Rom er en af hovedstæderne i dansk kunst. Thorvaldsen og guldaldermalerne rejste til byen for at arbejde og vendte hjem som bedre malere. H.C. Andersen måtte til Rom. Han syntes selv, han var kommet i Paradis.
Siden har talrige andre danske kunstnere været i Rom. Nogle af dem har boet på Accademia di Danimarca, det danske institut i Rom, og dén fællesnævner er én af forklaringerne på sammensætningen af billedkunstnere på udstillingen »00197 Roma« på Sophienholm. Adskillige andre, nulevende billedkunstnere har i mere udpræget grad haft Rom som hyppigt motiv.
Guldaldermalerne tog derned for at møde andre kunstnere, der repræsenterede datidens avantgarde, og deres motiver var blandt andre det pittoreske folkeliv og de ruinøse bygningsværker fra antikken, der på mange måder var forbilledet for tidens kunst.
Kulturelt repræsenterede Rom det store og det langstrakte perspektiv. Det var den evige stad eller dengang bare Byen.
Dét perspektiv fastholdes i et lille videoværk, der kunne være udstillingens indgangsvignet: Eva Koch viser som et loop en af Roms mange drikkefontæner, der i sammenhængen bliver et symbol på, at alting forandrer sig. Vandstrømmen er ikke den samme, men meget ligner hinanden.
Vandet som symbol indgår i andre værker, og det gør symbolet for forgængeligheden og for døden, knoglerne, også hos blandt andre Nina Maria Kleivan og Peter Callesen. Sidstnævnte gennem et af sine imponerende papirklip: Man ser en gengivelse af et træ på et meget stort papirark – og det er så klippet, så det, der er væltet ud fra motivet, ligner et skelet.
Dannelsesrejsen til Rom
For mange af guldalderens malere var Rom en dannelsesrejse, der kunne strække sig over et par år. Så privilegerede er vor tids kunstnere ikke, men flere af dem har alligevel svaret på indbydelsen til udstillingen gennem omfangsrige rapporter – i skrift eller som billeder og video – fra steder de har opsøgt og eventuelt forsynet med virkelige eller opdigtede hændelser.
Gerd Laugesen er i en omfangsrig fortælling på jagt efter en person, der bliver involveret i det italienske filmmiljø, og hun afdækker en historie med mange forgreninger, Mikkel Olaf Eskildsen fortæller om en fiktiv teatertrup, og Marie Rømer Westh har opsøgt byen Sabaudia 100 km syd for Rom.
I 1934 blev den opført som en fascistisk modelby. Man skal nok have været der for at fornemme det, for i den trefløjede videoinstallations billeder ligner det mest af alt almindeligt socialt boligbyggeri, hvor kunstneren så inviterer skatere og andre kreative mennesker til at udfordre de arkitektoniske rammer.
Det ser nu meget fredeligt ud. Måske er byen blot blevet normaliseret? Ligesom Rom selv.
Atter andre blandt deltagerne har fundet romerske motiver. Bortset fra enkelte undtagelser er det den skjulte verden, den upåagtede verden og det kuriøse, de motivisk og stemningsmæssigt har fokuseret på.
Også på den måde ligger tidens billedkunst langt fra guldaldermalernes strålende fortællinger om det lykkelige liv i Rom.
Hvad: »000197 Rom«.
Hvor: Sophienholm, Nybrovej 401, Kgs. Lyngby.
Hvornår: Tirsdage-søndage 11-17, torsdage tillige til 19. Til 10. januar.
