Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Op på hesten igen

»De folkevalgte politikere skal have ordentlig løn og pension. Og det skal være gennemskueligt for alle, hvad de får.«

Læs mere
Fold sammen

Det mest bekymrende ved debatten om politikernes lønninger er, at der kun skulle en halv dags shitstorm på de sociale medier til, før samtlige partier bakkede ud og lagde afstand til et lækket udspil fra Vederlagskommissionen og deres egen politiske aftale om at følge anbefalingerne.

Løn, pension, eftervederlag og skattefri tillæg er følsomme emner for de folkevalgte, javist. De skal stå til ansvar over for skeptiske vælgere, der har stadig mindre tillid til dem. Men tilliden bliver ikke større af, at de lader sig kyse og blæse omkuld af en uoplyst og unuanceret debat på et forkert grundlag. Så når kommissionen offentliggør sin rapport i denne uge, må partierne op på hesten igen, genfinde modet og seriøst tage stilling til forslagene om deres egen fremtidige løn og pension.

Kommission vil skære i politikeres pension

Da kommissionen blev nedsat, var det blandt andet for at ruske op i et forældet system, der er uigennemsigtigt og skaber myter om, hvad politikerne får for det arbejde, de udfører i demokratiets tjeneste. Kommissionen foreslår derfor at rydde op i pensioner, tillæg og eftervederlag mod til gengæld at hæve den generelle løn med 15 procent. Det betyder, ifølge det der er kommet frem, at en politiker, som i dag får 762.000 kroner om året, fremover vil få 870.000 kroner. En politiker, der har siddet i Folketinget i 10 år, vil til gengæld få reduceret sin pension fra 204.000 kroner til 166.000 kroner om året. På længere sig går forslaget ifølge kommissionens formand, Michael Christiansen, i nul.

Er det en høj løn? Ja, for nogle er det, og for andre er det ikke. Det store spørgsmål er naturligvis, hvad værdien af en politiker er. Det er ikke sådan lige at sætte beløb på. Jobbet er usikkert og kan blive kortvarigt, der er en del risiko for smuds og offentlig gabestok i det. Det kræver hårdt arbejde på ubekvemme arbejdstider, og arbejdsgiveren – vælgerne – skal i princippet kunne rekruttere fra alle samfundslag, uden at lønnen er en direkte hæmsko.

På den ene side er det ikke lønnen, der skal drive værket og motivere til en politisk karriere, men holdninger, engagement og lysten til at præge samfundsudviklingen. På den anden side skal vederlaget ikke være en hæmsko for, at eksempelvis erhvervsledere og andre højtlønnede stiller op som kandidater. I dag er der en klar overvægt af nyuddannede akademikere og offentligt ansatte i Folketinget. Og det er ikke et sundhedstegn.

Genopliv folkestyret. Sæt politikernes løn ned...

De folkevalgte politikere skal have ordentlig løn og pension. Og det skal være gennemskueligt for alle, hvad de får. Det er et rimeligt krav, og alene af den grund er partiernes kontante og alt for hurtige afvisning af anbefalingerne uacceptabel. Og så skal de skræmte politikere lade være med at lytte til bodegasnak og misundelse fra den nederste hylde på de sociale medier. Ingen ønsker at fremstå som grådige. Det var netop derfor, spørgsmålet blev lagt over i en kommission, og af samme grund er det selvfølgelig vigtigt, at alle partier eller næsten alle står bag en reform, så længe der er stemmer i konsekvent at beskylde politikere for kun at tænke på sig selv.