Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Statsborger-automatik?

Der kan være relevante grunde til, at Folketingets Indfødsretsudvalg nu vil genoptage omkring 700 ansøgninger om dispensation for de prøver i dansk og samfundsviden, som man normalt skal bestå for at blive dansk statsborger.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis fornemmelsen - også hos Venstre og Konservative - er, at linjen i forhold til at give afslag på dispensationen har været en kende for stram i de seneste fem år, hvor de 700 fik afslag, så er der ikke noget i vejen med at genbesøge sagerne. Det behøver ikke betyde, som Dansk Folkeparti nu frygter det, at enigheden om en stram udlændingepolitik er gået fløjten mellem det forhenværende politiske flertal i V, K og O.

Det afgørende må være, at hver af disse sager behandles individuelt. Som det fremgår af dækningen i dagbladet Politiken, har der i de forløbne fem år været 1.077 ansøgninger om dispensation fra prøverne fra ansøgere, som for eksempel led af en alvorlig sygdom, der måtte formodes at hindre dem i at kunne gennemføre prøverne på normal vis. Næsten 400 har fået dispensation, 700 fik afslag. Det er altså ikke sådan, at Folketingets indfødsretsudvalg pr. automatik har givet afslag indtil nu. Men breder der sig en fornemmelse af, at der er givet for mange afslag, så må man naturligvis kunne gennemgå sagerne én for én igen.

Desværre får man samtidig dét indtryk, at målet med denne øvelse fra de nuværende regeringspartiers side ikke blot er at trykprøve hidtidige afgørelser, men der­imod reelt at skabe en åben bagdør for godkendelse af dansk statsborgerskab uden at komme til prøve i for eksempel dansk. Således siger den radikale indfødsretsordfører Zenia Stampe, at »nogle af os er jo meget large og siger stort set ja til alle, der har en diagnose«, mens S-ordføreren Lennart Damsbo-Andersen vil stemme ja til langt de fleste af de sager, der før er endt med et afslag.

Den nye regering har - modsat løfterne fra i hvert fald Socialdemokraterne før valget - på adskillige måder forsøgt at undergrave den stramme danske udlændingelovgivning siden valget. Med udtalelser som ovenstående kunne noget tyde på, at den fornyede sagsbehandling af ansøgningerne om prøve-dispensation er endnu et led i dette. Til det er der at sige, at prøverne ikke er gennemført for sjov - eller for at genere statsborgeransøgerne. De findes, fordi mennesker, der tildeles dansk statsborgerskab, skal være i stand til at begå sig i det danske samfund. Alt andet er uholdbart såvel for Danmark som for de mennesker, der bliver danske statsborgere uden forudsætninger for at kunne klare sig i landet.

Prøverne findes også for at sende det klare signal, at dansk statsborger ikke er noget, man kan blive pr. automatik. Det er noget, man kan og skal gøre sig fortjent til. Hvilket ikke er ensbetydende med, at det er forkert at genoptage sagsbehandlingen af de afviste sager, for der kan i enkelttilfælde være relevante årsager til, at prøverne ikke kan gennemføres. Men Venstre og Konservative gør klogt i at holde øje med, at et nyt politisk flertal ikke med denne manøvre vil gøre statsborgerskab til noget, man blot tildeler i flæng til mennesker, hvis afslag tidligere må formodes at være givet på et sagligt grundlag.