Nej, Ib Michael, vi har brug for anmeldelser

Søren Kassebeer byline til bøgsektionen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Sophia Juliane Lydolph

 

Det burde egentlig ikke være nødvendigt, tænker jeg, men lad os bare tage den én gang til: Forsvaret for anmeldelsen som genre. Eller mere præcist: Litteraturredaktørens meninger om, hvorfor anmeldelsen stadig er MÅDEN, hvis man på kvalificeret, saglig, underholdende og oplysende vis skal fortælle den interesserede offentlighed om en ny bogs fortræffeligheder. Eller manglen på samme.

Når jeg nu igen tager emnet op, er årsagen, at den gode forfatter Ib Michael nu plæderer for, at forlagene skal holde op med at sende deres bøger til anmeldelse, og at forlagene, i det omfang, bøgerne alligevel bliver anmeldt, skal ignorere anmeldelserne i deres markedsføring. Man kan alligevel ikke bruge de stjerner, eller hvad det nu er, der bruges, som anmelderne tildeler bøgerne, til noget som helst. Mener altså Ib Michael. »Det handler om at skabe en »klub,« hvor man bliver enige om at ignorere anmelderne,« siger forfatteren. Sådan.

Nå, nu skal jeg være den første til at erklære mig enig med dem, der mener,, at der findes såvel ukvalificerede anmeldere som ukvalificerede anmeldelser. Der findes anmeldere, der læser sjusket eller overfladisk eller (næsten) slet ikke. Der findes anmeldere, der medlæser en kontekst, som ikke er relevant for, hvordan bogen er som bog (aktuelt sker det desværre ofte, når der er en grad af noget selvbiografisk i en roman, hvilket der ofte er). Der findes anmeldere, der skriver som brækkede arme, eller som ikke kan samle sig til at mene noget som helst klart, eller som tildeler stjerner efter, hvor meget de sympatiserer med en bogs budskab i stedet for efter bogens kvaliteter. Jo, da, jeg kender alle afarter af misrøgtet og misforstået anmelderi, det skulle jeg da mene, men jeg mener stadig ikke, at disse afarter er et argument for at afskaffe anmeldelser som sådan. De er derimod et argument for at forbedre dem, hvilket kan ske ved 1, at forbedre anmelderne (de mindre gode) eller 2, helt skaffe sig af med dem (stadigvæk de mindre gode!).

Eller for at sige det på en anden måde: Der findes så utroligt mange meninger alle steder, herunder meninger om nye bøger, og at orientere sig i og efter alle de meninger, giver efter min mening ingen mening. Man må have noget at orientere sig efter, og her er den kvalificerede anmeldelse stadig det bedst mulige orienteringspunkt. At vende ryggen til anmeldelser, fordi der er anmeldere, der ikke er deres opgave voksen, er ikke nogen løsning. Det svarer til at vende ryggen til bøger, fordi der findes dårlige bøger. Det er for dumt.

Og i øvrigt er en anmeldelse jo ikke en sandhed, men en MENING, og hvis meningen skulle være helt ved siden af, hvad den altså nogle gange er, vil der som regel være andre meninger, man kan orientere sig efter, og heldigvis for det. Sådan skal det være. Anmeldelser er meninger, og meninger brydes, og meninger SKAL brydes. Det er det, der er meningen, og det giver god mening. Skulle jeg mene.