Politipladder

Svenske Josef Fares skuffer fælt med efterfølgeren til »Jalla! Jalla!«

Den kun 26-årige Josef Fares bragede ind på scenen som bannerfører for en ny generation i svensk film omkring årtusindskiftet med noget så modigt som en multietnisk komedie, »Jalla! Jalla!«, der på sin egen både morsomme, humanistiske og politisk ukorrekte måde var et tiltrængt indlæg i indvandrerdebatten. Broderen Fares Fares spiller en hovedrolle og flere familiemedlemmer er med i biroller, men ellers er der ikke meget multietnisk - eller morsomt! - over efterfølgeren »Kops«, der foregår langt ude på landet i en svensk provinsidyl, hvor det mest ophidsende daglige arbejde for det fire mand store lokale politikorps er at indfange løsslupne køer. Da betjentene får at vide, at stationen skal lukkes, fordi der er for lidt (dvs. ingen) kriminalitet i distriktet, begynder de selv at hærge, stjæle og lave ballade for at få lov til at beholde deres job. Efterhånden i sådan en grad, at der må tilkaldes hjælp fra anti-terrorkorpset i storbyen for at bekæmpe den eskalerende kriminalitet og terror. Fares vil gerne parodiere den klassiske politigenre - bl.a. med bonderøvspanseren, der ser sig selv som den superhelteagtige »Benny the Cop« - men det hele ender som en svensk udgave af »Politiskolen« mixet med lidt »Jönsson-ligaen«. En klumpedumpet, gammeldags falde-på-halen-farce, der ikke når »Jalla! Jalla!« til de gulblå sokkerholdere.