Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Oprah Winfrey vs. Donald Trump i 2020

Oprah Winfreyda hun forleden modtog Cecil B. Demille Award ved Golden Globe-prisuddelingen. Fold sammen
Læs mere
Foto: HANDOUT

Et mareridt eller et drømmescenario. Det er, som man tager det.

Men uanset hvordan man vender og drejer det, så er det en fallit for USAs politiske system, hvis det næste præsidentvalg endnu en gang skal afgøres på, hvem der har været mest populær i TV.

Med al respekt for en bragende dygtig person som Oprah Winfrey, så er præsidentembedet ikke den bane, hun skulle ønske sig at slå ind på, hvis ellers hun vil bevare sit image som nationens samvittighed. Den rolle har hun mestret til perfektion og er i dag en af USAs mest magtfulde personer.

Hun ville formentlig aldrig nogensinde have overvejet det, hvis ikke det var fordi, at chokvirkningerne efter Donald Trumps sejr ved præsidentvalget endnu ikke har lagt sig.

Oprah Winfrey leverede et brag af en tale forleden ved Golden Globe-prisuddelingen. Den handlede både om USA og om Metoo-kampagnen. Den handlede også om Trump. Det var en tale, der viste Oprah Winfreys format og hendes evne til at kommunikere med et publikum. Den var næsten »obamask« i sin opbygning.

Straks kåres hun til USAs næste præsident, hvor hun selvfølgelig inden da skal stille op som kandidat for Demokraterne. Ingen synes for alvor at afvise tanken. Slet ikke Demokraterne.

Det viser noget om den politiske krise, USA er i. Men det siger for alvor også noget om de politiske partier i USA, som er i vildrede med, hvad de vil, og om de kan tiltrække vælgere uden at stille kendisser op.

I Det Demokratiske Parti udspiller der sig et drama uden lige efter valgnederlaget. Det foregår mere skjult end hos Republikanerne. Sidstnævnte har været i en åben krise siden 2009 med balladen med Tea Party-bevægelsen og er rykket markant til højre. Demokraterne er til gengæld rykket så meget til venstre, at det er svært for en kandidat at tiltrække mange af partiets gamle vælgere.

Derfor er det tillokkende for Demokraterne at prøve at overbevise Winfrey om, at hun skal tage det sidste skridt og stille op. For hun er berømt og respekteret i vide kredse for sin klogskab i sine TV-shows. Og hvis man kigger på listen over de mest fremtrædende yngre Demokrater, så siger amerikanerne selv, at de ikke kender halvdelen af dem. Det tager tid at blive lige så berømt som en Oprah Winfrey.

Hvis man vælger Winfrey, vil det være i mangel på andet. Det vil – med al respekt for TV-stjerner – være et eksperiment. Det er også sigende for den demokratiske udvikling i USA og giver anledning til det simple spørgsmål, hvor dygtig en politiker man egentlig behøver at være for at blive amerikansk præsident. For rådgivere og embedsmænd styrer jo USA trods lejlighedsvis kaos i Det Hvide Hus.

Nu skal det helst ikke være embedsmændene og tilfældige rådgivere, der styrer USA. Det skal helst være en præsident, der har erfaring med politik.

Det havde Trump ikke. Og det samme vil være tilfældet med Oprah Winfrey.

Lad os derfor håbe, at det næste præsidentvalg bliver ført på et helt andet grundlag.