Lortekunstner: Jeg har holdt mig hele dagen

I dag udstiller performancekunstneren Uwe Max Jensen sit seneste kunstværk "Kunstnerlort på stempelkande" på Louisiana. Han har dog ikke indgået noget samarbejde med museet.

Bodum stempelkande. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis man befinder sig det rette sted på Louisiana i dag omkring kl. 12, kan man se en formodentlig meget kortvarig udstilling af afføring i en Bodum-stempelkande.

Performancekunstneren Uwe Max Jensen vil nemlig forsøge at fremvise sit seneste værk, der har tydelige referencer til Piero Manzonis velkendte Merda d'Artista eller Kunstnerlort på dåse.

- Jeg har længe arbejdet med tanken om, hvordan man kunne gøre Manzonis værk visuelt, og så kom det jo som en gave, da Bodum blev sponsor for Louisiana. Stempelkanden er netop en gennemsigtig glasbeholder. Så faldt tingene i hak. Der blev en mening med både at bruge den bestemte genstand og med at gøre det på Louisiana.

Dækker hele bunden

Kunstneren, der tidligere er blevet bortvist fra ARoS i Århus efter at have tisset i Olafur Eliassons vandskulptur "Waterfall", har kunnet "lave" værket på forholdsvis kort tid.

- Jeg holdte mig hele dagen i går, så jeg kunne være sikker på at have noget i tarmene til i dag. Jeg lavede kunstværket, da jeg stod op i morges. De første par kugler røg godt nok ved siden af, så kanden er ikke fyldt til randen, men hele bunden er i hvert fald dækket med lort. Det synes jeg, er meget flot.

- Der var et problem i starten, fordi lort jo er varmt, så duggede stempelkanden helt til. Hele pointen var netop at synliggøre lorten. Men jeg regner med, at duggen fortager sig.

Uwe Max Jensen mener ikke, at det er diskvalificerende at stå på andres skuldre ved at have så tydelige referencer til et andet kunstværk.

- Det er
nærmest en styrke, fordi man tager kunsthistorien på sig. Så er det også helt
legitimt, når man radikaliserer et andet værk, og det gør jeg her visuelt.
Manzonis lort er jo forseglet i en dåse, mens mit lort er lagt åbent og
redeligt frem.

Han sætter også spørgsmålstegn ved, at Manzonis brug af lort skulle have udtømt det som kunstmateriale.

- Manzoni lavede sine ting i starten af 60’erne, og så siger man, at man er færdig med at arbejde med lort som kunstnerisk materiale. Det er jo helt absurd. Hvorfor skulle man ikke kunne arbejde videre med et materiale, bare fordi en anden har brugt det før? Man stopper jo ikke med at lave malerier med olie på lærred, fordi der er en, der malet med olie på lærred før.

Hemmelig assistent

Han tvivler kraftigt på, at kunstværket bliver indlemmet i den permanente udstilling på Louisiana, men forestiller sig nærmere en forholdsvis kortvarig udstilling. Efter som historien er ude i medierne, tvivler Uwe Max Jensen også på, at han kan vade ind på museet.

- Jeg samarbejder med en hemmelig person, som placerer værket på Louisiana for mig. Det er ikke et samarbejde, som er godkendt af Louisianas ledelse, men det er et samarbejde i den forstand, at jeg bruger deres rammer.