Hun blev tvangsgift, var på selvmordets rand og druknede traumerne i alkohol. Nu har hun et presserende opgør, hun vil tage
Hun blev tvangsgift ind i et voldeligt ægteskab. Ægteskabet brød hun ud af, men endte på en turbulent kurs – spækket med druk, en prekær boligsituation og en følelse af afmagt og vrede så stor, at den blev definerende for hendes liv. Derouten endte med et tømt pilleglas. Mød den romanaktuelle Karima Bouylud, som kæmper for en kvindefrigørelse, der ikke fylder minoritetskvinder med afmagt og skam.
