Ekspert vil have Holckenhus-sag op på landspolitisk niveau: »Det er helt klart et problem«

Jannie Rosenberg Bendsen er arkitekturhistoriker, og hun mener, at politikerne i Københavns Kommune ikke kan gøre meget for at passe på den kulturarv, der gemmer sig i bevaringsværdige bygningen som Holckenhus. Hun opfordrer til, at landspolitikerne går ind i sagen.

»Jeg håber, at diskussionen kan få politikerne til at gøre noget. Det er dog begrænset, hvad lokalpolitikerne kan gøre. Problemstillingen skal op på et landspolitisk niveau. For det her handler ikke kun om, at der sættes i stand for at skabe profit, men at man i denne proces mister en rigtig vigtig historie om København og måske også en vigtig fællesnational historie,« har Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekturhistoriker ved Aarhus Arkitektskole, tidligere sagt. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen

Den historiske bygning Holckenhus, hvor over 70 kunstnere som P.S. Krøyer har boet og malet, er ikke fredet. Derfor er bygningen lige nu ved at blive gennemrenoveret af kapitalfonden Blackstone, som udskifter de gamle blyindfattede ruder og overmaler de karakteristiske lofter.

Snart skal de 13 atelierer, der ligger på femte sal, måske også have en overhaling til stor bedrøvelse for beboerne.

»Det er næsten ikke til at begribe, at politikerne ikke vil passe bedre på vores kulturarv. Det her er noget helt særligt og fuldstændig uerstatteligt. Der er ikke andre huse i København, der har den historie. Det kunne være et museum,« lød det onsdag fra beboer i Holckenhus Maria Wandel.

Her ses en dør, der er blevet overmalet under renoveringen. Over 70 kunstnere som P.S. Krøyer har boet og malet i den historiske bygning Holckenhus i København. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Wandel.

I aften bliver det besluttet i Københavns Borgerrepræsentation, om Blackstone får mandat til at omdanne ateliererne til otte luksuslejligheder og to atelierfællesskaber. Indtil videre har beboergruppen kun opbakning fra Alternativet og Dansk Folkeparti. Men ifølge Jannie Rosenberg Bendsen, arkitekturhistoriker ved Aarhus Arkitektskole og medforfatter til bogen »Fredet« om bygningsfredninger, burde spørgsmålet blive diskuteret på landspolitisk niveau.

»Jeg håber, at diskussionen kan få politikerne til at gøre noget. Det er dog begrænset, hvad lokalpolitikerne kan gøre. Problemstillingen skal op på et landspolitisk niveau. For det her handler ikke kun om, at der sættes i stand for at skabe profit, men at man i denne proces mister en rigtig vigtig historie om København og måske også en vigtig fællesnational historie,« siger hun.

»Det vil være en kulturel fattiggørelse af byen,« har kunstner og beboer i Holckenhus Kaspar Bonnén sagt til Berlingske: »Vi mister de steder, hvor den vigtige historie har fundet sted. Vi ligger lige ved siden af Glyptoteket, Nationalmuseet og Københavns Museum, hvor man fylder historien. I Holckenhus er der fortsat folk, der arbejder kunstnerisk. Man burde holde fast i de steder, hvor historien fortsat skabes.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Ahlmann Olesen.

Jannie Rosenberg Bendsen glæder sig over, at beboergruppen i Holckenhus er lykkedes med at skabe en diskussion om bevaringsværdige bygninger. For sådanne udskiftninger og renoveringer finder ikke kun sted i Holckenhus: Det sker også i private og fredede huse, lyder det.

»Det er helt klart et problem. Der er også en bæredygtighedsdiskussion, fordi man udskifter vinduer, der i mange tilfælde godt kan repareres og sættes tilbage, og som har fungeret i mange år, fordi det er gode, gedigne materialer, hvorimod nye vinduer ikke kan holde så længe, og heller ikke passer ind i det historiske udtryk.«

Jannie Rosenberg Bendsen

»Set udefra har Holckenhus en vigtig historie med atelierne, som vi ikke har så frygteligt mange andre steder. Fra et idealistisk synspunkt vil jeg sige, at der er en vigtig historie. I en konkret situation skal jeg se huset, før jeg kan vurdere, om jeg synes, det er fredningsegnet.«


Vigtig historie i Holckenhus

Hvilken diskussion indskriver Holckenhus sig i?
»I høj grad en ret aktuel diskussion om, hvad vores bevaringsredskaber kan. Når bygningen ikke er fredet, kan man ikke stille krav til bygherren om bygningens indre, men kun det ydre. Kommunen kan bevaringsmæssigt ikke gøre særlig meget. Hvis man har lyst til at male med en forkert type maling i forhold til, hvad man har gjort tidligere, har man frit slag. I bevaringskredse taler man meget om, hvad vi skal kunne med vores bevaringsredskaber, for i Danmark freder vi ikke særlig meget i forhold til andre lande. Og så kommer kommunerne altså til kort i forhold til de her sager. I lige præcis denne sag er der blevet skiftet vinduer, og der kan kommunen altså godt stille krav. Det er en del af det ydre. Det kan de godt stille krav om ikke at gøre, men det har man i kommunen valgt ikke at gøre. »«

Tænker du, at det lovgrundlag, der ligger, er for forældet i forhold til at bevare det gamle København?

»Ja, det synes jeg helt klart. Det rejser nogle problemstillinger, hvis vi tænker, at det bevaringsværdige er det, vi kan se i det ydre. I en ret stor del af de ikke-fredede bygninger, som er bevaringsværdige, er der interiør, som fortæller endnu mere om bygningens historie - både arkitektonisk og kulturhistorisk - end det ydre gør. Der er helt klart noget her, som ikke fungerer. Det, der er så svært, er, at det er folks private ejendomsret, vi har med at gøre. Det er også en af grundene til, at vi ikke freder særlig meget, og vi kompenserer ikke ret meget. Det handler også om økonomi. Derfor er det ikke ligetil, for det er nemt at sige, at man skal bruge den rigtige maling og bevare, fordi vi ikke har penge i klemme. Det er en diskussion, der har foregået i over 100 år, hvor der er sket en afvægtning af, hvornår noget er så værdifuldt, at det skal komme alle til gode og skal bevares.

Jeg har læst dig sige, at man ikke freder bygninger, fordi de er smukke, men fordi de har en historie at fortælle. Har Holckenhus en så vigtig historie at fortælle, at den skal fredes?

»Set udefra har Holckenhus en vigtig historie med atelierne, som vi ikke har så frygteligt mange andre steder. Fra et idealistisk synspunkt vil jeg sige, at der er en vigtig historie. I en konkret situation skal jeg se huset, før jeg kan vurdere, om jeg synes, det er fredningsegnet.«