Socialdemokratiet vil sætte nationale test i bero efter forskeradvarsel

Socialdemokratiets undervisningsordfører vil sætte de nationale test, som alle landets folkeskoleelever skal gennemgå i løbet af deres skoletid, på hold. I fremtiden ønsker partiet at indføre nye test, der formår at vurdere elevernes reelle faglighed fremfor blot at give et øjebliksbillede.

Københavns Kommune vil fritages for at gennemføre nationale test i folkeskolen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Martin Sylvest Andersen/Ritzau Scanpix

To forskere såede i april måned »alvorlig tvivl« om brugbarheden af de nationale test, som alle landets folkeskoleelever skal gennemgå i løbet af deres skoletid.

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har allerede sendt de nationale test til et eftersyn, men stod det til Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, burde testene sættes i bero, indtil undersøgelsen er afsluttet.

»Vi tror, at forskerne har ret, når de siger, at testene ikke fungerer, som de skal. Derfor synes vi, at de skal sættes på hold, indtil der er fundet en anden løsning,« siger Annette Lind.

Socialdemokratiet har længe udtrykt ønske om at afskaffe de nationale test i folkeskolens yngste klasser, men ifølge Annette Lind ønsker partiet stadig at teste de ældre folkeskoleelevers faglighed. Det skal blot foregå på en anden måde end nu.

Hun har på nuværende tidspunkt ikke et konkret svar på, hvad der skal afløse de nationale test, og undervisningsordføreren forklarer, at man heller ikke kommer det nærmere, før folketingsvalget har fundet sted 5. juni, fordi undersøgelsen af de nuværende test først er færdig da.

»Vi afventer undersøgelsens resultat, men Socialdemokratiet ønsker selvfølgelig fortsat at have test i folkeskolen. Men de nye test skal udformes anderledes end de nuværende, for de giver ikke et retvisende billede af, hvad eleverne kan. I stedet giver de blot et øjebliksbillede, og det nytter ikke. Vi skal i stedet have udviklet nogle nye og mere pædagogiske test, som skolerne kan bruge til at få klarlagt elevernes reelle faglige niveau,« siger Annette Lind

Ti nationale test

De nationale test, som hele diskussionen handler om, er en række prøver i de forskellige fag, som alle folkeskoleelever skal gennemføre i løbet af deres skolegang.

I alt skal man gennem mindst ti test i forskellige fag, som finder sted fra 2. til 8. Klasse. Testene varer 45 minutter og er bygget op omkring en lang række selvrettende opgaver, som har et eller flere entydige svar. Der er derfor ikke behov for en faglig vurdering af elevernes besvarelser. Det har den fordel, at rettearbejdet mindskes, men ulempen er, at det begrænser muligheden for spørgsmålenes udformning, hvilket en del af kritikken også går på.

Testene er adaptive, og det betyder, at de tilpasser sig til elevens niveau, og de er udviklet efter en speciel regnemodel, Rasch-modellen. Testen er bygget sådan op, at hvis eleven svarer forkert på et spørgsmål, får man et lettere næste gang, og svarer man rigtigt, stiger sværhedsgraden.

Københavns Kommune

Torsdag aften besluttede et flertal i Københavns Kommunes Borgerrepræsentation at søge om en fritagelse, så skolerne i Københavns Kommune ikke længere skal være underlagt de nationale test, som ellers er obligatoriske fra 2. til 8. klasse i alle andre skoler i landet.

Aarhus Kommune har også søgt om fritagelse via en ansøgning under regeringens frikommuneforsøg, og andre kommuner har også søgt om fritagelse.

Flertallet i Borgerrepræsentationen i København bestod af Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF, Alternativet og Radikale Venstre. Man besluttede i samme omgang, at de nationale test ikke skal tjene som styringsredskab i kommunens folkeskoler, uanset om ansøgningen af fritagelse godkendes eller ej.

»De (nationale test, red.) er simpelthen for fejlbehæftede. Der er gennemført en ret omfattende undersøgelse af førende forskere inden for feltet i Danmark, som siger, at de er for upræcise,« siger Knud Holt Nielsen (EL), medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, til Ritzau.

Selv om der er et flertal bag beslutningen, var der langtfra tilfredshed i hele Borgerrepræsentationen. Jakob Næsager fra Det Konservative Folkeparti kaldte torsdag beslutningen for »hat og briller«. Han mener, at beslutningen er udtryk for et »politisk slagsmål«, hvor »børnene bliver de store tabere«.

»Det har ikke engang været behandlet i forvaltningen. Vi ved ikke, om det er lovligt,« forklarede Jakob Næsager.