Flyvende ponyer

Koncert: New Young Pony ClubDet ser altså bare ikke spor grimt ud, når kvinder spiller trommer. Og med Sarah Jones bag gryderne fik britiske New Young Pony Club oven i købet vævet et flyvsk discorock-lydtæppe, der nær aldrig var landet igen.

Ponyklubben er blevet sat i bås med raverock-sensationen Klaxons, men bandet med sangerinden Tahita Bulmer i front er meget lettere til bens, på både godt og ondt. I Roskilde så overvejende godt - under Pavilions beskedne teltdug sprang det pastelklædte stutteri ud som en af festivalens helt store publikumsforførere so far.