Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

At værne om de borgerlige frihedsrettigheder burde være borgerlig politik

Enhedslisten kritiserer de seneste års brud på frihedsrettighederne og foreslår en frihedskommission. Kritikken er rigtig, men en kommission er ikke nødvendig

Selvom der ikke er nogen grund til at nedsætte en kommission, er Enhedslistens bekymring fuldstændig på sin plads. Når vi er nået dertil, hvor landets justitsminister på grotesk vis påstår, at mere overvågning giver mere frihed, så er der brug for at stoppe op. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Marie Odgaard

Retssikkerhed og frihedsrettigheder er helt afgørende grundpiller i vores frie, demokratiske samfund. Alligevel har skiftende regeringer i de seneste år lidt efter lidt skåret små stykker af begge dele med henvisning til kampen mod terror og organiseret kriminalitet. Udviklingen eskalerede under den seneste borgerlige regering og fortsætter i fuld fart under den nuværende socialdemokratiske regering. Ser man på de enkelte tiltag isoleret, kan det umiddelbart synes rimeligt nok at bytte en smule frihed for lidt mere tryghed, men det samlede billede er skræmmende: Den enkelte borgers frihed bliver simpelthen mindre og mindre.

Kort før jul advarede flere førende juridiske eksperter i kraftige vendinger mod udviklingen, og på den baggrund foreslår Enhedslistens Pernille Skipper nu at oprette en såkaldt frihedskommission, som med deltagelse af juridiske og politifaglige eksperter samt fagfolk inden for samfundsvidenskab og filosofi skal gennemgå aktuel antiterrorlovgivning, bandepakker og antiradikaliseringslovgivning. Formålet er at udpege tiltag, som bør tilbagerulles.

Mens alle øvrige røde støttepartier bakker op om Enhedslistens forslag, siger både Socialdemokratiet, Venstre og de Konservative nej tak. Venstres retsordfører Inger Støjberg svarer frejdigt, at »vi allerede [har] overvejet og gennemtænkt konsekvenserne«.

Denne blanke afvisning af kritikken er beskæmmende – særligt når det gælder de to store borgerlige partier. Det burde være en indlysende borgerlig mærkesag at værne om de borgerlige frihedsrettigheder og om retssikkerheden, og når førende jurister og eksperter er enige om, at vi står med et alvorligt problem, er det både arrogant og snæversynet blot at affeje kritikken uden at forholde sig substantielt til den.

For selvom der ikke er nogen grund til at nedsætte en kommission, er Enhedslistens bekymring fuldstændig på sin plads. Naturligvis skal vi reagere politisk på nye trusler, og politiets og efterretningstjenesternes beføjelser skal løbende opdateres. Men det skal ske med respekt for det danske samfunds grundlæggende værdier. Når vi er nået dertil, hvor landets justitsminister på grotesk vis påstår, at mere overvågning giver mere frihed, så er der brug for at stoppe op.

Samme justitsminister - Nick Hækkerup - har dog fuldstændig ret i, at diskussionen om den gradvise udhuling af retssikkerhed og frihedsrettigheder er en politisk og ikke en juridisk diskussion. Problemerne er allerede belyst, og derfor er det nytteløst at nedsætte en kommission.

På den måde falder Pernille Skipper i sin egen fælde: Hun gør ret i at anklage skiftende politiske flertal for at være besat af at vise handlekraft på bekostning af borgerne og den sunde fornuft, men hun gør jo det samme selv: At stille krav om at nedsætte en kommission er falsk handlekraft. Hun – og de partier, der støtter ønsket om en kommission – skulle hellere bruge kræfterne på at kæmpe imod regeringens frihedsindskrænkende politik i det daglige parlamentariske arbejde.

For der er i den grad brug for at opponere imod det stadigt stigende antal krænkelser af borgernes retssikkerhed og frihedsrettigheder – og denne modstand burde regeringen også føle fra borgerlige rækker. Borgerlighed er ikke bare lavere skat, mindre stat og ansvarlige økonomiske reformer. Borgerlighed er også at styrke og værne om civilsamfundet, familien og det enkelte individ.

AMALIE LYHNE