Det er tanken, der tæller

Den britiske forfatter Scarlett Thomas leger i sin storsælgende roman »Mr. Ys forbandelse« med muligheden for at læse andre folks tanker. Med en dybfølt interesse for kvantefysik og evolutionsteori, spørger hun: »hvad nu hvis alt ikke er, som vi tror, det er«.

Den britiske forfatter Scarlett Thomas roman, Mr. Ys forbandelse kan beskrives som et fiktivt filosofisk tankeeksperiment, der vækker minder i retning af filmen »The Matrix«. Bogen er trykt i over 200.000 eksemplarer og er under oversættelse i 21 lande. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ditte Valente

Der er særligt ét spørgsmål, der trænger sig på, inden man påbegynder Scarlett Thomas roman »Mr. Ys forbandelse«.

Hvorfor er folk så vilde med at købe den bog?

Bogen er en eventyrlig nutidsroman om rejser gennem tid og rum. Den er trykt i over 200.000 eksemplarer på originalsproget og er under oversættelse i 21 lande. Hvorfor - eller hvordan - har denne overhalet andre gode bøger?

Historien handler om et tankeeksperiment, hvor bogens hovedperson, Ariel Manto, læser en bog, der indeholder en simpel formel for en mikstur, med hvilken man kan læse andre folks tanker. Hovedpersonen laver selv miksturen, tager rejsen og prøver kræfter med denne anden verden.

Rundt om historien er inkorporeret udførlige beskrivelser om tunge emner som kvantefysik, poststrukturalisme, homøopati og evolutionsteori. Emner som 35-årige Scarlett Thomas tydeligvis er velbevandret i og uimponeret - uden frygt for at lyde kloge-Åget - kaster sig frivolt rundt i, mens hun fortæller om overvejelserne bag bogen og forsøger at nærme sig et bud på populariteten.

»Måske er det kombinationen af det forventelige, og det absolut ikke forventelige, der har gjort bogen så populær. Helt forventelige romaner er ikke gode, mens helt uventede fortællinger som »Nøgen frokost« (beatroman fra af William S. Burroughs fra 1959), hvor der ikke er noget plot, og hvor intet fortællemæssigt betydningsfuldt sker for nogen overhovedet heller ikke dur. Det handler om at finde mellemvejen,« siger Scarlett Thomas og griber en ny tanke, der farer gennem luften.

»Jeg tror også folk kan mærke, at jeg ikke lægger bånd på mig selv, når jeg skriver, og at jeg ikke har skrevet denne bog for at blive bestsellerforfatter eller populær.«

Den store mikstur
Hun fortæller, hvordan hun valgte at bruge underlige elementer - som en kæmpemus i Gudeskikkelse - hvilke hun koblede med teorier af blandt andet den franske filosof Jacques Derrida, tanker fra Edgar Allan Poe om det tomme rum, tanker fra Einstein og tankeeksperimentet Schrödingers kat. Hun tænkte sit, da hun skrev det ind.

»Hvis nogen spurgte mig, om jeg kunne have have Derrida, Einstein, en kæmpemus og en stor verden i samme bog. Hvad skulle jeg så sige til det?«

Begge albuer er på bordet, plantet, og armene hævet opefter, drejende i forklaringsmønstre, der søger at hjælpe ordene på vej og gøre dem lettere at forstå. Som om et Kierkegaardsk koncept svæver i rummet: At skal man føre et menneske hen til et bestemt sted, må man »Passe på at finde ham der, hvor HAN er, og begynde der«, og alligevel synes hun på intet tidspunkt at stoppe op og betvivle, at jeg kan følge hende. Måske er det fordi, hun er så god til at afsende budskaber. Hun tager i hvert fald mod til sig, og vi kaster os dybere ned - eller højere op om man vil – i filosofiske spekulationer. Vi tager sammen ud på et af de tankeeksperimenter, der lagde grunden for bogen.

»Serien Star Trek eller tegneserien Blade 7 stiller altid de her centrale spørgsmål om fire dimensioner og tidsrejser, og helt siden jeg var ung, har jeg altid interesseret mig for sådanne umuligheder. Altså, om der findes noget mere? Jeg blev derfor også ret interesseret i disse new age-bøger, selvhjælpsbøger, der siger at universet er en drøm eller »du bliver reinkarneret og lever evigt«. Jeg læste i en af de bøger, at alting er forbundet på et underliggende atomisk niveau. Ikke sådan, at alt fysisk rører ved hinanden, men alt er alligevel på en eller anden måde forbundet. Og hvis alt er forbundet, er der heller ikke noget til hinder for, at jeg kan læse dine tanker.« Hun kigger listigt frem for sig.

Men vi ved jo ikke hvordan tanker opstår?

»Rigtigt. Det er så et helt andet område, og også et stort emne, men er tanker gjort af stof, er det noget åndeligt eller? Den her bog, jeg læste foreslog også, at en tanke måske kunne lagres et sted derude. På en eller anden måde. Og den kunne man jo også tænke over.«

Sproget begrænser
I Scarlett Thomas bog findes det sted. Hun har kaldt det troposfæren. Det er her hovedpersonen rejser ind og det er her hun - blandt meget andet - læser andre folks tanker. Visualiseret som et videospil, hvor man kan kalde en styrekonsol frem for sig og træffe valg undervejs.

Scarlett Thomas trækker perspektivet op på et mere overordnet plan.

»Selv når vi snakker om det som videnskaben har præsteret, er det altid bevist eller ikke bevist, men der findes ikke noget sted, hvor noget samtidig kan være rigtig og forkert. Man kan ikke have en ubestemthed, og derfor kan en ubestemthed jo ikke findes,« siger hun.

»Det vil jeg gerne udfordre.« Hun vender sig mod sproget.

»En anden interessant pointe er: Er der noget uden for sproget? Det er et spørgsmål, der har fascineret mig gennem adskillige år.«

Foran sig aftegner hun med fingrene en lille firkant på bordet og pointerer, at selvom vi kender ordet for »bord« har vi ikke noget ord for den lille firkant i bordet hun her viser. Det er eksempelvis en begrænsning i sproget.

»Det handler om at skabe forbindelser. Mellem det såkaldt ægte og det uægte. Mellem det vi kender, og det vi ikke kender. Det vi har ord for, og det vi ikke har. Mange har læst om Derrida og fysik, men måske ikke i én sammenhæng. Jeg mikser det sammen på en ny måde.«

Da interviewet er slut, har vi snakket en time. En ting er at rejse gennem tid og rum, en anden er tid, der forsvinder, når et spændende emne byder sig til. Måske er det kernen. At man fortaber sig, fordyber sig, forundrer sig og tænker efter, når man rejser rundt i sådanne tankeeksperimenter og forsøger at deducere sig frem i komplekse sammenhænge. Måske derfor har så mange kastet sig ind i bogen og dermed med hovedpersonen ud i et tankeeksperiment. Det er tanken, der tæller.