Nu siger tusindvis af danskere farvel til topskatten – se den nye grænse her

Efter nytår hæves topskattegrænsen nok en gang. Det sker som følge af en skattereform, som en rød regering præsenterede i 2012.

Skatteministeriet vurderer, at antallet af topskatteydere i 2019 vil være ca. 40.000 lavere end for blot to år siden. Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Når nytårsklokkerne ringer 2019 ind, slipper tusindvis af danskere for at betale topskat.

Konkret ventes ca. 40.000 færre personer at betale topskat i 2019 sammenlignet med 2017, viser nye tal fra Skatteministeriet. Dermed vil i alt ca. 460.000 danskere betale topskat til næste år.