Markant flere søger ind på humanistiske uddannelser: »I en tid med store kriser bliver den menneskelige dimension vigtigere«

Kan coronakrisen betyde en afstøvning af humanioras ellers blakkede ry? Det er der noget, der tyder på. Københavns Universitet oplever en markant fremgang i antallet af kvote 2-ansøgninger til humanistiske uddannelser – og årsagen skal blandt andet findes i netop den dødelige virus, lyder det.

»Det er en stigning, jeg aldrig har set tilsvarende,« siger Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet, efter at næsten 100 procent flere kvote 2-ansøgninger er faldet hos humanistiske uddannelser på Københavns Universitet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix

Der skal ikke herske tvivl om, at den tvungne isolation og den pandemiske verden, vi lever i for nuværende, rejser spørgsmål af så eksistentiel karakter, at de ikke kan besvares med hverken regneark og strenge økonomiske kalkuler.

Tendensen til at søge svar på eksistentielle spørgsmål mærkes også hos Københavns Universitet, der har gjort årets kvote 2-ansøgninger op. Næsten 100 procent flere har ifølge Magisterbladet søgt ind på de humanistiske uddannelser på Københavns Universitet. Desuden har 61 procent af kvote 2-ansøgerne et humanistisk fag øverst på ønskelisten.

Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse

»Jeg ser også en tendens til, at man – bestemt også som følge af klimakrisen – begynder at lægge mindre fokus på prestige, hektik og materielle værdier. «


Det sker efter en årelang bashing af humaniora, besparelser på de humanistiske uddannelser og generel kritik af den måde, hvorpå nyudklækkede humanister forvalter viden og indsigt.

»Det er en stigning, jeg aldrig har set tilsvarende. Og det er virkelig dejligt, hvis det holder i kvote 1,« siger Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Årsagen? Det kan blandt andet være coronakrisen.

»Vi har ingen evidens for det endnu, men jeg tror, at coronavirus har en del betydning. I sådan en krisetid, som vi oplever nu, besinder man sig generelt på kultur, litteratur, musik og kultur – alt det, som sætter mennesket i centrum. Vi ser mere indad, stopper op og fortolker livet. Det er min hypotese, at det også er dette, der i den unge generation gør, at unge nu søger hen imod humaniora.«

Menneskelig dimension bliver vigtigere

Nyheden kommer efter et turbulent efterår for de humanistiske uddannelser på Københavns Universitet.

Utilfredse studerende iværksatte dengang en 38 dage lang blokade af dekanens kontor på KUA, fordi de studerende krævede mere medindflydelse og på grund af fagsammenlægninger var bekymrede for uddannelsernes kvalitet. Det skabte en opmærksomhed om humaniora, som også kan være medvirkende til, at flere viser interesse for uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet, lyder det.

Selv de vesteuropæiske sprogfag – fransk, tysk, italiensk og spansk – som ifølge Mogensen har været i »en dødsspiral«, er vokset med mellem 60 og 97 procent.

»Jeg ser også en tendens til, at mange – bestemt også som følge af klimakrisen – begynder at have mindre fokus på prestige, hektik og materielle værdier. I stedet lægger mange unge mere vægt på de immaterielle og åndelige og humanistiske værdier,« siger Jens Erik Mogensen.

Humaniora har i en årrække haft et blakket ry og er blevet kritiseret ad adskillige omgange. Kan denne tendens være med til at genrejse humaniora?

»Ja, og jeg håber, at dette er det første tegn på, at diskursen er ved at vende. I en tid med store kriser bliver den menneskelige dimension vigtigere og vigtigere.«