Overblik: Det sker i København i januar

Hvad skal man lave i København på en kold vinterdag? AOK giver dig det store overblik over events, udstillinger, koncerter, aktiviteter og oplevelser i København i januar.

Foto: Shutterstock

Listen opdateres løbende. Kender du et fedt arrangement i København? Så send os en e-mail på red@aok.dk.

Hvad: Søren Solkær Portrætter
Hvor: Det Nationalhistoriske Museum, Frederiksborg Slot, 3400 Hillerød
Hvornår: 22. januar til 15. april. Alle dage fra kl. 11-15
Hvordan: 75 kr.
Den danske stjernefotograf Søren Solkærs billeder udstilles på Frederiksborg Slot. Du kan bl.a. se portrætter af Paul McCartney, Björk, Amy Winehouse og Adele. Læs mere her.

Hvad: SMK Onsdag
Hvor: Statens Museum for Kunst, Sølvgade 48 - 50, København K
Hvornår: Onsdag 24. januar kl. 17-20
Hvordan: Man skal betale entre til museet for at få adgang til arrangementet
Der er aftensmad, art talks og koreografisk installation for kunstinteresserede 24. januar. Læs mere her.

Hvad: Dyrequiz
Hvor: Absalon, Sønder Boulevard 73, København V
Hvornår: Onsdag 24. januar kl. 20
Hvordan: 30 kr. + gebyr. Køb billet her.
Ved du alt om dyr, og elsker du at vinde over dine venner? Så er det nu, du skal quizze i Absalon. Læs mere her.

Hvad: »The Book of Mormon«
Hvor: Det Ny Teater, Gammel Kongevej 29, København V
Hvornår: 25. januar til 13. maj
Hvordan: Fra 234 kr. Køb billet her.
Den grænseoverskridende og morsomme musical rammer København med Silas Holst i hovedrollen. Læs mere her.

Hvad: Gintberg red(d)er verden
Hvor: Bellevue Teatret
Hvornår: Premiere torsdag 25. januar
Hvordan: Fra 295 kr. Køb billet her.
Jan Gintberg er klar med nyt show. Læs mere her.

Foto: Egon Gade.

Hvad: »Tør aldrig tårer bort uden handsker«
Hvor: Skuespilhuset, Sankt Annæ Pl. 36, København K
Hvornår: 26. januar til 18. februar
Hvordan: 85 kr. Køb billet her.
Skuespilhuset lægger scene til en gribende forestilling, der fokuserer på 80ernes syn på bøsser og AIDS. Læs mere her.

Hvad: Njord New Nordic Music Biennale
Hvor: Charlottenborg Festsal, Kongens Nytorv 1, København K
Hvornår: 25.-28. januar kl. 21
Hvordan: Køb billet her.
Oplev masser af ny nordisk musik på Charlottenborg. Læs mere her.

Hvad: The Rolling Stones Live i Havana
Hvor: Cinemateket, Gothersgade 55, København K
Hvornår: Fredag 26. januar kl. 16
Hvordan: Gratis adgang
Cinemateket viser koncertfilmen »The Rolling Stones Live i Havana« i Asta Bar, hvor du kan hænge ud og drikke øl med vennerne, mens Jagger og co. giver den gas på lærredet. Læs mere her.

Hvad: Fredagsbar med is-cocktails
Hvor: Sweet Sneak, Vesterbrogade 111
Hvornår: Fredag 26. januar kl. 17-22
De kreative madkreatørerne fra Sweet Sneak har slået sig sammen med ismagerne fra Istid. Sammen er de værter ved en helt særlig fredagsbar hvor hovedingrediensen i barens cocktails er frisklavet is. Læs mere her.

Hvad: Vegas Udvalgte
Hvor: Lille Vega, Enghavevej 40, København V
Hvornår: Fredag 26. januar kl. 20.30
Hvordan: 165 kr. + gebyr. Køb billet her.
Vega har igen kigget i krystalkuglen og fået øje på en række musikere med stort potentiale. Oplev dem til en mini-festival med masser af ny musik. Læs mere her.

Hvad: Litteratur på Slottet - Fantombillede på Charlottenlund Slot
Hvor: Charlottenlund Slot, Jægersborg Allé 1, Charlottenlund
Hvornår: 26. Januar kl. 19
Charlottenlund Slot er klar med en række litteraturevents, hvor man kan møde danske forfattere. Til første arrangement kan man møde rejsebogsforfatter Thomas Boberg. Læs mere her.

Foto: Torben Christensen.

Hvad: Allan Olsen solo
Hvor: Det Kongelige Teater, Gamle Scene,
Hvornår: Lørdag 27. januar kl. 20
Hvordan: 220-420 kr. Køb billet her.
Med få og enkle virkemidler optræder den danske musiker i fine omgivelser på Det Kongelige Teater. Læs mere her.

Hvad: Steppeulven 2018
Hvor: Bremen Teater, Nyropsgade 39-41, København V
Hvornår: Lørdag 27. januar kl. 20
Hvordan: 225 kr. Køb billet her.
Kom med til til den årlige prisfest, hvor Foreningen af Danske Musikkritikere hylder årets musikalske højdepunkter. Læs mere her.

Hvad: Foredrag om spisefisk
Hvor: Den Blå Planet, Jacob Fortlingsvej 1, Kastrup
Hvornår: Mandag 29. januar kl. 19
Hvordan: Man skal betale entre til Den Blå Planet for at få adgang til foredraget.
De to kokke Gorm Wisweh og Magnus Sonne, som du måske kender fra tv, fortæller om fiskene i de danske farvande, og hvorfor vi skal spise dem. Læs mere her.

Hvad: Zulu Awards
Hvor: Royal Arena, Hannemanns Allé 18-20, København V
Hvornår: Onsdag 31. januar kl. 14
Hvordan: 299 kr. Køb billet her.
Zulu skruer op for sommerstemningen og uddeler en række statuetter. Læs mere her.