Akademikere i høj kurs hos smv'er

Ny viden. Hver tredje mindre virksomheder er klar til at gøre en ekstra indsats for at få ansat en akademiker, viser ny undersøgelse. Det er meget positivt, mener flere arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer.

Regeringen ser ud til at få held med at få flere akademikere ud i små og mellemstore virksomheder. Hver tredje af landets mange tusinde mindre virksomheder vil gerne hav ansat en person med en længerevarende uddannelse.

Det fremgår af et helt nyt virksomhedsbarometer, som Foreningen Registerede Revisorer (FRR) har lavet. FRR har opbygget et panel af revisorer, der tilsammen repræsenterer næsten 15.000 danske virksomhederne. I barometeret er revisorer blevet spurgt i hvilket omfang de tror, at deres kunder er villige til at gøre noget ekstraordinært for at tiltrække arbejdskraft med en længerevarende uddannelse.

Hele 38 procent af revisorerne mener, at deres kunder er enten meget villige eller villige til at trække i arbejdstøjet for at få fat i en akademiker. Fordelt på brancher ser det bedst ud for industrien. Her er lige over halvdelen af virksomhederne klar til at ansætte personale med en eller anden form for universitetsuddannelse.

Men også service & transport samt håndværk er kommet godt med. I de to sektorer er henholdsvis 37 procent og 29 procent af virksomhederne villige til at gøre brug af akademikere.

Undersøgelsen skaber glæde hos både Håndværksrådet, Dansk Industri (DI) og den nye arbejdsgiver- og erhvervsorganisation Dansk Erhverv. Vicedirektør i Håndværksrådet Ane Buch påpeger, at resultaterne fra barometeret skal sammenholdes med, at det i dag kun er ti procent af virksomhederne med under 50 ansatte, der har akademikere ansat.

- Når virksomhederne gerne vil ansætte flere akademikere er det tegn på, at de er parate til at tænke nyt og at de har gang i nogle udviklingsprojekter. Men det er klart, at det her skal følges op. Det er ikke altid lige let for smv-virksomhederne at få fat i folk fra universiteterne. I den sammenhæng vil det være oplagt at bruge de nye regionale væksthuse til at skabe kontakt mellem de mindre virksomheder og kandidater fra de videregående uddannelser, siger Ane Buch.

Mens Jannik Schack Linnemann fremhæver, at ansættelse af akademikere kan ses på bundlinjen i virksomhederne.

- Ikke mindst fordi akademikeres bidrag er deciderede jobmaskiner. Undersøgelser viser, at én akademiker typisk skaber jobs til en håndfuld andre personer, siger Jannik Schack Linnemann.

Skal bruge tid og kræfterSammen med en række forskellige organisationer startede regeringen akademikerkampagnen i august 2004. Formålet var at få flere med en længerevarende uddannelse til at søge job i de mindre virksomheder. Det skulle være med til at nedbringe den dengang høj ledighed blandt specielt nyuddannede akademikere.

For virksomhederne skulle fordelen være, at de får løftet deres kompetencer. Konsulent i DI Rasmus Anderskouv fremhæver, at jobsituationen for universitetsfolkene er vendt til det mere positive side akademikerkampagnen blev skudt i gang.

- Det er positivt, at flere mindre virksomheder siger, at de gerne vil ansætte personer med en længerevarende uddannelse, men kampen om arbejdskraften har også meldt sig på det her område. Derfor er det afgørende, at virksomhederne bruger tid, kræfter og energi på at tiltrække akademikerne. Det kræver, at virksomhederne er til stede på uddannelsesinstitutionerne, messer og lignende, siger Rasmus Anderskouv.

Både DI, Dansk Erhverv og Håndværksrådet understreger samtidig, at universiteterne og andre uddannelsesinstitutioner skal gøre mere for at sikre, at den største mulige erhvervsrelevans i uddannelserne.



(Husk figur lavet af Rene)