Barsk kritik af fødevarekørekort

Læs mere
Fold sammen
De små restauranter og caféer er både sure og skuffede over regeringens forslag til et nyt administrativt næringsbrev

for iværksætterne i fødevarebranchen.



- Forslaget er ganske enkelt spild af ressourcer, og det kommer til

at virke som en etableringsbarriere over for især etniske restauranter, siger Morten Samuelsen, der er politisk konsulent i

foreningen Danmarks Restauranter og Cafeer, DRC, der repræsenterer 1300 små restauranter og caféer.



Som ErhvervsBladet

kunne fortælle i mandags, er regeringen klar med et forslag til et udvidet næringsbrev for folk, der ønsker at

starte og drive alle former for fødevarevirksomheder fra kiosk over pølsemand til restauranter. Formålet er at

sikre, at ejere og driftansvarlige af kioskerne og restauranterne overholder gældende lovgivning omkring told, skat, moms, arbejdsmiljø,

ferielov og fødevaresikkerhed. Dermed håber regeringen på at kunne mindske det sorte arbejde og salget af "polske" colaer,

som i dag er et stort problem for brancherne.

Forringer kontrol

- Men det er nytteløst, og det er tvivlsomt, om det

vil reducere det sorte arbejde og andre uregelmæssigheder. Hvis man vil snyd og svineri i restaurationsbranchen til livs, skal

man i stedet intensivere skattemyndighedernes og fødevaremyndighedernes kontrol ude i marken og udnytte de sanktionsmuligheder,

der allerede findes, bl.a. muligheden for at fradømme folk retten til at drive virksomhed. Jo flere offentlige ressourcer,

der bruges på nye regler, datasystemer, adgangskontrol og central administration, des færre ressourcer er der til den

udadvendte kontrol, siger Morten Samuelsen.



Det er kun opstarterne i fødevarebranchen, der skal op til en prøve

for at få tilladelse til at drive virksomhed. Eksisterende virksomheder får udleveret kørekortet kvit og frit,

hvis de ikke har overtrådt lovgivningen inden for de sidste par år.



Ved uanmeldte kontrolbesøg skal det sikres,

at de erhvervsdrivende lever op til gældende lovgivning. Er det ikke tilfældet, kan næringsbrevet inddrages ved

overtrædelse tredje gang, og indehaveren kan dermed blive frataget retten til at drive virksomhed.



Folk, der ønsker

at starte egen virksomhed, og samtidig har en fire-årig uddannelse bag sig som f.eks. kok, bager eller slagter, skal ikke erhverve sig

næringsbrevet. Men de skal leve op til reglerne, ellers kan de straffes på lige fod med andre erhvervsdrivende i branchen.

Økonomisk

slagsmål
Regeringen er blevet pålagt af et alternativt flertal i Folketinget at fremsætte et forslag til udvidet

næringsbrev i fødevarebranchen. Ventres fødevarepolitiske ordfører Henrik Vestergaard siger, at det nye

forslag er renset for bureaukrati og administrativt bøvl for de fleste.



Horesta, der er brancheorganisation for omkring

1500 større restauranter og hoteller, er overordnet tilfreds med forslaget. Direktør i Horesta, Lone Njor Hulth, mener

dog, at der må komme en diskussion omkring finansieringen af kørekortet. Og samme holdning lyder fra Håndværksrådet.



-Vi

tager skarpt afstand fra brugerbetalingen i forslaget. Det er helt uacceptabelt, at brugerne skal betale for drift og vedligeholdelse

af et system, som er blevet os pålagt ved lov, siger jurist i Håndværksrådet, Helene Ravn.