Sorte Christians Krog ved Kongens Have

Dronningens Tværgade set mod Rosenborg Have, hvor gaden i sin tid var lukket med et plankeværk, og hvor en gartner ejede ølhaven »Sorte Christians Krog«. Det er et hus på hjørnet af Store Kongensgade, man ser i forgrunden. Foto fra 1865, Før og nu 4. årg. Fold sammen
Læs mere

Fordomsfulde folk vil mene, at et værtshus med det maleriske navn »Sorte Christians Krog« må være tilholdssted for lyssky personer og nattens gerninger.

Men nej. »Sorte Christians Krog« var en såkaldt ølhave, hvor jævne folk kunne få slukket både den lille og den store tørst, og etablissementet var hverken værre eller bedre end så mange andre af byens kroer.

Værten, som gav anledning til navnet, hed Christian Ditlev Hector, og han var egentlig gartner. Barnefødt i Tyskland, men i begyndelsen af 1700-tallet var han kommet til København for at prøve lykken.

Han købte en urtehave i den ende af Dronningens Tværgade, som endte blindt med et plankeværk ud mod Kongens Have, for på det tidspunkt var Kronprinsessegade endnu ikke anlagt. Meget ved vi ikke om ham, og slet ikke hvorfra det sorte i navnet stammer. Men det er kendt, at han var gift, og at han havde avlet et par døtre.

Efter adskillige år optrådte urtegårdsmanden tillige som øltapper i skatteopgørelsen, og det har formentlig været en nødvendig biindtægt ved siden af gartneriet. Han blev nemlig ramt af en ulykke, da han – som Holberg kunne have sagt – var gået ekstra og havde ladet sig bedåre af en tjenestepige i 1728.

For den brøde måtte både han og pigen give møde på rådhuset, og begge blev idømt lejermålsbøder. Det var retfærdigt nok og helt efter bogen, men han bad så mindeligt om at blive fri. Pengene havde han ikke, og som han formulerede det i en ansøgning om benådning: »Det er Gud og enhver bekendt, at dersom jeg skulle betale enhver, hvad jeg er bortskyldig, da blev der intet tilbage uden en nøgen og totalt ruineret mand.«

Hvad konen mente, ved vi ikke, men de højere magter bønhørte hans klage, og økonomisk slap han nådigt ud af miseren. Det var trods alt i stadens interesse at holde liv i den alsidige gartner, og så fortsatte udskænkningen i »Sorte Christians Krog«.

Nye ejere kom til en snes år senere, men det folkelige navn blev hængende. Og da Rosenborg Have hen mod slutningen af århundredet blev åbnet for offentligheden, blev der etableret en låge i plankeværket mellem den lille ølhave i Dronningens Tværgade og den store kongelige park. Her var det med en fremmed diplomats ord »ikke tilrådeligt at opholde sig om aftenen ud over den sædvanlige tid for ikke at komme til at ofre de barmhjertige søstre herinde sine penge, sin sundhed og sin ære«.

Det var i den galante periode, og stamgæsterne i »Sorte Christians Krog« blev forsynet med private nøgler til lågen ind til de barmhjertige.

I sommeren 1795 oplevede hovedstaden sin anden store bybrand. Ilden nåede aldrig ud til kvarteret på den anden side af Gothersgade, men branden blev alligevel skæbnesvanger for den gamle ølhave.

For som en slags trøst til de hårdt medtagne borgere forærede kong Christian VII en del af Rosenborg Have til byens styre, således at der langs havens sydside kunne anlægges en helt ny gade med moderne, fornemme beboelseshuse i tidens nyklassicistiske stil.

Nogle foreslog, at gaden som en hilsen til kongen skulle hedde »Gavegade«, og andre mente, at »Havegade« var mere naturligt på dette sted, men ved en resolution i 1804 blev det fastslået, at navnet skulle være Kronprinsessegade.

I løbet af få år skød den ene stilfulde bebyggelse op efter den anden i hele gadens længde, og ind i de nye ejendomme flyttede efterhånden en stor del af Københavns ansete borgerfamilier.

Hovedstaden havde fået et nyt velhaverkvarter vis-a-vis Kongens Have, men til gengæld havde den mistet »Sorte Christians Krog«. Og efterhånden huskede ingen længere den gamle gartner i Dronningens Tværgade.