NEKROLOG: Mange forfatterskaber indeholder et hav af bøger, hvoraf måske en enkelt bliver en klassiker.

Men man behøver kun at skrive en enkelt, hvis den rammer plet.

Det gjorde den amerikanske forfatter, Harper Lee, da hun udgav romanen »Dræb ikke en sangfugl« i 1960.

Bogen bygger på hendes iagttagelser som barn i 1930ernes sydstatsby Monroeville i Alabama, og romanen om racediskrimination er set gennem et barns øjne.

Hun oplevede selv som barn sin far - som advokat - forsvare to sorte mænd, der var anklaget for mord på en hvid butiksejer. Begge mænd blev hængt.

»Dræb ikke en sangfugl« blev en succes, den vandt Pulitzer-prisen, og meget senere fik hun »Presidential Medal of Freedom« for sin betydning for amerikansk litteratur.

Nu vil nogen huske, at der for nylig udkom en »opfølgning« til »Dræb ikke en sangfugl«, men det er en tvivlsom historie.

Lee var meget svækket de senere år af sit liv, og det var hendes advokat, der i 2015 meddelte, at Harper Lee nu ville udgive sin nye bog efter fundet af et manuskript i hendes bankboks.

Bogen blev også udgivet, men anses af eksperter for blot at være kladden til »Dræb ikke en sangfugl«, selv om den også indeholder scener, der er foregået senere end handlingen i den oprindelige roman.

I hvert fald blev det betvivlet, om Harper Lee var tilstrækkeligt mentalt stærk til at have truffet beslutningen om at udgive bogen.

»Dræb ikke en sangfugl« blev filmatiseret med Gregory Peck i hovedrollen som fortællerens far - en advokat, der forsvarer en sort mand. Den præstation vandt han en Oscar for. Gregory Peck og Harper Lee forblev venner, indtil Pecks død i 2003.