Islams Romeo og Julie

KÆRLIGHEDSTRAGEDIE: At kærlighedslængsel er et universelt fænomen illustreres på smukkeste vis i den islamiske verdens svar på Romeo og Julie, som nu kan fås, genfortalt på dansk, i to smukke hæfter.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Leyla og Madjnun hedder de. Det vil sige, i begyndelsen hedder de Leyla og »sheikens søn«. De går i skole sammen og forelsker sig i hinanden ved første blik. De kan ikke andet end at se på hinanden, og til sidst går rygtet om deres kærlighed, fra telt til telt. Leylas far tager hende da ud af skolen, for det gælder pigens ære, slægtens ære, ja hele stammens ære. Leyla er ulykkelig, hun har ingen at tale med, og hun skjuler sin sorg for sin mor og sine veninder. Kun om natten går hun rundt og græder. »Leyla« betyder »nat«.

Bedre går det ikke for sheikens søn, der mister al sin glæde, da han ikke længere kan få Leyla at se. Han bliver rastløs og begynder at strejfe rundt i håb om at få et glimt af hende. En gang lykkes det, og da spejler deres ansigter den samme længsel, håb og kærlighed. Leylas stamme flytter, men sheikens søn følger efter, han bliver mere og mere vild af længsel, driver rundt og ligner en tigger, og folk mener, han er ved at blive vanvittig. Derfor får han tilnavnet »Madjnun«, der betyder »den besatte« eller »den vanvittige«. Han betager folk med sine skønne sange og digte til sin elskede Leyla.

Det er indledningen til en kærlighedstragedie, der i det syvende. århundrede opstod på den vestlige del af Den Arabiske Halvø, hvor Madjnun måske levede. Arabiske lærde havde adgang til en lang række overleveringer om Madjnun, hans livshistorie og kærlighed til Leyla, samt digte og sange, som folk tilskrev ham. I 1188 skrev den persiske digter Nizami et stort epos på baggrund af disse overleveringer. Lise Marie Nedergaard, der som sin farmor Anna Sophie Seidelin er en fremragende historiefortæller, har oversat Nizamis vers i en smuk lille bog med illustrationer fra Davids Samlings persiske kunst. Dertil kommer endnu et lille illustreret hæfte, hvor Lise Marie Nedergaard genfortæller tragedien, så den kan forstås af ethvert barn.

Nizamis »Leyla og Madjnun« er et fornemt eksempel på den humanistiske strømning i middelalderens rige islamiske kultur, og udgivelsen falder på et tørt sted i en tid, hvor islam næsten udelukkende omtales i forbindelse med sharialovgivning og stening af kvinder. Islamisk kultur kan også fostre lovsang af kvinder, sådan som Madjnun alias Nizamis gør det:

»Alle vor skrifts skønheder var forenede i hende.

Som bogstavet »jim« bølgede hendes lokker sig;

slank og bøjelig som et »Alif« var hendes skikkelse,

og som et »Mim« var hendes munds buer.«

Skriver du disse tre bogstaver sammen, får du ordet »Jam«, »bæger«,

og virkelig, det var hun: Et tryllebæger!«

Tragedien minder om Det Gamle Testamentes »Højsangen«. Ligeså billedrig og erotisk ladet. Selve historien om kærligheden, der kan gøre vanvittig, når den ikke kan få lov at udfolde sig, er åbenbart en lige så gammel sandhed som mennesket selv. I vores del af verden siger vi »Romeo og Julie«, og i en anden del siger man »Leyla og Madjnun«, og vi mener det samme. Hvis dét ikke er håbefuldt... At der inde bag sharia, de ti bud, Gud, Allah, slør og hotpants gemmer sig kærlighedslængsler, der ligner hinanden til forveksling. Det er en sjælden udgivelse, for den er både oplysende, underholdende og smuk i ord og billeder. Og så er den billig. Køb den. Nej, køb fem, og giv de andre væk. Verden er fuld af folk, der trænger til kærlighedspoesi.Nizami: »Leyla og Madjnun. En kærlighedstragedie«. Oversat af Lise Marie Nedergaard. Ill. 76 s. Kr. 50. Selskabet til Fremme af Levende Kultur i Skolen, kb@levendekultur.dk.

Nizami/Lise Marie Nedergaard: »Leyla og Madjnun. En genfortælling«. Ill. 12. s. Kr. 20. Selskabet til Fremme af Levende Kultur i Skolen,

kb@levendekultur.dk.

magasin@berlingske.dk