Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Aktivisterne skader den demokratiske samtale

»Jeg tror, at det ville være godt for den demokratiske samtale, hvis aktivisterne stoppede med at brokke sig og i stedet meldte sig ind i et parti, hvor de følte, at deres mærkesager bliver hørt – bare på demokratisk vis,« skriver Helene Fagerhøj. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mathias Svold
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere og flere unge involverer sig i aktivistiske organisationer, fordi de føler trang til at ændre samfundet. Grundlæggende mener jeg, at det er en smuk tanke, men så er det heller ikke meget mere end det! I stedet for at råbe op om aktuelle problemer, så burde man gøre noget ved det gennem handling eller gennem politisk indmeldelse og derved deltagelse. Mulighederne for at involvere sig i politik er i hvert fald til stede.

Jeg er udmærket klar over, at deres intention er, at få politikerne til at tage fat i disse aktuelle dagsordner, og det må da også være fedt bare at råbe op om problemerne uden at påtage sig noget ansvar eller arbejde selv, men bare bede andre løse problemerne. Og jo, jo, så ved jeg godt, at de fleste aktivister ikke har den samme magt som ministrene og folketingsmedlemmerne, men hvorfor melder de sig ikke ind i et parti for at opnå reel indflydelse i stedet for bare at brokke sig?

Jeg tror ikke på, at man får en plads ved forhandlingsbordet ved at afbryde en partilederdebat, som Extinction Rebellion gjorde i sidste uge. Jeg tror tværtimod, at det betyder, at vi unge bliver taget mindre seriøst. Jeg kunne endda frygte, at det ville gøre det sværere for folk som mig at få en ordentlig plads ved forhandlingsbordet i en ung alder.

Vi er heldigvis mange unge, som deltager på ordentlig vis i den demokratiske debat. Jeg tror, at det ville være godt for den demokratiske samtale, hvis aktivisterne stoppede med at brokke sig og i stedet meldte sig ind i et parti, hvor de føler, at deres mærkesager bliver hørt – bare på demokratisk vis. Hos politiske partier stemmer man om det politiske program, så man som medlem har indflydelse på partiets officielle holdning, hvormed de kunne tilføre egne holdninger og udøve noget reel handling i stedet for bare at brokke sig.

Selvfølgelig har vi ytringsfrihed i Danmark, og selvfølgelig har de retten til at ytre deres holdninger, også selvom det ikke er meget andet end brok. Jeg synes bare, at det ville klæde dem at deltage i den demokratiske samtale på en mere sober måde. De har retten til at være aktivister, men jeg har også retten til at synes, at det, de laver, er noget letkøbt vås.

Helene Fagerhøj, studerende, forretningsudvalgsmedlem, Konservativ Ungdom, København