Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Skru nu ned for varmen – hvis vore forældre og bedsteforældre kunne, kan vi også

I forbindelse med krigen i Ukraine er Christian Rasmussen blevet inspireret af forfatter Thorkild Hansens dagbog om årene under og efter Anden Verdenskrig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Tage Nielsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det skal nok være sandt, at historien ikke gentager sig. Men bombesikkert er det, at hvis vi ikke lærer af historien, indhenter den os. Se nu på det inferno, der udfolder sig i Ukraine.

Ved en tilfældighed begyndte jeg at læse i forfatteren Thorkild Hansens »De søde piger. Dagbog 1943-47«. Det første år er jo i den tid, hvor der rasede en krig mellem Nazityskland og USSR. Stort set i samme område, hvor der i dag udkæmpes en lige så blodig krig mellem Ukraine og Rusland. I første krig var det tyskerne, der terroriserede. I den nuværende er det russerne.

I Thorkild Hansens dagbogsnoter fra 20. januar 1945 kan man læse:

»Dagens avis. To lige store overskrifter på forsiden:

'Slagmarkerne i øst som et frådende hav. Gadekape i Krakau og Lodz'«

Jo, danskerne var langt fra krigens gru, så der var plads til smånyheder som:

»Resolut vognstyrer afværger alvorlige følger af sammenstød. Kun to personer kvæstet

Godt, at det ikke blev værre i Danmark. Slemt er det i dag i Ukraine, hvor de civile, der ikke bliver myrdet, overlever stort set uden vand, mad og varme. For at stoppe krigen har EU nu besluttet, at der skal stoppes for den russiske olie og gas. Men hvad så med vores varme? Vi er blevet vant til at gå rundt i vores huse i meget let tøj og fyre for fuglene. Nu må vi skrue ned for varmen. Vil eller kan vi det? Vi kunne engang. Læs blot hvad Thorkild Hansen noterer for 1. december 1944:

»Vi skal spare på brændsel og elektricitet; der er sjældent mere end 12-13 grader i mit værelse, og pæren i bordlampen er for længst skiftet ud med en søvnig 15 watt pære. Men jeg vikler mig ind i et uldtæppe, trækker lampen helt hen til bogen …«

Fra 1. marts 1945 skriver Thorkild Hansen:

»Dag efter dag: offensiver og modoffensiver i øst og i vest, luftangreb ved dag og nat, kedelslag og panserkiler, millioners død i orkaner af ild.

Og herhjemme: Mangel på ølkapsler, så de brugte må indsamles, rettes op og bruges igen. Ingen varme i togene.«

Når nu krigen i Ukraine, som det ser ud til, trækker ud, hvilke bliver så vores problemer? Sikkert er det, at vi må give afkald på mange selvfølgeligheder. Hvis vore forældre og bedsteforældre kunne, mon så ikke også vi kan? For fredens skyld!

Christian Rasmussen, Mexico