Rod Stewart rockede regnskyerne væk

Forventningerne var lørdag aften højspændte forud for koncerten med Rod Stewart på Amfiscenen.

Rod Stewart iført sorte bukser, hvis habitjakke og tværstribet slips lagde ud med et blues-medley på Amfiscenen, inden han kastede sig over sin lange perlerække af hits. Foto: Axel Schütt. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sangeren Birthe Kjær, skuespilleren Farshad Kholgi og håndboldtræner Erik Veje Rasmussen deler en fælles passion. Derfor var de alle tre blandt de 5000, der lørdag aften havde løst billet til mødet med det britiske rock-ikon, der har taget omtrent lige så mange omgange i rock-ringen som en Mick Jagger og Paul MacCartney.

»Det er første gang jeg skal opleve ham live, og jeg glæder mig helt vildt,« lød det fra Birthe Kjær, der i sidste øjeblik inden verdensstjernen gik på 20.15, hastede ind på Amfiscenen sammen med en veninde. Birthe Kjær, der selv har udgivet en cd, »Smile« med evergreens er især vild med Stewarts fortolkninger af klassikere på The Great American Songbook, røbede hun.

Også skuespilleren Farshad Kholgi var begejstret for at få mulighed for at opleve Stewart i Aarhus.

Syg med Rod

»Hans stemme er helt speciel, og så er han jo beviset på, at man selv med mange år på bagen i branchen kan og skal blive ved med at forny sig. Ligesom Bryan Ferry fomår han at gøre klassikere til sine egne,« lød det fra Farshad Kholgi, som i sommer er aktuel på revyen i Brædstrup.

Erik Veje Rasmussen havde taget hustruen Hanne med til Stewart-koncert. For seks år siden gik han glip af en koncert med Stewart i Middelfart, fordi han skulle med de lokale håndboldherrer på træningslejr på La Santa, men lørdag var det blevet tid til revanche.

»Jeg er faktisk helt syg med Rod. Jeg elsker hans musik og ser især frem til at høre hittet »I Don’t Want To Talt About It«.

Rod Stewart er svoren tilhænger af den skotske fodboldklub Celtic, og de hvid- og grønstribede trøjer var da også pænt repræsenteret i front i den lange kø, der ved 18. tiden strakte sig til fortovet langs Ridehuset og derfor også i første geled ved scenen, da 69-årige Stewart - noget før oprindelig annonceret - entrede den store scene og iført sorte bukser og hvid habitjakke og med dristige slipsestriber på tværs lagde ud med et soul-medley, der blandt andet rummede Isley Brothers-hittet »This Old Heart of Mine« og sluttede med »We’re Having A Party«.

Mens Stewart kastede sig ud i »Tonights The Night«, »You Wear It Well«, »Can’t Stop Me now« og »Some Guys Have All The Luck« fortrak de truende sorte skyer, som kort før koncertstart fik publikum til at kaste nervøse blikke mod himlen, hvis de da ikke havde travlt med at tjekke vejrudsigten på mobilen.