Unikke danske værdier udebliver: Her er de 20 kandidater til Danmarkskanonen

2.452 forslag til kulturminister Bertel Haarders Danmarkskanon er nu samlet i 20 overordnede samfundsværdier. Men hvis man leder efter unikke danske værdier, bliver man skuffet.

Som noget typisk dansk ser man ofte, at forældrene arbejder ulønnet i den forening, deres børn er aktive i. Foto: Ida Marie Odgaard Fold sammen
Læs mere

Køkultur, ytringsfrihed, juleaften, rødgrød med fløde, almendannelse, tillid, tryghed, cykling, Christiania, lejlighedssange, Grundloven, dansk humor, fodbold, folkedans, ligestilling, S.U., flæskesteg, frivilligt arbejde, Dannebrog, andelsbevægelsen, vindkraft, Janteloven, højskolebevægelsen, sport og motion, folkebiblioteker, slumstormere og BZ-bevægelsen.

Det er snart et år siden, kulturminister Bertel Haarder (V) lancerede sit kulturelle dannelsesprojekt, en Danmarkskanon over såkaldt »immateriel kulturarv«, og inviterede alle danskere til at give deres bud på begivenheder, traditioner og værdier, som spiller en vigtig rolle for vores identitet og selvforståelse.

»Der er nogle, der foragter os og vore værdier, men det skal vi på ingen måde lade os kyse af. Især det forhold, at der kommer så mange nye borgere til fra fremmede kulturer, er et argument for, at vi er mere kulturelt tydelige,« sagde Haarder og håbede, at han ved at invitere hele befolkningen – og ikke bare eksperter – med i sit projekt kunne gøre danskerne »langt mere kulturelt bevidste og parate til at møde det fremmede«.

Ved fristens udløb 1. november var der kommet i alt 2.452 forslag – fra privatpersoner, klubber og skoleelever, politikere og kulturpersonligheder, foreninger og organisationer, på postkort, via Facebook og Instagram eller direkte på hjemmesiden danmarkskanon.dk.

Siden har seks kuratorer været travlt beskæftigede med at sortere i de mange forslag og finde frem til 20 overordnede samfundsværdier, som i den kommende uge sættes til afstemning på internettet, så alle i bedste »Vild Med Dans«-stil kan få indflydelse på, hvilke ti danske værdier, der skal med i den endelige Danmarkskanon.

Men hvis man havde troet, at vi så nu får en facitliste over, hvad det virkeligt vil sige at være dansk, bliver man nok skuffet, siger en af de seks kuratorer, lektor og ph.d. på CBS Mads Mordhorst. Hverken rødgrød med fløde, cykling eller vindkraft er således med på listen. Derimod så brede og almengyldige begreber som andelstanken, den kristne kulturarv, folkelige bevægelser, landskab og kultur, kønsligestilling, tillid, frisind og velfærdssamfundet.

»Vores opgave har ikke været at lave en facitliste over rigtigt eller forkert. Vi har bestræbt os på at finde tværgående tendenser i de forslag, der er kommet, og på at vælge forslag, som lever op til Kulturministeriets kriterier om, at det skal være værdier, der har rødder i dansk historie, har haft betydning for mange mennesker og samtidig er noget, vi gerne vil have med ind i fremtiden – for eksempel foreningsdanmark, som går igen i rigtigt mange forslag,« siger Mads Mordhorst.

Det har heller ikke været målsætningen udelukkende at finde værdier, som er unikt danske, understreger han.

Fægtning til perspektiv Fold sammen
Læs mere

»En dansk værdi behøver ikke være en unik værdi – tværtimod vil jeg påstå, at langt de fleste af vores værdier er kommet til os udefra. For eksempel ville det jo være bindegalt at påstå, at demokrati er opfundet i Danmark. Men det ville også være fuldstændig vanvittigt ikke at synes, at demokratiet er en vigtig værdi for os at have med i en Danmarkskanon. Demokratiet er en vigtig del af vores fortid og noget, som vi gerne vil have med ind i fremtiden. Og vi må håbe, at det er en værdi, som også andre lande vil synes, det kunne være fornuftigt at tilslutte sig,« siger han og tilføjer:

»Som jeg ser hele det her Danmarkskanon-projekt, er det også et forsøg på at finde ud af, hvordan vi taler nation-building i en moderne global verden. En verden, hvor vi – trods Trump og alt muligt – stadig har brug for at diskutere, hvad der er vores fællesskab.«

Anklaget for at være ekskluderende

Kanonprojektet er ellers fra flere sider blevet anklaget for at være mere ekskluderende end netop fællesskabsfremmende. Én af de hårdeste kritikere er forfatteren Anne Lise Marstrand-Jørgensen, som i en klumme i Berlingske i sidste uge kaldte Danmarkskanonen for »symbolpolitik pakket ind som fællesskabsopbyggende juleleg«.

»Det er altid fornuftigt at have en samtale om værdier. Problemet er, at det hurtigt bliver ekskluderende og har fået en tone af, at vi skal opdrage »dem« – hvor »dem« bliver meget luftigt defineret, så man får en mistanke om, at det for eksempel er de danskere, som er en muslimsk minoritet. Men man kan jo sagtens være et fuldgyldigt medlem af og bidragyder til det danske samfund uden at dele den kristne kulturarv, som jeg synes, det er lidt skørt, at man har taget med,« siger hun.

»Jeg synes, der er nogle afsender-modtager-forhold, som er meget uklare. Hvem er det, der skal gøres opmærksom på de her værdier? Hvad er pointen med at gøre opmærksom på dem? Og hvem er de danskere, der har de værdier – og hvem er det så, der skal »opdrages« til at have sådanne værdier? Hvis nogle af dem, der skal »opdrages«, er fuldgyldige danskere, som tilfældigvis har rødder uden for Europa, og som ikke deler den kristne tro og ikke er medlem af folkekirken, så synes jeg, det er dybt problematisk. Hvis man skal lave en kulturkanon, må man sørge for at være maksimalt inkluderende.«

Anne Lise Marstrand-Jørgensen mener, at den færdige Danmarkskanon i bedste fald vil blive »en fis i en hornlygte« – fuldstændig ligegyldig for majoriteten af befolkningen.

»Men for den minoritet, der i forvejen føler sig ekskluderet, vil den få den betydning, at de kommer til at føle sig endnu mere marginaliseret,« siger hun.

Mads Mordhorst kan godt følge Anne Lise Marstrand-Jørgensens tankegang. Men han er ikke enig.

»Den største katastrofe ville være, at hun ikke sagde det. Forstået på den måde, at det her projekt netop er en invitation til inklusion og diskussion,« siger han. »Det har aldrig været vores intention med disse 20 værdier, at folk skal sige: Yes! Nu ved vi, hvordan det er! De er tværtimod en invitation til at diskutere, om det nu også er netop disse 20 værdier, der er de rigtige. Jeg synes ikke, projektet er ekskluderende. Det åbner tværtimod et rum at diskutere indenfor.«

This template (BMExternalArticleBundle:Content\ExternalArticle:Embedded/small.html.twig) should be overridden!

»Alle forslag er lige gode«

Journalist og samfundsdebattør Rushy Rashid Højbjerg var blandt de 30 danske kultur- personer, der i forsommeren var med til at sparke kanonprojektet i gang. Siden har hun som foredragsholder rejst landet tyndt og diskuteret danskhed. Og hun finder selve processen langt vigtigere end den færdige kanon.

»Det, at vi taler sammen, er langt det vigtigste. Selve resultatet, facitlisten, er jo ikke absolut. Der er ingen, der har et facit for, hvad det vil sige at være dansk. Danskhed er, hvad du gør det til, og hvad, du føler, er det rigtige for dig. Det er ikke noget, der skal dikteres hverken af Bertel Haarder eller af mig eller andre,« siger hun.

»Vi ser en udvikling i samfundet lige nu, hvor eliten og kultureliten taler højrøstet om at være dansk, og der er en »silent majority«, som man taler rigtigt meget om i USA lige nu, der ikke bliver hørt. Derfor har det været alfa og omega, at alle – uanset hvor de kom fra – har fået lov til at bidrage, og alle forslag er lige gode.«

Bertel Haarder har udtrykt håb om, at Danmarkskanonen kan blive en del af Integrationsministeriets indfødsretsprøve. Men Rushy Rashid tror ikke, at det kommer til at betyde det store for integrationen.

»Det er sikkert en fin idé. Men det er ikke ved at sætte nogle krydser i et skema, folk kommer til at forholde sig til danskhed. Det er bare en prøve, der skal overstås,« siger hun. »Der, hvor det virkeligt rykker, er, når vi begynder at invitere hinanden med til fest, for eksempel konfirmation, fødselsdag eller bryllup. Men det hører ikke med til de danske traditioner, så det er nok noget, der skal arbejdes på.«

Mads Mordhorst er enig med Rushy Rashid i, at processen er det helt afgørende i kanonprojektet.

»Men det er også den proces, der kommer fremover, der er vigtig,« siger han. »De værdier, vi nu har lagt frem, er jo bare et snapshot af, hvordan vi prøver at forstå os selv i 2016. Det vil garanteret se helt anderledes ud i 2020 eller 2025. Men så kan vi tage det her snapshot frem og se på, hvilke processer vi har været igennem i den forløbne periode. Ligestilling er jo ikke en værdi, vi har fået én gang for alle. Den vil altid stå til diskussion i et samfund som det danske. Ligesom andelsorganiseringen jo ikke er med, fordi vi vil have den gamle andelsbevægelse tilbage og skal rende rundt og lave smør igen. Men den er måske værd at have med i bagagen, når man skal finde nye virksomhedsformer i en global økonomisk verdensorden, og vi måske kan se en sammenhæng mellem andelsbevægelse, deleøkonomi og crowdfunding.«

Læs leder om Danmarkskanon side 32 og Bertel Haarders kommentar side 27.