Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Skal mænd også have ret til at gå på tidlig pension, Mette Frederiksen?

Socialdemokratiets pensionsudspil afslører partiets kollektivistiske tankegang: Det handler ikke om det enkelte menneske, men om at skabe overfladisk systemretfærdighed.

Socialdemokratiets formand Mette Frederiksen præsenterer udspillet »De mest nedslidte fortjener også en værdig pension« på et pressemøde på Plejecenter Sølund i København, 22. januar 2019. Når mænd nu lever kortere end kvinder, skal de så også have en lavere pensionsalder? Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Timingen er i hvert fald god. Med et folketingsvalg rundt om hjørnet og efter flere ulighedskampagner fra fagbevægelsen foreslog Socialdemokratiet tidligere på ugen at give særlige grupper på arbejdsmarkedet ret til en lavere pensionsalder.

Argumentationen bag forslaget er enkel: En ufaglært rengøringsassistent, der begyndte at arbejde tidligt i livet, må forvente en kortere levealder end akademikeren, der først begyndte at arbejde som 28-årig og i øvrigt sidder hele dagen bag en skærm. Derfor bør rengøringsassistenten have ret til at gå tidligere på pension, så hun ikke bliver snydt for sine velfortjente otiumsår.

Det er altså statistik og forventet levealder, der skal afgøre folks pensionsrettigheder. Derfor er det nærliggende at spørge Mette Frederiksen: Skal mænd så også have ret til at gå på pension tidligere end kvinder? Danske mænd lever statistisk set fire år kortere end kvinderne, så i socialdemokratisk optik er det vel kun rimeligt.

En sådan sammenligning kan naturligvis affejes som polemik, men det er ikke desto mindre relevant at stille spørgsmålet. Man har i endnu mindre grad valgt sit køn end sit levebrød, men begge dele er naturligvis tossede at bruge som kriterier for lovgivningsmæssig forskelsbehandling: Der findes raske og rørige 65-årige mænd, og der findes raske og rørige 65-årige rengøringsassistenter.

Socialdemokratiets pensionsudspil afslører partiets kollektivistiske tankegang. Det handler ikke om det enkelte menneske, men om at indrette systemer, der deler folk op i grupper og på overfladen ser retfærdige ud. Det ender dog ofte med at være det modsatte.

Vi kan alle blive enige om, at nedslidte og syge mennesker naturligvis bør have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Men det er ikke spor retfærdigt, at en helt frisk ufaglært receptionist kan gå tidligere på pension end en nedslidt folkeskolelærer med en lang sygejournal.

I stedet bør det være en individuel og lægefaglig vurdering, der kan give folk en tidligere pension. Det er blandt andet tanken bag den såkaldte seniorførtidspension, som både Dansk Folkeparti og de Radikale ønsker at udbygge. Det er i hvert fald en bedre idé end at lade kollektivismen råde. Bedst af alt burde man se på Liberal Alliances forslag om at afskaffe de sidste rester af efterlønnen.

Udover det grundlæggende spørgsmål om retfærdighed rummer Socialdemokratiets nye udspil ganske alvorlige økonomiske problemer. Først og fremmest er det tåbeligt at mindske arbejdsudbuddet midt i en højkonjunktur, hvor vi netop har brug for et øget arbejdsudbud. Ifølge partiet selv vil forslaget føre til en nedgang i arbejdsudbuddet på mellem 10.000 og 15.000 personer.

Tallet er dog meget usikkert, fordi udspillet langtfra er konkretiseret, og det er et andet væsentligt problem: Uklarhederne tårner sig op i grad, hvor det ifølge økonomiske eksperter er fuldstændig umuligt at vurdere konsekvenserne.

Det eneste positive, man kan sige om Socialdemokratiets pensionsudspil, er viljen til at overholde velfærdsaftalen fra 2006. Med aftalen har et bredt flertal bestemt, at pensionsalderen skal stige gradvis i takt med den stigende levealder. Det er afgørende for dansk økonomis holdbarhed. Enhedslisten brokker sig rutinemæssigt, men også aftalepartneren Dansk Folkeparti satte for nylig et populistisk spørgsmålstegn ved aftalen. Det er farligt, og derfor er det trods alt betryggende, at Mette Frederiksen står fast.

AMALIE LYHNE