Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Leder: De rene budskabers parti

»Nye Borgerlige er et Facebook-parti med en formand, der ligesom Enhedslistens yngre kvindelige frontfigurer kan levere ekstreme synspunkter på en tilforladelig måde.«

Mennesker med meninger er demokratiets salt. Det er mennesker med meninger, som stiller de kritiske spørgsmål, finder forslag til løsninger og driver forandringer igennem. I det lys skal Nye Borgerlige hilses velkommen.

Men så er der også sagt. For Nye Borgerlige er som andre nye partier et protestparti. Partiet er imod dansk medlemskab af EU; det er imod den nuværende danske skattepolitik, og det er imod den nuværende udlændingepolitik, hvor et stort flertal i Folketinget ønsker at fastholde tilslutningen til de internationale konventioner. På den måde ligner partiet Fremskridtspartiet anno 1973 og Dansk Folkeparti anno 1995. Nye Borgerlige er de rene budskabers parti og som sådan svært anvendelig til praktisk politik.

Spørgsmålet, som borgerlige vælgere må stille, er, om endnu et borgerligt parti på stemmesedlen vil forøge eller reducere mulighederne for at sikre en borgerlig ledelse i Danmark. Rent matematisk stiger risikoen for borgerligt stemmespild, hvis vælgerne med endnu en valgmulighed på stemmesedlen splitter deres stemmer således, at Nye Borgerlige og måske også Det Konservative Folkeparti lige akkurat ikke klarer spærregrænsen.

Skulle det lykkes Nye Borgerlige at opnå valg til et folketing, hvor der er et snævert borgerligt flertal, vil den nuværende krise i blå blok med borgerkrig mellem Dansk Folkeparti og Liberal Alliance hurtigt ligne en mindre verbal uoverensstemmelse. Nye Borgerlige ser på forhånd ud som et parti, der ligesom Enhedslisten på den modsatte politiske fløj ikke er hæmmet af stor aftaleduelighed. For utopister kan vanskeligt indgå i den virkelige verdens kompromiser uden at miste eksistensberettigelsen. Partiets formand, Pernille Vermund, har fastslået, at Nye Borgerlige ikke peger på en statsminister, der ikke binder sig til Nye Borgerliges udlændingepolitik. Og det er der ingen udsigt til, at de nuværende mulige borgerlige statsministerkandidater vil kunne. Ikke engang Dansk Folkeparti.

Folketinget har i forvejen en bred vifte af borgerlige partier. Der er Liberal Alliance i rollen som topskatteydernes parti, de Konservative som de klassisk borgerliges parti og Dansk Folkeparti som partiet, der i virkeligheden er mere socialdemokratisk end borgerligt. Og så er der Venstre, der skal holde sammen på et flertal og derfor ikke må være så liberal, at det gør noget. Nye Borgerlige er et Facebook-parti med en formand, der ligesom Enhedslistens yngre kvindelige frontfigurer kan levere ekstreme synspunkter på en tilforladelig måde. Pernille Vermund skræmmer ikke vælgerne, som Dansk Folkepartis udlændingeordfører Martin Henriksen er i stand til. Nye Borgerlige eksisterer, fordi indvandring, parallelsamfund og kriminelle udlændinge er uløste problemer. Alt i alt er der næppe tvivl om, at partiet med sin placering til højre for Dansk Folkepartis udlændingepolitik og til højre for Liberal Alliances skattepolitik kan opnå valg.

Desværre er der heller ikke tvivl om, at partiet, hvis det i Folketinget fastholder sine ultimative krav til en borgerlig statsminister, selv bliver bremseklods for, at Danmark kan føre en nødvendig stram udlændingepolitik. Forlanger man det umulige i politik, opnår man typisk det modsatte resultat, in casu en socialdemokratisk statsminister.