Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Vokser træerne ind i himlen i Saudi-Arabien?

Kong Salman bin Abdulaziz, den nuværende leder af Saudi-Arabien. Den saudiske kronprins, 32-årige Muhammed bin Salman, vil tilsyneladende gøre op med den ekstreme udgave af islam, wahhabisme, der har gennemsyret landet i de sidste mange år.. Fold sammen
Læs mere
Foto: ALEX BRANDON

Sidste uge langede USAs udenrigsminister, Rex Tillerson, hårdt ud efter Iran og advarede mod landets stigende indflydelse i dele af Mellemøsten – navnligt Syrien og Irak. Her har den islamiske republik formået at udnytte krig og kaos til egen fordel.

Tillerson havde sådan set ganske ret i sine betragtninger om Iran, hvis motiver man til hver en tid bør anskue med en god portion skepsis. Men hans pointer blev noget martret af det sted, han fremsagde dem, nemlig Saudi-Arabien. For selv om Vesten – og ikke mindst USA – i mange år har allieret sig med olielandet, har Saudi-Arabien ikke stået tilbage for Irans shiamuslimske præstestyre, når det gælder undertrykkelse af egne borgere i den fundamentalistiske islams navn, og mange af landets love og straffe leder tankerne hen på den mørkeste middelalder.

Derfor er det både opsigtsvækkende og glædeligt, at den saudiske kronprins, den 32-årige Muhammed bin Salman, nu tilsyneladende vil gøre op med den ekstreme udgave af islam, wahhabisme, der har gennemsyret landet i de sidste mange år.

»Det, der er sket i de sidste 30 år, er ikke, hvad Saudi-Arabien står for,« udtaler kronprinsen til den britiske avis The Guardian. »Vi vender ganske enkelt tilbage til det, vi fulgte før – et moderat islam, der er åben over for verden og alle religioner.« Det vil i så fald være en total omvæltning af tingenes tilstand i landet, hvor kvinder godt nok netop har fået lov til at køre bil, men både kirker og synagoger er forbudt.

Kronprinsens udtalelser kommer efter hans lancering sidste år af reformprogrammet »Vision 2030«, der skal gøre op med landets efterhånden problematiske økonomiske afhængighed af olie, og som foruden stort anlagte frihandelszoner og en omlægning til grøn energi omfatter en satsning på turisme, herunder i »frizoner«, hvor mænd og kvinder bl.a. må bade side om side i havet. Der er altså bestemt noget taktisk i kronprinsens udmelding. Men hvis han er oprigtig, er der al mulig grund til at ønske ham held og lykke med foretagendet.

Her er på alle måder tale om et generationsskift. Kong Salman fylder 82 ved årets udgang, kronprins Muhammed har et godt tag i den unge del af landets befolkning, og det er værd at bemærke, at 70 procent af saudierne er under 30 år. Men opgøret med de konservative religiøse skal ikke undervurderes. Der vil kronprinsen møde hård modstand.

Set med vestlige øjne er der dog grund til forsigtig optimisme efter kronprinsens udmeldinger. Også fordi Egyptens præsident Sisi ligeledes gør tegn til at gribe ind over for landets mere radikale religiøse. Der er ingen, som forestiller sig, at Saudi-Arabien bliver et demokrati i morgen, men man kan håbe på, at dette kursskift på længere sigt vil ændre ved, hvordan islam bruges som politisk værktøj i Mellemøsten.

En måde, hvorpå kronprinsen kan vise omverdenen, at han står ved sine ord, vil være at stoppe pengestrømmen til det propaganda-organ, Saudi-Arabien har skabt i Europa og Asien, med skoler og moskeer, der prædiker fundamentalistisk islam, og som har inspireret mange unge sjæle til at ville dø i kamp mod »vantro« – både i Mellemøsten og i europæiske storbyer. Saudi-Arabien har i den grad både plads til og behov for forbedring.