Sikker skøjtetur med Rod Stewart

Smuk koncert på Amfiscenen i Aarhus med en af rockens store, som holdt sig til klassikerne.

Rod Stewart gav lørdag aften koncert på Musikhusets Amfiscene. Foto: Axel Schütt. Fold sammen
Læs mere

Amfiscenen stod, som Rasmus Seebach havde forladt den et par dage forinden. Tv-skærmen var dog vokset nogle tommer, og overalt summede det, som det nu engang gør, når det er én af legenderne, som tager turen forbi.

Kl. 20.15 stod han der, længe før annonceret, i al sin forpjuskede Rodness og satte bandet i gang med en af de mange sange, som har gjort briten til dén, han er: en performer af en særlig støbning. En, som var med til at starte, hvad vi i dag kender som klassisk rock, og som gjorde mange unge mænd og kvinder til musikalske junkier - for livet.

Allerede under åbneren, “This Old Heart Of Mine”, og den følgende “Having a Party” fik de mindste vrik fra Rod Stewart smilene frem hos fansene, som i den godt to timer lange koncert akkompagnerede flere af de 21 numre med sang.

Løse som spandex

For jo, han kan stadig de løsslupne moves, som “Tonight’s the Night”, “Forever Young” og “Downtown Train” er født sammen med, og som, dengang da numrene blev skabt, var perfekte lydsider til lokaler, hvor dirty martinier var det, der blev nydt.

Mens billeder fra sangerens ungdom, tidlige soulhelte kørte på skærmen - i “Rhythm Of My Heart”s hyldest til begivenhederne og menneskene forbundet med D-dag vistes krigsbilleder - fik vi en opvisning fra en 69-årig kunstner, der har dyrket rockmusikkens grænseløse værdier og frigørende energi fra dens spæde start. Og det med en succes, som varer ved. Egentlig ret utroligt - måske rekord - at en kunstner er vendt tilbage til toppen af hitlisterne efter 20 år, som det skete med sidste års album “Time”. De nye sange, der blev til i forlængelse af Stewarts roste selvbiografi, opruller forskellige episoder i Stewarts liv. Denne aften var “Can’t Stop Me Now” et smukt pust, som gav én lyst til mere af det nye.

I enkelte numre var det aarhusianske klassiske ensemble Who Killed Bambi? inviteret med på scenen: “The First Cut Is the Deepest”, “I Don’t Want To Talk About It” og “Have I Told You Lately”, der med fire violiner, to bratscher og en cello gjorde numrene løse som spandex.

Maggie May og Baby Jane

I Persuaders-nummeret “Some Guys Have All the Luck” lænede Rod Stewart sig ud for at tjekke den regn, som hans “handsome and intelligent audience” måtte slås med. Den hvide jakke kom hurtigt på igen: “I just saw a breeze coming in from the ocean”.

Attituden er nok løssluppen, men trinene ret koreograferede. De er jo en del af hans varemærke. I “Hot Legs” blev en del fodbolde skudt ud til publikum, inden Stewart bukkede længe som tak. Det var efter showstopperne “Maggie May”, “Baby Jane” og “Sailing”, som fik selv det dråbetunge græs på Amfiscenen til at stritte højt.

Koncerten med de dyre billetter måtte gerne have været peppet op med flere sange fra “Time”-pladen. Måske i en nær fremtid... “We didn’t get too wet, did we?” sluttede den populære rockmanke sin smukke men sikre skøjtetur i klassikerland, inden han sammen med det store hold musikere slog sig løs en sidste gang i “Da Ya Think I’m Sexy?”

Rod Stewart, Musikhusets Amfiscene, lørdag 5. juli.