Sisyfos var japaner

Cantabile 2 udforsker det klaustrofobiske rum og replikkernes liv i "Kvinden i sandet". Udbyttet er patetisk og dramatisk stillestående.

Teater

Af Me Lund

"Kvinden i sandet" er en fascinerende historie: En insektsamler bliver så optaget af sine fund, at han forpasser den sidste bus hjem. Han tilbydes logi af venlige lokale, men ender som deres fange hos en ung enke, hvis sisyfosliv går med at skovle sand om natten, mens dagens sandflugt påny truer landsbyens huse. Syv år senere erklæres han officielt for død.

Den tolkningsrige historie blev første gang fortalt i romanform af den japanske forfatter Kobo Abé i 1962 - den blev hans internationale gennembrud - og senere filmatiseret af Hiroshi Teshigahara. Disse to forlæg har nu dannet udgangspunkt for instruktøren Nullo Facchini og Cantabile 2's seneste forestilling, der ved at være flyttet indendørs og med brug af videoklip og replikker udgør et brud i forhold til teatrets tidligere praksis.

Gevinsten ved denne eksperimenterende "normalisering" er imidlertid svær at få øje på. Mari Mägis stumme japanerinde er ganske vist en smuk og poetisk gestikulerende skikkelse, som i en anden, mere "traditionel" Cantabile-forestilling kunne have brudt teksten som et krystal. Nu kæmper hun i ensom majestæt mod fodformede højskole-videoinstallationer og mod Joost Alexanders uinteressante insektsamler, hvis utaknemmelige opgave det er at tolke hendes håndkoreografier til daglig tale for publikum. I betragtning af, at forestillingen i øvrigt har spændende intentioner om at arbejde skulpturelt med lydkulisserne, ville en trænet fortællerstemme over højttalerne have været at foretrække.

Selv Bjarne v.H.H. Solberg, hvis højæstetiske haiku-scenografier burde have gjort ham til den rette sparringspartner for denne japanske variation over både Sisyfos-myten og Becketts "Glade dage", dyrker til lejligheden kun demonstrative og golde objektkonstellationer.

Resultatet er en patetisk snarere end interessant forestilling. Med Mari Mägis tyste tjenerinde som aftenens altoverskyggende lyspunkt.

Kvinden i sandet. Manuskript: Medde Vognsen og Nullo Facchini efter Kobo Abés roman og Hiroshi Teshigaharas film. Iscenesættelse: Nullo Facchini. Scenografi: Bjarne v.H.H. Solberg. Produktion: Cantabile 2. Pakhus 11 til 28. november.