Ny kulturminister konfronteret med gammel DR-hyldest, gang i sofa-stykkerne på Det Kongelige og et sidste farvel og nej tak til "Bedrag"

Mens Det Kongelige Teater spiller teater, der forvandler, venter kulturlivet på en ny minister i håb eller frygt om, at hun også vil forvandle.

Fra Det Kgl. Teaters "Højskolesangbogen" Fold sammen
Læs mere
Foto: Natascha Rydvald/Det Kgl. Teater

Får danskerne nu en ny kulturminister eller nærmere en kulturafviklingsminister? Kan et teaterstykke om en sangbog forvandle? Det er et par af emnerne i dagens Kulturnyheder, hvor vi også lige skal rundt om et par TV-anmeldelser og en markant aflysning.

Men først går vi Politiko i bedene i forbindelse med den nye regering, som ifølge alle forlydender siger farvel til kulturminister Bertel Haarder, her lige før vi når til offentliggørelsen af den Danmarkskanon, der har været et af hans fingeraftryk i den markante Venstre-kæmpes tid på posten. Et andet er det bebudede opgør mod DRs magtposition i den danske medieverden, men der tages handsken i den grad op i det nye regeringsgrundlag, der ud over en privatisering af TV 2 også varsler nedskæring af DR og lavere licens.

Ny kulturminister står til at blive Liberal Alliances Mette Bock, tidligere chefredaktør på JyskeVeskysten og også tidligere chef i DR. Det har da også hurtigt fået hendes tidligere medarbejdere og kolleger til at finde gamle citater frem - for eksempel har DR-Sportens Henrik Liniger på Twitter delt et udklip fra Bocks afskedstale, hvor hun siger, at hun altid vil være en engageret ambassadør for DR:

Andre kommenterer valget af Bock med betegnelsen »Kulturafviklingsminister«, og flere kommentarer afslører en vis frygt i kulturlivet for, hvad der kan ske, når Folketingets mest liberale parti kommer i spidsen for et meget støtteafhængigt område:

Regeringsgrundlaget - der i tidligere versioner har været bebrejdet for manglende visioner på kulturområdet, har denne gang et fyldigt kulturkapitel. Udover på medie-området er kulturvisionerne dog i den bløde afdeling - der skal være noget engagerende for alle danskere, og ordet danskere og dansk går i det hele taget igen mange gange.

Så skulle det være slået fast, og den nye regering kan jo starte med at glæde sig over Det Kongelige Teaters nye forestilling med titlen »Højskolesangbogen«. Det gør anmelderne i hvert fald i sjælden grad. Her i Berlingske giver Søren Kassebeer forestillingen seks stjerner og skriver at kombinationen af »kendte tekster og ditto melodier, af det dagligtdanske og det apokalyptis­ke, af det fortvivlede og det nostalgiske, er med til at gøre »Højskolesangbogen« til en vild, gåsehudsfremkaldende oplevelse«. Og konkluderer: »Højskolesangbogen bliver aldrig den samme efter dette, så er I advaret. Man elsker den ikke mindre, men man elsker den anderledes. »Højskolesangbogen« er teater, der forvandler. Fortvivlende godt.«

I Politiken er man ikke mindre begejstret. Der er seks hjerter fra Monna Dithmer, der går ud i mørket med smil i hjertet efter forestillingen: »Højskolesangbogen letter som medrivende og bevægende teaterkoncert. Uden nationalhørm. Der er noget, der binder os sammen. Trods alt.« Med abonnement kan anmeldelsen læses her: JP giver man fem stjerner for forestillingen, der dog også betegnes som både opløftende og »mageløs«.

Rytteriet er efterhånden også blevet et nationalt klenodie, og de herrer Martin Buch og Rasmus Botoft med flere åbnede søndag aften sæsonen for julekalendere med adventskalenderen »Rytteriets Jul« på DR. Til en lidt blandet modtagelse. Her i avisen må løjerne nøjes med tre stjerner og en lunken oplevelse som en joke, man har hørt - nu bare med julepynt i baggrunden: »Her er faktisk blot det, som følgere af Rytteriet har hørt og set på i årevis. Identiske sketch-skabeloner fra karakterer, der for to-tre-fire år siden var nyskabende, men siden har mistet kanten,« hedder det i anmeldelsen, der kan læses her:

Politiken er noget mere begejstret for juleudgaven af groteskerne og uddeler fem varme hjerter for en kold julefornøjelse. » Rytteriets adventsløjer er gensyn med kendte figurer og ædende ond satire. Sine steder næsten frysende kold«.. »Man mærker bestandig  ensomhedens kulde og angstens spøgelse snige sig rundt i universet og dermed også stuen.«

Dan selv et indtryk af traileren her:

Samtidig blev det et farvel til DRs søndags-dramaserie gennem de sidste ti uger, »Bedrag«, og her er anmelderne helt anderledes enige om, at det er et farvel og nej tak. Tre stjerner eller hjerter er hvad der diverteres med både i Berlingske, Jyllands-Posten og Politiken, og der tales om, at serien skubbede sig selv ud over glemslens kant (JP), vil gå over i TV-historien som en bagatel (Pol), eller at der var tale om en serie, der aldrig skulle være lavet, fordi ideerne simpelthen manglede. (Berlingske).  Læs anmeldelsen her:

Nu er der så fri bane og god plads til Julekalenderne og det barnlige sind. En af weekendens kulturbegivenheder, som mange havde glædet sig som et barn til, var lørdagens afskedskoncert med det svenske band Kent. Efter 26 år og tre millioner solgte albums var det tid til farvel, og hyldest-artiklerne til det poetiske rockband manglede ikke. Læs bare Jeppe Krogsgaards essay her under overskriften »Sangene har vi da lov at beholde«.

Det blev så også det eneste i første omgang, for to timer før bandet skulle være gået på scenen i Forum, blev det hele aflyst og udskudt på grund af sygdom hos forsanger Joakim Berg, som der også i den grad var »ledsen«, fortæller han her på facebook.

Afskeden er nu udskudt til på søndag den 4. december, hvor Kent prøver igen. I mellemtiden kan man jo fordrive tiden med for eksempel hittet »Ingenting«