Værdibeskatningen lægges oven på alle andres skatter, således at de, der betaler meget i skat, vil skulle betale mindre. Der har været mange anmodninger om det i forskellige sammenhænge,« siger Ingela Gabrielsson til Sydsvenskan.

Den kommende regering i Sverige lægger blandt andet op til en ambitiøs skattereform med højere grønne afgifter og lavere skat på arbejde og for virksomheder. Desuden vil regeringen øge den svenske boligjobordning, også kaldet RUT-fradraget.

»Indholdet giver mindelser tilbage til 1996, da Nyrup meget overraskende fjernede formueskatten i et forlig med de Konservative. Det skete for at slå en kile ind mellem V og K og for at få de konservative til at støtte Nyrup-regeringen omkring en finanslovsaftale,« siger Mads Lundby Hansen.

I 2017 betalte ca. 500.000 personer topskat i Danmark, mens antallet af topskatteydere ventes at falde til ca. 460.000 i 2019.

Indkomstgrænsen for, hvornår der skal betales topskat i Danmark, er blevet hævet fra 498.900 kroner i 2018 til 513.400 kroner i 2019.