Ringo fortsætter den nostalgiske hyggestil

Trods et sammenrend af musikalske stjerner er det så som så med stjernestunder på eks-beatlens nye album »Give More Love«.

Eks-beatlen Ringo Starr er aktuel med sit nye album 'Give More Love'. Fold sammen
Læs mere
Foto: CHRIS J RATCLIFFE

Peter Frampton, ELO-styrmanden Jeff Lynne, Dave Stewart fra Eurythmics, Totos Steve Lukather og den gamle Beatles-makker Paul McCartney ikke mindst. De og flere andre profiler gæster »Give More Love«.

Omslaget til 'Give More Love'. Fold sammen
Læs mere
Foto: PR.

Albummet skorter ikke på star power. Vennerne stiller trofast op for gode, gamle Ringo Starr. Men sammenrendet af stjerner resulterer desværre ikke i en tilsvarende overflod af stjernestunder. På karrierens 19. album fortsætter Ringo den nostalgiladede hyggestil fra forgængeren »Postcards from Paradise«. Resultatet er solidt og sympatisk, men ikke videre ophidsende.

Det melodisk fængende titelnummer lyser undtagelsesvist op med sit positive budskab, men også den kækt rockende landevejshyldest »We’re On The Road Again« får én til at trække på smilebåndet og vippe med foden.

Men set i en større sammenhæng rokker »Give More Love« dog hverken fra eller til i forhold til Ringos status som en aldrende legende med sine bedste dage bag sig.

Ringo Starr
»Give More Love«

★★★☆☆☆
UM

Lyt til albummet her: