Politisk flertal i København vil have flere fædre til at passe deres syge børn: Men det »går langt ud over, hvad vi kan blande os i som arbejdsgiver«

De Konservative i Københavns Kommune er mere end kritiske over for et nyt initiativ i kommunen, der skal få flere fædre blandt de ansatte til at passe syge deres børn derhjemme. En kønsforsker ser anderledes positivt på det.

Københavns Kommune vil gerne have, at en større andel af fædrene blandt de ansatte bliver hjemme og passer deres børn, hvis de er syge. Billedet er et arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Linda Kastrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er ikke ligegyldigt, om det er mor eller far, der bliver hjemme fra arbejde og passer barnet på dets første og anden sygedag.

Det mener en af landets største arbejdsgivere, som derfor vil indføre et nyt måltal for, hvor stor forskel der må være på kønnene, når medarbejdere må blive hjemme med syge børn.

Arbejdsgiveren er Københavns Kommune.

Dermed vil de københavnske politikere til at have en mening om og blande sig i, hvordan de enkelte kommunale medarbejderes familier indretter sig i deres privatliv.

Sådan lyder det fra De Konservative (K), der som det eneste parti i kommunens økonomiudvalg netop har stemt imod ambitionen om at indføre det nye måltal.

Sagen er »principiel for os«, som gruppeformand for De Konservative på rådhuset Jakob Næsager udtrykker det.

Det nye måltal vil sammen med måltal for antal fædre på forældreorlov og kønsbalanceret ledelse indgå i Københavns Kommunes ligestillingspolitik.

Af Økonomiudvalgets mødemateriale fremgår, at »blandt medarbejdere i Københavns Kommune, som har ret til omsorgsdage, må der højest være ti procentpoints forskel mellem kønnene, på andelen, som anvender barn syg«.

Familiernes interne forhold

For K vidner det nye måltal om, at kommunen går for langt i forsøget på at skabe mere ligestilling mellem kønnene.

Ifølge Jakob Næsager »tager måltallet udgangspunkt i lønmodtagerkultur, hvor man forudsætter, at alle er ens«.

Men ifølge ham er familier forskellige. I nogle er den ene ledig, i andre er der forskudte arbejdstider eller to mødre og to fædre.

»Vi må som politikere gerne have vores holdninger, men vi skal som arbejdsgiver ikke blande os i familiernes interne forhold,« siger han:

»Vi kan have mange gode meninger om, hvordan familierne bør organisere sig. At børnene kommer i ordentlig tid i seng, at de skal være mætte og veludhvilede om morgenen. Men vores gode meninger går langt ud over, hvad vi kan blande os i som arbejdsgiver.«

Han kalder det »spild af penge at forsøge at fremme de her måltal«.

Måltal opfyldt

Rent faktisk opfyldte kommunen på tværs af alle forvaltninger måltallet om højst ti procentpoints forskel mellem kønnene i 2019 og 2020.

Der er dog store forskelle mellem de enkelte forvaltninger. Lige fra 1,94 til 14,46 procentpoints forskel i Økonomiforvaltningen.

Altså er Økonomiforvaltningen den forvaltning, hvor den største andel af kvinder i forhold til mænd bliver hjemme hos det syge barn.

Af mødematerialet fremgår, at ønsket om et måltal »skal ses i tråd med antagelsen om, at færre mænd end kvinder tager barn syg«.

»En antagelse, der blandt andet er bekræftet i en artikel fra Lederne fra december 2019, som på baggrund af tal fra Danmarks Statistik oplyser, at for hver gang mænd tager én barnets sygedag, så tager kvinder i kommunerne 1,16 barnets sygedag,« hedder det.

Det fremgår også, at der alene er tale om måltal for kommunen.

Kommunens »mulighed for at påvirke måltallet er begrænset«.

»Det foreslås, at der igangsættes en kommunikationsindsats, som har både medarbejdere og ledere i Københavns Kommune som målgruppe. Kommunikationen skal via oplysning om regler og muligheder for at holde barn syg signalere og skabe dialog om, at pasning af syge børn er et fælles ansvar og en fælles mulighed,« fremgår det.

En arbejdsplads for kvinder

Ifølge Anette Borchorst, der er professor på Aalborg Universitet og forsker i blandt andet ligestilling, vidner det nye måltal om, at Københavns Kommune »vil sende et signal«.

»Det danske arbejdsmarked er meget kønsopdelt. En stor del af de offentligt ansatte er kvinder. I kommunerne er det tre fjerdedele. Det betyder, at et spørgsmål som børns sygedage vil fylde mere inden for det offentlige,« vurderer hun:

»Jeg læser det sådan, at man i København forsøger at påvirke en udvikling.«

Så det kan godt give mening med sådanne måltal, hvis man i Københavns Kommune vil mere ligestilling?

»Ja, det er klart en mulighed,« siger hun:

»Når det nu er så skævt fordelt i Danmark – ikke bare med sygdom, også med barsel – bliver der en forventning til kvinder om, at de er meget mere fraværende. Det kan være med til at forklare, hvorfor der blandt andet er så forholdsvis få kvindelige ledere.«

Hun kalder det »strukturel uligestilling«.

»Når man skal ansætte, ikke mindst til lederstillinger, så står det malet i panden på kvinderne, at her er der potentielt tre års barsel og en masse sygdom. Uanset om kvinderne så tager sygedagene eller ej,« siger hun.

Overborgmesterens løfte

Ifølge overborgmester Lars Weiss (S) »adskiller det her måltal sig ikke fra, at man også vil have en højere grad af ligestilling i forhold til barsel«.

»At man så at sige »deler« pligterne, når barnet er født,« siger han.

Med barsel er der noget på spil med livsløn og karrieremuligheder, men det er der vel ikke med barnets første eller anden sygedag?

»Nej, men helt grundlæggende og i ligestillingens navn skal man også deles om opgaven,« siger han.

Men hvordan kan en arbejdsgiver have en mening om, hvordan man fordeler sådanne pligter i hjemmet?

»En arbejdsgiver kan godt have en mening, når en arbejdsgiver gerne vil være med til at rykke på ligestillingsdebatten,« siger han:

»Det er ikke sådan, at vi kommer med pålæg. Vi har et måltal, som vi følger med i. Vi opfordrer såvel mandlige som kvindelige medarbejdere til, at de har det her inde på lystavlen, når de skal finde ud af, hvem der tager tørnen i dag.«

Gælder det også jer politikere. Dig og din kone?

»Ja,« siger overborgmesteren.

Det nye måltal bliver formentlig endeligt politisk vedtaget senere på måneden i Borgerrepræsentationen.

LÆS MERE