Tårnhøj beskæftigelse i Danmark får særlig én branche til at bløde

Dagens overblik: Berlingske giver dig her overblik over dagens vigtigste historier, så du er godt klædt på fra morgenstunden.

Den tårnhøje beskæftigelse, der er i Danmark lige nu, burde være positivt. Men i hotel- og restaurationsbranchen er det ikke en glædelig nyhed. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Godmorgen, kære læser – her på Berlingske har vi samlet døgnets vigtigste historier til dig.

For mange er det den sidste dag i sommerferien. Men det betyder ikke, at sommeren er helt slut, selvom denne weekend lod som om. I næste uge vender sommeren tilbage med helt op til 28 grader.

God søndag og god læsning.

Kvindelige soldater i Forsvaret kan ikke passe undertøj og skudsikre veste

Forsvaret halter bagefter, når det gælder udstyr til kvindelige soldater.

Meget af det tøj, der er udviklet til Forsvarets ansatte, kan ikke skaffes i kvindeudgaver. Det giver både udfordringer og sikkerhedsproblemer.

Det fortæller flere kvindelige soldater, som Berlingske har talt med.

De kvindelige soldater efterlyser blandt andet ballistiske veste – også kendt som skudsikre veste.

»Når det kommer til den ballistiske vest, så får vi den kun i en størrelse, og det er en størrelse, der er skabt til mænd. Da de jo modsat kvinder ikke har en barm, sidder den forkert. Det betyder at vesten bliver til hinder for, at vores opgaver udføres korrekt,« fortæller Helena Johannesen-Henry, der er talsperson hos værnepligtsrådet til Berlingske.

Også rygsække og sports bh'er, der ikke sidder ordentligt, er en udfordring for de kvindelige værnepligtige.

I Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) anerkender man, at der har været problemer med at få udleveret beskyttelsesveste til de kvindelige soldater – nu har de ifølge Forsvaret skaffet rygsække i størrelse »small«.

Læs historien i Berlingske her.

Eksperter: Mindre kontrol i folkeskolen kan løse rekrutteringsproblemer

Står det til SF, skal folkeskolereformen skrottes efter næste valg. De har nemlig opsagt forliget. Det fortalte partiets undervisningsordfører, Jacob Mark, til Politiken torsdag aften.

Mindre kontrol i folkeskolen kan motivere og være med til at tiltrække flere lærere, lyder det fra flere eksperter efter SFs udmelding.

Tina Øllgaard Bentzen, som er lektor på Roskilde Universitet og forsker i tillid og kontrol i offentlige institutioner, siger til Information, at mange oplever folkeskolereformen som alt for styrende.

»Fordi det på folkeskoleområdet er svært at rekruttere personale, er vi nødt til at tage det alvorligt. Der mangler simpelthen folk, der har lyst til at arbejde på det her område,« siger hun.

Men skolerne skal ikke sættes helt fri. Der skal stadig være en form for nationalpolitisk beslutningstagen omkring folkeskolen, lyder det fra Andreas Rasch-Christensen, som er forsknings- og udviklingschef ved professionshøjskolerne VIA University College.

Læs historien i Information her.

Et besøg på Frederiksberg har fået Rosenkrantz-Theil til at tænke over dannelsen

Både de stærke og de bogligt svage elever skal blive bedre til at bruge deres hænder, skifte sikringer, udfylde en selvangivelse og lave mad. Det vil hæve både trivsel og faglighed.

Vi skal altså tilbage til et mere klassisk dannelsesritual, som det var for årtier tilbage, hvis det stå til undervisningsministeren Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

»Det er ikke for alle det mest oplagte at lære igennem en bog. Det bliver simpelthen kedeligt. Dannelsesmæssigt får man også brug for en livline oftere, hvis man ikke selv kan udfylde en selvangivelse, styre sin økonomi eller udskifte en sikring. Man får det bedre med sig selv, hvis man lærer de ting,« siger hun.

Men ser vi på vores naboland Norge, som har fået mere praktisk undervisning, er trivslen og motivation ikke fulgt med.

Læs Berlingskes historie her.

Velkommen til fremtidens internet

De største techgiganter satser på ét stort digitalt univers, hvor vi i stedet for at gå på internettet kommer til at være inde i internettet.

I forsøget på at forstå, hvad det er, de største amerikanske techgiganter som Google og Apple har investeret milliarder af dollar i at være med til at udvikle, nemlig fremtidens internet – også omtalt som metaverset eller Web 3.0 – er Berlingskes journalist Julie Schneider blevet en del af universet.

Hun har nemlig købt en grund. En stor en af slagsen.

Men hun kommer aldrig til at sætte sine ben på grunden – for den findes kun et sted på internettet.

Det lyder måske tosset. Men ikke desto mindre er Julie Schneider langt fra den eneste, der har kastet sig ud i det digitale univers.

I 2021 lød et estimat, at det samlede marked for handel med digitale aktiver – såsom grønne firkanter og virtuelle Gucci-tasker – havde nået en værdi på 300 milliarder kroner ifølge Bloomberg. Forventningen er, at denne markedsværdi vil vokse til 1.500 milliarder kroner i 2030.

Kom med ind i fremtiden ved at læse Berlingske-journalist Julie Schneiders artikel her.

Tårnhøj beskæftigelse i Danmark får særligt én branche til at bløde

Mange restauranter er ramt på omsætningen. Men det er ikke fordi, de mangler gæster. Tværtimod.

Faktisk kan restauranter landet over ikke følge med antallet af gæster, fordi der mangler medarbejdere.

Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at 67 procent af landets hoteller og 54 procent af landets restauranter er ramt på omsætningen, fordi de mangler arbejdskraft. Tallet er højt – faktisk har det aldrig været højere, så længe statistikken er blevet ført.

Samtidig med at branchen mangler medarbejdere, har der aldrig været så mange ansatte, som der er i dag. Men branchen kan stadig ikke følge med – det skyldes den store efterspørgsel på restaurantbesøg og hotelovernatninger.

Restauranterne har svært ved at rekruttere ansatte til at betjene de mange gæster, fordi beskæftigelsen i Danmark er så høj.

Selvom en høj beskæftigelse er gode nyheder, har manglen på arbejdskraft en række følgeeffekter, siger overvismand og professor i økonomi ved Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard.

»Når der er mangel på arbejdskraft, vil man typisk se, at lønningerne stiger. Løn er udgifter for arbejdsgiverne, og så lader man priserne på produkterne stige. Det betyder højere priser for forbrugerne – det er ikke rart. Men på lidt længere sigt betyder det typisk også faldende efterspørgsel. Økonomien kan stille og roligt gå i stå, hvilket heller ikke er rart,« siger han til Politiken.

Det kan også betyde, at virksomhederne tvinges til at ansætte medarbejdere uden de rigtige kvalifikationer, fordi der er mangel på arbejdskraft. Det gør, at produktiviteten falder. Alt sammen bidrager til, at Danmark bliver mindre konkurrencedygtigt.

Læs historien i Politiken.

Det sker i dag:

Smukfest lukker og slukker efter fem dage med masser af musik og underholdning i Bøgeskoven ved Skanderborg. Programmet har blandt andet budt på Justin Bieber og Lukas Graham. Scarlet Pleasure lukker, sandsynligvis, festivalen med et brag søndag aften klokken 21.45 på Bøgescenen.

F.C. København og Brøndby IF mødes i superligaen. Det sker søndag klokken 16.00 i Parken.