Solen skinner flot over »Hvide Sande«, men der er sandelig ikke meget nyt under den

TV 2s nye krimisatsning bliver næppe noget, man kommer til at tale om ved kaffemaskinen. Om ikke andet, fordi man er lidt ligeglad med, hvem der er morderen.

Carsten Bjørnlund og Marie Bach Hansen skriver sig ind i en tilsyneladende endeløs række af umage par, der skal opklare en forbrydelse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Ohsten/TV 2
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Kan du huske, dengang alle stod ved kaffemaskinen på kontoret mandag morgen og diskuterede, hvem der dog havde slået Nanna Birk Larsen ihjel i »Forbrydelsen«? Det virker som meget længe siden.

Ikke kun, fordi flere mennesker så flow-tv, dengang den sweaterklædte Sarah Lund opklarede mord, men måske også, fordi der bare er ret langt mellem de danske krimiserier, der for alvor er noget særligt.

»Hvide Sande« kommer næppe til at ændre på den tendens. Ud over at handlingen foregår i – godt gættet – Hvide Sande, er der ikke rigtigt noget nyt under solen, selv om den skinner flot over Vestjylland i TV 2s nye satsning.

Dyster fortid

I første afsnit bliver en tysk turist myrdet, og efter et års efterforskning er politiet ikke kommet nærmere en opklaring. Ind træder den knarvorne dansk-tyske efterforsker Thomas (Carsten Bjørnlund), hvis kone er død af kræft og har efterladt ham som en bitter mand, der primært viser følelser over for sin hund. Og så har vi Helene (Marie Bach Hansen), der er undercover-specialist, og som også har noget fortid at tumle med. Det ved vi, fordi politichefen (Bodil Jørgensen) siger til hende:

»Hvad man ikke lærer af en mor, der havde 11 forskellige kærester på seks år. Den retfærdighedssans, som er dit brændstof, kommer ikke af en lykkelig barndom. Du er den bedste politiagent, jeg har haft.«

Hvis man synes, den replik tangerer det uelegante, får man det generelt svært med »Hvide Sande«.

»Hvis man skulle referere hele handlingen i løbet af de fire første afsnit, ville man i det hele taget skrive »tilfældigvis« så mange gange, at »«-knappen ville blive helt slidt.«


Anyway: Thomas og Helene mødes på en parkeringsplads og kommer op at skændes. I den næste scene sidder Thomas til møde og får at vide, at han sammen med en partner skal gå undercover som ægtepar i Hvide Sande for at opklare mordet på den tyske turist. Ind kommer Helene! Hende, som Thomas lige har skændtes med! De skal være partnere, selv om de ikke kan lide hinanden! Hvem havde dog set det komme? Well … alle.

Slatten opklaring

Sådan er det generelt svært rigtigt at blive imponeret over manuskriptarbejdet, der ellers er i erfarne hænder hos Anders Rønnow Klarlund og Jacob Weinreich, der under pseudonymet A. J. Kazinski har stået bag en række både storsælgende og prisvindende kriminalromaner.

Første aften Thomas og Helene ankommer til Hvide Sande, render de »tilfældigvis« på en flok af mordofferets venner. Helene havner »tilfældigvis« i det fyrtårn, hvor mordet er begået, og finder »tilfældigvis« et øjenvidne, som politiet efter et års efterforskning ikke lige er skvattet over.

Hvis man skulle referere hele handlingen i løbet af de fire første afsnit, ville man i det hele taget skrive »tilfældigvis« så mange gange, at »«-tasten ville blive slidt.

Bjarne Henriksen spiller bykongen Thorbjørn, der – som det altid gælder, når noget foregår i provinsen – er fuld af lusk. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Ohsten/TV 2 Henrik Ohsten.

Det bliver ekstra fjollet af, at Thomas og Helenes taktik for at opklare forbrydelsen primært går ud på at følge efter mere eller mindre tilfældige mennesker, som så alle sammen sandelig lige foretager sig noget fordækt i netop det øjeblik. Samtidig lider serien under, at man intet som helst får at vide om mordofferet, hvorfor det – med fare for at virke kynisk – kan være svært at hidse sig op til at interessere sig for, hvem der har myrdet ham.

Kærkommen humor

Når det så er sagt, er der trods det klodsede setup en glimrende kemi mellem de to hovedroller, Carsten Bjørnlund er exceptionelt god til at spille gnaven, men dog sympatisk, og serien har fine glimt af humor, som er meget kærkomne midt i al den nordic noir, der har præget den danske krimiscene de seneste mange år. Men en opklaring mere baseret på politiarbejde end tilfældigheder havde altså klædt »Hvide Sande«.

»Hvide Sande«. Krimiserie, otte afsnit a 40 minutter. Anmeldelsen er baseret på de fire første afsnit. Instruktion: Tilde Harkamp, manus: A.J. Kazinski. Med: Carsten Bjørnlund, Marie Bach Hansen, Bodil Jørgensen, Bjarne Henriksen m.fl. Premiere 3. maj på TV 2