Vi kunne også bare lade være med at drikke, når vi er på arbejde

Hvorfor skal vi egentlig feste igennem med vores kollegaer? Hvorfor er det så vigtigt at drikke os i hegnet sammen til sommerfester og julefrokoster? Når nu vi ved, at fornuft og ordentlighed går ud, når alkohol går ind.

Jane Sandberg er museumsdirektør for Enigma – Museum for post, tele og kommunikation – og hun er blandt andet uddannet cand.phil. i kunsthistorie. Fold sammen
Læs mere
Foto: Celina Dahl
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Hvis der er noget, mediebranchen elsker, så er det at tale om sig selv. Og jeg skal lige love for, at der har været nok at tale om de seneste uger: indgroet sexistisk kultur, eklatant dårlig ledelse og ditto håndtering af de kriser, som er opstået i kølvandet på vidnesbyrd, som modige mennesker har delt med offentligheden.

Mange af de konkrete sager fortæller om virksomhedskulturer, hvor fest har fyldt meget. Det er ikke noget, mediebranchen har patent på. Fest betyder som bekendt i vores lille smørhul, at vi drikker alkohol sammen. At dømme efter fortællingerne, så går fornuft og ordentlighed tit ud, når alkohol går ind. Især hos dem med chefansvar.

Med fare for at lyde som hende den irriterende i klassen, som rækker hånden op og spørger, om vi ikke var blevet enige om, at vi ikke skulle tygge tyggegummi i timerne »og Nana gør det altså alligevel«, så spørger jeg: er det ikke på tide, at vi tager alkohol og vilde fester ud af arbejdsligningen?

For hvorfor skal vi egentlig feste igennem med vores kollegaer? Hvorfor er det så vigtigt at drikke os i hegnet sammen til sommerfester og julefrokoster? Med 30 års ledererfaring i bagagen, kan jeg diske op med mange historier om, hvad der er sket og sagt til firmafester, som alle involverede gerne havde været foruden. Jeg har haft skamfulde grædende kollegaer siddende mandag morgen efter en fest, som var dybt beskæmmede over sig selv eller over kollegaer. Og »jeg var fuld«, er bare ikke en legitim undskyldning. Det er en fejldisposition, som man selv er herre over.

For min skyld kan folk drikke lige så tosset, de vil, og med hvem, de vil. Bare ikke på arbejdspladsen. Hvis alkohol og fest på arbejdspladser betyder, at samværet efter festen bliver dybt belastet, virker det som den indlysende løsning bare at lade være.

Nu er det jo ikke sådan, at alle dårlige virksomhedskulturer med et trylleslag bliver vidunderlige arbejdspladser, hvis vi forbyder fester og alkohol på arbejdspladsen. Sexisme og dårlig ledelse handler om meget mere end alkohol. Men holdt vi bare op med at blande alkohol ind i vores arbejdsliv, har vi fjernet i hvert fald en af årsagerne. Så kan vi koncentrere os om alle de andre.

Ja, jeg ved det godt. Det er et voldsomt forslag, som mange helt sikkert vil synes, er verdens dårligste idé. For hvorfor skal alle dem, som godt kan styre sig og lader det blive ved et enkelt glas bøde for de klaphatte, der drikker sig i hegnet og efterlader fornuften der? Fordi vi går på arbejde for at arbejde. At vi så oven i hatten får dejlige kollegaer (og sommetider chefer), som vi har lyst til at være sociale med, er sådan set bare en positiv sidegevinst. Og de relationer kan vel fint dyrkes uden alkohol, eller med, når vi har fri?

Bliver det svært? Ja. Men kunne det være, at vi om føje år har det med kombinationen alkohol og arbejde, som vi har fået det med rygning indendørs og brug af sikkerhedssele i bilen? At det var svært at forestille sig, da det blev et krav, men nemt at gennemføre, da vi først kom i gang. For gevinsterne var ganske enkelt større end tabet.