Manden med de gyldne ører og fingre møder manden med den gyldne stemme.
Samarbejdet mellem nullernes hitkonge og indieprins ligner på forhånd et af den slags musikalske ægteskaber, der næsten kun kan skuffe. For til de herrer Brian »Danger Mouse« Burton og James Mercer (frontmand i The Shins) kan man i betragtning af deres respektive meritter ikke lade være med at knytte forhåbninger så store, at de er umulige at realisere i den virkelige verden: et album af ene ørehængende, musikalsk udfordrende, sært følsomme og übercoole hits på hits. Og sådan lyder deres selvbetitlede »Broken Bells«-album da heller ikke.
Af egentlige hits er der få, hvis overhovedet et enkelt. Til gengæld hænger samtlige skæringer på den samme blide og betagende popmelodiske tråd, »Broken Bells« er slet og ret et herligt, sammenhængende album i gammeldags forstand.
Her sendes sfæriske drømme i retning af Mercury Rev, respektfulde orkestrerede nik i retning af tresserne og Burt Bacharach. Kombineres sidstnævnte med firsernes alternative, britiske guitarpop får man et så skønt orkester som det skotske Belle & Sebastian. Også de klinger rent ind på Broken Bells-skalaen. Læg dertil kælen leg på kryds og tværs af programmerede trommespor, akustiske guitarer og alt andet gejl, som Danger Mouse fusionerer og kombinerer til lejligheden. De musikalske arrangementer er grundlæggende lige så enkle som de er virksomme og behagelige. Der skulle bare lige én til at få idéerne....
Hen over det hele synger James Mercer med sin milde, umådeligt fine stemme, som bærer mere end blot en snert af melankoli og mistro med sig i de vokalmelodier, han lægger så imponerende flot. På den måde bliver hans vokal mere end blot en stemme, den bliver et yderligere instrument.
Det er svært ikke at blive imponeret over duoens første udspil. Og sværre endnu ikke at glæde sig til det næste og til deres optræden på sommerens Roskilde Festival! Hvis man må bede og drømme om den slags allerede inden forårets komme.
