Verden!

Churchill-malerier sælges for millioner

»Chartwell: landskab med får«, et maleri som hobbykunstneren WINSTON CHURCHILL malede i 1940erne, blev forleden på en Sothesbys auktion i London solgt for 11 millioner kroner. Værket, der forestiller hans elskede elizabethanske herregårdsbygning, blev købt af en anonym samler. Lærredet indbragte en ny rekordpris for Churchill-malerier, hvis værdi er mangedoblet i de seneste ti år. I december i fjor blev hans maleri med titlen »Udsigt til Tinherir, en oase i Nordafrika«, som han forærede sin generalstabchef Sir George Marshall, solgt for 6,8 mio. kr. I 1905 blev et andet af hans værker med titlen »Ved Rance, nær St. Malo i Bretagne« solgt for 3,8 mio. kr. under en auktion hos Christies. Godset Chartwell blev ikke alene et familiehjem men også en smuk ramme for hans selskaber og en konstant kilde til inspiration indtil hans død i 1965. Churchill og hans kone, Clementine, købte det i 1922 , og Chartwell blev en slags Shangrila for Churchill under de vigtigste år i hans politiske liv.

Ikea: Usikre købere kan godt overnatte

IKEA, verdens største møbelfirma, oplyser, at norske kunder, der ikke har nået at bestemme sig inden lukketid, kan overnatte i udstillingslokalerne i Oslo. Der vil blive sørget for gratis natmad, sengeplads og en gratis Ikea-­badekåbe, slippers og sengetøj, som de kan beholde.

Streisand i Tyskland
BARBRA STREISAND, 65 år, trak ikke færre end 18.000 tilhørere til sin første koncert i Tyskland forleden efter i mange år at have afslået opfordringer til at optræde der. Tyske medier angav årsagen til hendes tidligere afslag den kendsgerning, at hun er jøde og hendes syn på Holocaust. Streisand sagde på fejlfrit tysk: »Jeg er meget glad for at være i jeres land«, hvilket tilhørerne på Valdbühne Friluftsstadium belønnede med tolv stående ovationer. Hun sagde også: »Jeg elsker karrypølse, æblestrudel, Beethoven og Bach« og citerede en af sine livslange favoritter, et Goethe-digt. »Jeg er altid forbløffet over, hvordan poesi og musik kan overvinde alle vores stridigheder.«

Hvad Beckham forærede Posh
DAVID BECKHAM har, for at være standsmæssigt kørende i Los Angeles, købt en 800.000 kr. Cadillac Escalade 4x4 til sig selv og foræret sin kone VICTORIA en sort Bentley Cabriolet med initialerne VB i monogram på indtræk og hjulkapsler. Pris 1,3 mio. kr. Men da Los Angeles Times, en normalt sober avis, rapporterede, hvad Beckham senest har foræret sin kone, blev Posh virkelig vred. Avisen påstod, at gaven drejede sig om et smykkebelagt stykke sexlegetøj med tilnavnet Mr. Sparkles. Legetøjet har han ifølge bladet betalt 975.000 kr. for. Avisen citerer i den anledning Posh, der vredt benægter gavens formål: »Vi køber gaver til hinanden, ja, men jeg har altså ikke fået en diamantbelagt vibrator!«