Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ja, lad os genskabe respekten for folkeskolen

»Den moderne, frie skole har på flere punkter spillet fallit. Der skal hverken genindføres spanskrør eller stroppeture. Men grundlæggende skal der være ro i klasseværelserne og respekt for, at skolens primære opgave er at undervise, ikke at være et opbevaringsrum for børnene, mens forældrene er på arbejde.«

Foto: Steffen Ortmann

Man synes at have hørt den samme sang sunget med andre stemmer før: En ny undervisningsminister, der vil øge respekten for folkeskolen, styrke det faglige indhold og skabe en skole for alle, de tunge såvel som eliten. Men Merete Riisager (LA) skal have tak for at trykke på et par ømme punkter, når hun i et interview i Berlingske bebuder at ville hanke op i skolen. F.eks. siger ministeren, at »vi har simpelthen frataget børn og unge retten til at vokse op inden for nogle klare regler og rammer.«

Så sandt. Resultatet er det efterhånden mangeårige, sørgelige faktum, at 16-17 procent af eleverne forlader folkeskolen som funktionelle analfabeter, at flere forældre flytter deres børn til privatskoler med mere disciplin og klare pædagogiske holdninger, og at universiteter og uddannelsesinstitutioner klager over studerende, der møder uden de nødvendige basiskundskaber. Problemerne er forlængst erkendt, ikke blot blandt borgerlige kundskabstilhængere, men også i Socialdemokratiet og såmænd langt ind i SF. Det var for en stor del baggrunden for den seneste folkeskolereform, som et flertal i Folketinget vedtog. Interessant nok stod Liberal Alliance uden for folkeskoleforliget, hvilket betyder, at Merete Riisager som minister skal videreføre en reform, som hun oprindelig var imod.

Det behøver ikke være et dårligt udgangspunkt. Folkeskolereformen rummer adskillige gode elementer, men ministeren må gerne se på den med friske og uhildede øjne. Vi kan allerede høre spørgsmålet fra Danmarks Lærerforening: Følger der flere penge med? Nej, det gør der nok ikke, og problemerne bunder heller ikke i økonomi. I det mindste ikke alle.

Respekten for folkeskolen og undervisning bunder i den måde, eleverne møder skolen på. Det vil sige i hjemmene – hvordan taler man om lærerne og fagene rundt om ved middagsbordene? At skulle til at opdrage på danske forældre er nok en større opgave, end undervisningsministeren kan påtage sig. Men i det omfang, det ikke allerede sker, må ministeren pålægge skolerne at opstille klare mål og regler for, hvordan skolen skal fungere i hverdagen i forhold til hjemmene. Det vil sige, at eleverne skal møde udhvilede, mætte og velforberedte om morgenen. De skal respektere, at læreren er autoriteten i klassen. De skal deltage i undervisningen og udføre deres hjemmearbejde.

Lyder det gammeldags? Jamen, så er det nok den vej, vi skal gå. For den moderne, frie skole har på flere punkter spillet fallit. Der skal hverken genindføres spanskrør eller stroppeture. Men grundlæggende skal der være ro i klasseværelserne og respekt for, at skolens primære opgave er at undervise, ikke at være et opbevaringsrum for børnene, mens forældrene er på arbejde.

For nylig kunne man i Berlingske læse et debatindlæg om, hvordan lærerne i Australiens skoler kan sende elever hjem, hvis de ikke er læringsparate. Altså ikke er udsovede eller ikke orker at følge undervisningen. Den mulighed var da værd at overveje. Folkeskolen er, ikke med urette, blevet skældt ud. Men det er nok så væsentligt, hvordan det omgivende samfund opfatter og behandler skolen. Vi taler ofte om mønsterbrydning og omstilling til fremtidens teknologier. Helt banalt begynder det med respekt og faste rammer, hvis der skal være plads til alle.