Helle blev en del af en kvindecirkel: »Nogle er døde, og det kunne måske have været anderledes«

En 39-årig kvinde får kræft. Hun hedder Helle. Hun er en del af en spirituel kvindecirkel, som forsager lægelig kræftbehandling. Cirklen tror på selvhelbredelse. Det bliver grimt.

Helles søster Mette. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

CIRKLEN GIVER

Psykoterapeuten Tove havde fået magten over Helle. Allerede fra begyndelsen af sine 20-ere og frem til sin død som 42-årig var Helle i psykologisk behandling hos Tove næsten ugentligt.

Vi ved ikke ret meget om Tove.

Men vi ved, at hun i 1991 registrerede sit firma med psykologisk rådgivning. Ifølge CVR-registret er virksomheden stadig aktiv, og på en hjemmeside for alternativ behandling tilbyder hun terapi inden for drømmetydning, samtale, følelsesforløsning, skelneevne og transpersonlighed.

Sigtet med Helles terapi var oprindeligt at nedkæmpe en spiseforstyrrelse. Noget gik galt. Hendes sidste leveår viser den yderste konsekvens af et radikalt tankegods.

Nu fortæller hendes pårørende, hvad de var vidne til:

Helles søster Mette fortæller om en svær sidste tid, hvor Helle blev suget ind i et kvindefællesskab med et radikalt tankegods. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Mette Pedersen, Helles søster: »I begyndelsen fik Helle almindelig terapi hos Tove. Først senere udviklede det sig til, hvad jeg kalder en sekt. Min søster syntes, det var en god idé, at jeg også skulle i terapi hos Tove. Det prøvede jeg vist to gange, men det hele var for sært og lyserødt til mig. Jeg havde det mærkeligt med, at Helle blev ved med at komme hos den samme terapeut hver uge gennem så mange år, når hun ikke fik det bedre med sin vægt. Og jeg blev skræmt over det, for jeg var lillesøsteren, og hun var den kloge storesøster.«

Inuk Hansen, eks-kæreste til Helle og veninde gennem 15 år: »Jeg blev kærester med Helle, da hun var cirka 25 år. Allerede dengang fyldte Tove meget. Helle havde svært ved træffe beslutninger uden at ringe til Tove. Jeg tror, at Helle så en spirituel tilknytning i Tove, hvor hun følte sig rummet og forstået. I begyndelsen. På et tidspunkt begyndte Tove at holde spirituelle weekendkurser. Hun udvalgte folk til at komme med på kursus. Helle var stolt over at være udvalgt. Fællesskabet udviklede sig til en lille, tæt kvindecirkel, som sammen flyttede til Stubbekøbing.«

Githa Petersen, eks-kæreste til en kvinde fra indercirklen: »Jeg hørte om Tove første gang for cirka 30 år siden. Hun blev omtalt som en powerkvinde med et stærkt ego. Omkring 2000 blev jeg kærester med Emmy og stødte på Toves navn igen. Emmy var en af Helles bedste veninder og begyndte i eneterapi hos Tove. Senere kom hun også med på de weekend-retreats for åndelig oplysning, hvor Tove havde adgang til et åndeligt væsen, som talte gennem hende. Gruppen skulle for eksempel meditere på bestemte klokkeslæt bagefter for at skabe en fælles energi. Emmy kom med i cirklen og flyttede også til Stubbekøbing omkring 2006. Hun er veluddannet, og mange af kvinderne i cirklen var og er powerfulde på hver deres måde. Det var et stærkt fællesskab med fælles værdier og en følelse af at være udvalgt. Det var fint. Men i min optik var det en potentiel farlig sammenblanding af magtpositioner, at Tove både var kvindernes individuelle psykologiske behandler og gruppens fælles spirituelle vejleder.«

STORE HELLE OG LILLE HELLE

Helle havde en pagt med sin lillesøster Mette, da hun voksede op i Stenløse. Pagten var simpel: De to søstre skulle altid være der for hinanden. Mette kaldte Helle for swess.

Som voksen uddannede Helle sig til jordemoder. I kollegernes mindeord om hende, beskrev de hendes latter »som startede dybt nede og så kom væltende op og frem, så hele hendes krop rystede og tårene trillede ned ad kinderne«.

Helle havde menneskeligt gehør og en autoritet, andre lænede sig op ad. En intensitet udgik fra hende. På fødegangen kastede en bikerfar sig om halsen på hende og lovede en gratis tatovering, efter hun havde hjulpet hans lille barn til verden. På hospice kom hun så tæt på en sygeplejerske, at hun var i biografen med sygeplejerskens børn.

Helle knyttede sig tæt, hurtigt og inderligt til mennesker.

Hendes mor, søster, eks-kærester og veninder havde bare håbet, at hun havde knyttet sig mindre til kvindecirklen på sin vej:

Lue Krogh-Hansen, eks-kæreste til Helle og veninde gennem 20 år: »Der var to sider af Helle. Den veluddannede, stærke kvinde og den usikre lille pige.«

Mette Pedersen, Helles søster: »Da Helle fik kræft, og cirklen lukkede sig mere om sig selv, blev den Helle, vi kendte, mindre og mindre, og lillepigen blev større og større.«

Lue Krogh-Hansen, ekskæreste: »Helle søgte en ledestjerne. Vi andre kunne se, hvor god hun var til sit arbejde, til at mærke mennesker og være der for dem, men hun kunne bare ikke selv se det. Hun havde brug for én, der kunne guide hende i livet. Det blev desværre Tove.«

Lue Krogh-Hansen var Helles veninde. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

GURUEN SIGER

I februar-marts 2005 fik Helle konstateret brystkræft. Hun blev indkaldt til en brystbevarende operation. Lægerne vurderede, at operationen ville give hende rigtigt lovende fremtidsudsigter.

Helle ville ikke have den. I stedet lagde hun sit liv i hænderne på den såkaldte Budwig-kur bestående af hytteost og hørfrøolie og på alternativ behandling med intravenøs C-vitamin. Og især på teorien »German New Medicine« udviklet af den kontroversielle tyske læge Ryke Geerd Hamer.

Hamer mente, at årsagen til kræft er emotionelle chok, og at kroppen kan helbrede sig selv. Omfattende dansk forskning afviser nogen sammenhæng mellem kræftsygdom og følelsesmæssige chok. Han fik tilmed frataget sin autorisation på grund af grov lægelig forsømmelse og blev idømt fængselsstraf for sin behandling af kræftpatienter. Alligevel har han stadig en følgerskare i Danmark.

Inge Pedersen, Helles mor

»Jeg spurgte, om de var klar over, at det var mig, som havde en datter, der lå derinde og var ved at dø. Jeg smækkede døren efter mig. Det gør jeg meget sjældent. «


En artikel i Landsforeningen til Forebyggelse af Kræfts medlemsblad beskriver Hamers teorier, og det nævnes blandt andet, at »kemoterapi er ikke nogen acceptabel løsning, fordi den sætter kroppens egen regenerationsevne ud af spillet«. Samme artikel er trykt i kræftforeningen Tidslernes medlemsblad.

Den alternative behandler Martin Hejlesen, Berlingske har skrevet en række artikler om, hylder fortsat dr. Hamer. Det samme gør en række kræftoverlevere og nyere, dansksprogede bøger om kræft.

I dag kaldes filosofien metasundhed, og den er på fremmarch. Minimum 50 danske alternative behandlere bruger metasundhed i deres praksis. Flere danske læger advarer om, at tankegodset er en farlig anti-videnskabelig strømning med en iboende risiko for, at kræftsyge fravælger lægelig behandling.

Helle var sin egen. Men hendes historie skal fortælles, fordi der findes andre som Helle derude, som fravælger lægelig kræftbehandling. Som langsomt opløser konturerne af sig selv og lader dem flyde i flok.

I sensommeren 2005 flyttede Helle fra sin kone i Kalundborg og til Stubbekøbing, hvor hun boede side om side med cirklens cirka fem andre kvinder.

Heidi Lykke, Helles veninde: »Helle fortalte, hvordan cirklen mente, at kemo og stråling var gift for kroppen, og at hendes kræft skyldes et følelsesmæssigt chok. Gennem Hamer og cirklen havde hun fundet frem til det chok, som har udløst kræften. Hvis chokket blev bearbejdet, ville kroppen helbrede sig selv. Jeg ved, at hun skrev spørgsmål til Hamer og fik svar. Hun mente, at hun nok skulle mestre smerterne, for de kunne være udtryk for en heling. Hun talte aldrig om kræft i kræftens sygdomsbillede. Kun om kræft ud fra Hamers tankegang. Toves mening og konsultationer havde kæmpe betydning for Helles beslutninger. Hvis hun ikke fulgte rådene, havde hun meget dårlig samvittighed.«

Inge Pedersen, Helles mor: »Hun ringede til mig og sagde, at hun ikke ville have operationen. Jeg var så ked af det. Jeg fattede simpelthen ikke, hvad det andet gik ud på. Men hvis jeg skulle bevare kontakten, skulle jeg ikke gøre mig ud til bens. Og jeg ville være der for hende.«

Veninden Lue Krogh-Hansen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Mette Pedersen, Helles søster: »Da hun fortalte mig, at hun ikke ville have lægebehandling, prøvede jeg alt. Først at være pædagogisk og appellere til, at vi elskede hende. Det endte med, at vi råbte, og jeg råbte højest. Jeg blev så vred. Det fortryder jeg i dag. Jeg sagde til Helle, at det ikke kun gik ud over hende. Vi havde jo pagten om, at vi altid skulle have hinanden. Jeg ville ikke undvære hende. Jeg fik lov til at være der for Helle efterfølgende, men fra det øjeblik fik jeg ikke særligt meget at vide om hendes sygdom eller cirklen.«

Lue Krogh-Hansen, eks-kæreste og veninde gennem 20 år: »Jeg fik også at vide, at hvis jeg ikke støttede det, som cirklen og Hamer sagde om giftig kemo og kræftteorierne, så måtte hun tage vores venskab op til overvejelse.«

CIRKLEN TAGER

Helle og fire-fem af de andre kvinder fra cirklen boede i udkanten af Stubbekøbing, hvor Farøbroen i baggrunden snitter land, og Sjælland bliver til Falster. Side om side levede de i det rolige kvarter med toplansrækkehuse af gule mursten.

Helles gamle have er indrammet af en hæk. Fra husets førstesal er udsigt til eng med vindblæste træer på den ene side og flade marker på den anden. Her lå Helle og kiggede ud ad sit soveværelsesvindue.

Men hendes sidste tid i huset var ikke lige så fredfyldt som omgivelserne.

Heidi Lykke, Helles veninde: »Helle lå på husets førstesal med sådan en brystpumpe, der skulle suge traumet ud af hendes bryst. Kræften havde bredt sig til knoglerne. Hun kunne næsten ikke støtte på sine ben. Hun havde brug for smertestillende for at være til, men ifølge cirklen og Hamer måtte hun ikke tage medicin. Det var rædselsfuldt at se på. Helle fik ikke ventileret sin frustration, for hun vidste sikkert, at andre uden for cirklen ville være kritiske over for retningen. Hun var et meget ordentligt menneske og forsvarede cirklen. Sagde, at de bare prøvede at hjælpe. På et tidspunkt ringede hun til mig og hviskede, at hun ikke kunne mere. At hun havde så ondt, men var bange for at miste kvinderne i Stubbekøbing, hvis hun tog medicin.«

Lue Krogh-Hansen, Helles eks-kæreste og veninde: »På et tidspunkt takkede Helle ja til at få morfin af hjemmesygeplejerskerne. Derefter begyndte cirklen at holde hende ude. Jeg kan huske, at hun ringede til mig grædende 17. marts på min fødselsdag og sagde, at en af damerne holdt fødselsdagsfest i haven, og at hun må ikke komme med. Jeg cyklede derned. Helle bad mig om at tage min cykel med indenfor, så de ikke kunne se mig. Så sad vi dér som to uartige piger på 11 år, mens de voksne festede udenfor. Vi så film. Helle græd. Hun var så skamfuld over at tage medicin.«

Githa Petersen, eks-kæreste til en kvinde fra indercirklen: »Jeg kan huske, at jeg var med til en fødselsdagsfest i Stubbekøbing. Min kæreste Emmy var meget oprørt over, at Helle havde brudt kontrakten med dem og ville have morfin. Efter det vendte kvinderne på en måde ryggen til Helle. De var helt overbeviste om, at deres tilgang var til hendes bedste. Jeg havde ikke været inviteret med til fødselsdagsfest før, for gruppen var meget lukket om sig selv. Men til festen gik det op for mig, at den var helt gal. En af de andre kvinder fra cirklen var også syg af kræft. Langt hen ad vejen har jeg en spirituel tilgang til verden, men jeg kunne ikke længere være vidne til de metoder, de brugte. Et menneske lå syg i angst og smerte og afmagt, og så kunne de ikke være fleksible. Få måneder efter stoppede mit og Emmys forhold. Senere blev hun gift med en anden kvinde fra cirklen.«

Inge Pedersen, Helles mor: »Jeg fik lov til at være tæt på Helle under hendes sygdom. Hun måtte jo ikke tage medicin, for så blev hun narkoman, mente de. Helle ville ikke have, at jeg sagde noget til de andre kvinder. Men jeg gik ind til en af dem og spurgte, om de var læger, siden de kunne stille alle de diagnoser. Jeg spurgte, om de var klar over, at det var mig, som havde en datter, der lå derinde og var ved at dø. Jeg smækkede døren efter mig. Det gør jeg meget sjældent.«

Heidi Lykke, Helles veninde: »Helle følte hun stod i et dilemma mellem at svigte cirklens teorier eller at være umenneskeligt forpint af smerter. For mig at se så kvinderne ikke Helle. De så kun teorien. De så ikke, hvor ondt hun havde. Da hun havde brug for tillid, vendte de hende ryggen til fordel for en eller anden teori, fordi hun ikke levede op til forventningerne for teorien. Det svigt satte sig i Helle.«

Mette Pedersen, Helles søster: »Ifølge teorien og cirklen måtte Helle ikke få medicin og sukker. Vi købte usunde sager til hende i hemmelighed. Jeg kom næsten hver fredag, og aftenen lå helt fast: Vi skulle have bøffer, whisky-rødvinssovs eller bearnaisesovs, og så skulle vi have kartoffelbåde og chokolade og is og cola. Ha! Nogle af de aftener kunne vi grine helt åndssvagt og sige 'op i røven med de kvinder', og vi fik talt om livet og meningen og kærligheden. Jeg er så taknemmelig for de stunder.«

Helles søster Mette. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

DE SIDSTE DAGE

Helle var på hospice ad to omgange. Hendes mor insisterede på, at hun skulle aflastes på hospice og have lindrende strålebehandling mod smerterne. Hun kom så meget i bedring, at hun atter kunne flytte til Stubbekøbing en overgang.

I perioder kom hjemmesygeplejersker også og gav morfin. Søsteren og moderen siger, at hjemmesygeplejerskerne var fantastiske. De gav mening midt i vanviddet.

I april 2008 flyttede Helle igen ind på hospice. Forholdet til cirklen var anstrengt, men i telefonen fik hun stadig psykologisk terapi af Tove og betalte for sessionerne. Helles mor, ekskæreste og søster fortæller, at Helle i ugen op til sin død berettede om, at også en anden kvinde i gruppen var syg af kræft og fulgte Hamers ideer. Og at Helle selv var begyndt at tvivle på sine valg.

De var plagede af at se hende fanget mellem de to verdener.

Mette Pedersen, Helles søster: »Helle sagde til vores mor, at det tager tre døgn at dø. Fra hun sagde det, gik der præcis tre døgn, før hun sov ind. Hun havde fået vand i lungerne og aftalt med lægen, at de ikke skulle gøre mere. Hun var angst for at dø på et operationsbord. En eller to dage før hendes død kom Tove og kvinderne til hospice. Jeg var tosset, men af respekt for Helle ville jeg ikke nægte dem adgang. Heidi og jeg blev hos min søster under besøget. Tove sagde til Helle, at det bare var en krise, og at hun snart kom hjem. Det var sygt.«

Heidi Lykke, Helles veninde: »Jeg kan tydeligt huske besøget fra Tove og damerne. På grund af Helles smerter skulle man passe på med berøring. Men Tove trommede på hendes arm og fortalte om en kvinde i en jungle, som de havde mediteret for og vist havde reddet. Tove bad Helle kæmpe videre, for det her var bare en fase eller en krise, som skulle overstås. Det var helt outreret. Helle kiggede på mig og spurgte, hvad jeg syntes. Jeg kiggede på hende og sagde noget i retning af: »Jeg synes, at du skal mærke efter, om du har lyst til at kæmpe mere, Helle«. Det havde hun ikke. Hun havde brug for accepten fra os til at give slip. Jeg får gåsehud af at tale om det. Det var torsdag eller fredag.«

Helle døde lørdag morgen klokken 7.45.

ENDNU ET DØDSFALD I CIRKLEN

Tre måneder efter Helle sov ind, døde endnu en kvinde fra cirklen af brystkræft.

Hendes familie ønsker ikke at stille sig offentligt frem, men faderen til deres to fælles børn fortæller, at også denne kvinde startede som patient hos Tove. Derfra blev hun trukket ind i cirklen og flyttede med, da Tove fik en åndelig åbenbaring om et fælles liv nær Stubbekøbing. Han betegner cirklen som en sekt og beretter, at børnenes mor fik en operation, men fravalgte kemoterapi og anden lægebehandling, fordi cirklen så hendes kræftsygdom i Hamers billede og endda havde både telefonkonsultationer og besøgte Hamer.

De to børn har manglet deres mor i live, siden de var syv og 13 år gamle.

I dag er de fire kvinder fra cirklen flyttet i bofællesskab midt i en skov på det nordlige Lolland. Den gamle gård i røde mursten er omgivet af en hæk på to-tre meter, så man kun kan skimte toppen af det store hovedhus. Gennem den lille indkørsel kan man øjne en tilgroet gårdsplads og to gamle stråtækte længer i rødt bindingsværk. Postkassen bærer ingen navne, men tinglysningspapirer fortæller, at kvinderne ejer huset sammen.

Længerne har to separate indgange ind til, hvad der ligner små lejligheder. En af kvinderne åbner døren i hovedhuset. Hun siger, at de har set den e-mail, vi har sendt i forvejen. De vil ikke tale med os.

Vi ved ikke, hvordan Tove ville have fortalt historien om cirklen og Helle. Hun ønsker ikke at medvirke, skriver hun.

Da den kontroversielle læge Hamer døde i juli 2017, skev hun på Facebook: »Thank you, you beautiful man (hjerte)«.

I august 2018 reagerede hun på et blogindlæg om en læges kritik af animalsk fedt:

Et af Helles malerier, som i dag hænger hos Helles søster Mette. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

»Love it, love it, love it. For det betyder jo også, at der snart igen kommer læger, der faktisk kan hjælpe os, så vi ikke skal gøre alting selv… bruge al tid og eksperimentere med vores kroppe (det er dog et sikrere eksperiment end det de konventionelle læger og big pharm tilbyder os).«

Helle er her ikke længere, men »hun er her stadig sammen med mig. Jeg kører rundt med hende. Jeg har hendes cykel«, siger Heidi. Og Helle er i Inge og Mettes hjem gennem sine malerier af varme røde ildkugler, gyldne sole og planeter.

Mette Pedersen, Helles søster: »Jeg savner min søster hver dag. Jeg kan simpelthen ikke slippe tanken om, hvordan det kunne gå så galt. Jeg sidder her med alle mine selvbebrejdelser om, hvorvidt vi nu satte foden nok ned. Men det var også et spørgsmål om at få lov til at levere kærlighed og omsorg og hjælp. Man var nødt til at gå lidt med teorierne, hvis man ikke skulle blive lukket helt ude.«

Inuk Hansen, Helles eks-kæreste og ven gennem 15 år: »Helle var vis. Jeg tror, hendes visdom er grunden til, vi tænkte, »hun må vide, hvad hun gør«. Men hun kom i hænderne på ét meget karismatisk menneske, som fik adgang til alle hendes inderste tanker gennem psykologisk behandling og kunne påvirke hende. Den lægevidenskabelige fløj og den troende fløj er så langt fra hinanden i Danmark. Hvis de var lidt tættere på hinanden, ville flere måske føle, at de kunne forene de to sider i stedet for at skulle vælge side.«

Inuk Hansen mistede sin veninde Helle til kræft. I dag fortæller hun sammen med Helles pårørende historien om et kvindefællesskab, der troede på selvhelbredelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Githa Petersen, eks-kæreste til en kvinde fra indercirklen: »Det er en svær historie at være vidne til. Nogle er døde, og det kunne måske have været anderledes. Jeg sidder også tilbage med følelsen af, at jeg langsomt mistede min kæreste til det fællesskab, som stadig eksisterer. Jeg er ikke ude på hævn eller at gøre nogen forkerte. Jeg vil bare kaste lys over nogle skræmmende psykologiske mekanismer, når man i et fællesskab mister kontakten til sine egne grænser.«

Lue Krogh-Hansen, eks-kæreste og ven: »Helle døde i 2008. Vi lever videre med vores liv, men vi slipper det ikke, for der bliver ved med at være noget uforløst: Tanken om, at andre menneskers døtre og venner kan blive udsat for noget lignende. Jeg er overbevist om, at cirklen mener at have gjort det rigtige. Det er det chokerende.«