Tillykke med dit ministerium, Sophie Løhde

kris
Foto: Niels Aahlmann Olesen. Kristoffer Dahy Ernst, partner i Double
Læs mere
Fold sammen

Knap havde der været afholdt valg i USA, før Lars Løkke Rasmussen også syntes, det var på tide med lidt udskiftning på ministerkontorerne herhjemme.

Dette betød en ny regering med fem ministre flere end den gamle. Der har været skrevet stolper op og ned om ministerrokade, afskedigelser og nye entreer, men i mine øjne er det klart mest interessante oprettelsen af posten som Minister for Offentlig Innovation.

Æren og opgaven på det område tilfalder Sophie Løhde. De sjove var hurtige til at påpege, at oxymoronet »offentlig innovation« nu indgår i samme titel. Men straks efter udnævnelsen begyndte de første tvivlsspørgsmål selvfølgelig at rejse sig: Hvad laver en minister for offentlig innovation egentlig?

Sophie Løhde kommer til at have ansvaret for en række opgaver, der tidligere var på Finansministerens bord herunder modernisering, fornyelse, effektivisering og styring af den offentlige sektor samt digitaliseringmæssige forhold og IT.

I regeringsudspillet er der fokus på automation, kunstig intelligens og robotteknologi, og selvom vi nok ikke skal forvente prototyper på chatbots i Borgerservice til januar, så er kursen i hvert fald sat mod den rette kyst.

Selvom det af og til kan være svært at forestille sig, så er det faktisk muligt at have en effektiv offentlig administration, der omfavner digitalisering i stedet for at negligere den.

Se blot på England: For bare få år tilbage var den digitale indgang til det offentlige et stort rod af sammenvævede systemer og komplekse formularer, der besværliggjorde borgernes interaktion.

Men så ansatte man et team af unge designere og udviklere i UK Government Digital Service og erstattede over 300 offentlige websites med ét enkelt, gov.uk. Målet var at vise, at man ikke behøver at forstå fuldt ud, hvordan det offentlige fungerer, bare fordi man skal søge støtte eller finde vejledning til noget. Og at flytte udgangspunktet til borgerens behov i stedet for systemets behov.

Siden da har gov.uk vundet et utal af designpriser, effektiviseret arbejdsgange og ikke mindst gjort det mindre besværligt for borgere at interagere med deres lokale offentlige instans.

I USA har organisationen Code for America sat nye standarder for, hvordan man arbejder for det offentlige, og måske allervigtigst: Gjort det attraktivt for godt vante designere, kodere og ingeniører at arbejde for noget så tørt som det offentlige, hvilket ikke er verdens nemmeste opgave, når man kæmper mod skyhøje lønninger og luksusordninger i tech-firmaerne i Silicon Valley og New York.

Herhjemme har Sophie Løhde nu trukket i arbejdstøjet. Hendes manual er et regeringsgrundlag, der nævner ordet »digital« hele 33 gange i modsætning til for blot halvandet år siden, hvor »digital« kun var nævnt en enkelt gang. En markant forskel, der også er tegn på en modning og måske en foryngelse, der har været hårdt tiltrængt.

Jeg er begejstret ved tanken om mulighederne og håber, at det nye ministerium vil åbne sig for erhvervsliv, vækstvirksomheder og anderledes profiler, der med garanti kan bidrage til det, der er skrevet mellem linjerne i regeringsgrundlaget: Et opgør med vanetænkningen og et »ja tak« til reel innovation til nytte for borgerne.

Og kære Sophie Løhde: Hvis du vil have input, så ringer du bare.