Det er så yndigt at følges ad

Brylluppet har traditionelt markeret begyndelsen på familielivet. Berlingske har bedt læserne sende bryllupsbilleder fra de seneste 60 år for at få et indtryk af hvordan danskernes samliv har forandret sig i en tid, hvor mænd og kvinders roller er i opløsning.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Indrøm det bare. Lige som alle vi andre stopper du op på navnesiderne i avisen for at tage billeder af nygifte par i øjemål. Og du gør det, selv om du slet ikke kender de par, der optræder på billederne. Sådan er det nemlig med bryllupsbilleder. De drager. Og spørger man lektor Mette Sandbye ved Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, der forsker i fotografiet som historiefortæller, så interesserer bryllupsbilleder os, fordi de fastfryser et vigtigt øjeblik i menneskers liv.

»Ud over at bryllupsfotografiet er et kært minde, så markerer de kærligheden og en families begyndelse, og derfor synes vi andre også, at de er spændende,« siger hun.

Billedserie: Se læsernes bryllupsbilleder

Bryllupsbilleder er generelt set temmelig konventionelle. Når vi betragter billederne, står kvinden typisk til venstre for manden, han er oftest iklædt mørkt tøj og hun sit brudeudstyr. På den måde har bryllupsbillederne fulgt nogle skabeloner, der går næsten 150 år tilbage i tiden. Men udviklingen i bryllupsbillederne, om end de kan være små, fortæller også, hvordan vores kultur har ændret sig.

»Da bryllupsbilleder opstod i de øvre klasser af samfundet i 19860erne, optrådte hele familier gerne på billederne. Man markerede dermed, at to storfamilier nu forenedes,« siger Mette Sandbye.

Sidst i 1800-tallet udsprang den hvide brud også af overklassen, og først i begyndelsen af det 20 århundrede - med industrialiseringen - bliver en hvid kjole gængs for alle. Befolkningens søgning mod byerne markerer en ny tid for bryllupsfotografiet. Nu optræder parret typisk alene på billedet, og man tager også gerne til fotografens fotostudie for at blive foreviget.

Deltag: Må vi se dit bryllupsbillede?

De fasttømrede kønsroller er intakte frem mod 1960erne. Manden har ofte en alvorsfuld mine på, mens kvinden kigger beundrende op på ham med et let smil om munden. Kjolemoden skifter en smule, bruden kan nu også være i en lyseblå knælang kjole, men tækkeligheden er fortsat intakt. Først med 1970erne og ungdomsoprøret bliver der for alvor rusket op i kønsrollerne.

»Kvinderne er mindst lige så meget en del af ungdomsoprøret som mændene. Bryllupstøjet bliver mere unisex, og der er mange, som vælger ikke at gifte sig. Marchen op ad kirkegulvet, som er faderens patriarkalske overlevering af datteren til manden gør man blandt andet oprør mod,« fortæller Merete Ipsen, der er inspektør ved Kvindemuseet i Århus.

Den frigjorte stil avler et modtryk i slutningen af 1980erne og begyndelsen af 1990erne. En sand bryllupsindustri spirer frem med bryllupsmesser og ditto magasiner, og brylluppet bliver et udstyrsstykke, som parret selv betaler. Det afspejler sig også i bryllupsfotografiet, fortæller Mette Sandbye:

»Det traditionelle bryllupsfoto bliver udskiftet med hele serier, hvor parret performer forskellige roller. Scenerne er alt fra kareter, veteranbiler og par der står på trappen til det store gods, de har lejet for at fejre deres bryllupsdag. Måske løfter bruden også op i skørtet, så man kan se hendes strømpebånd. De seneste 20 år er der blevet leget med kønsrollerne.«

Ny serie: Følg med i Dig & og Mig & Vi To

I dag er hele forsørgelsesaspektet hevet ud af ægteskabet, og det er ønsket om festen og kærligheden, der har sikret brylluppets overlevelse, mener Merete Ipsen fra Kvindemuseet. Og de traditioner, der tidligere blev foragtet, får nyt liv. Eksempelvis ser vi i dag stadig eksempler på, at faren giver sin datter bort ved alteret.

»Det er parret selv og ikke brudens forældre, der betaler for brylluppet og bruden har måske endda en bedre uddannelse og løn, end den mand hun gifter sig med. Marchen op ad kirkegulvet handler om, at man gerne vil gennemleve de gamle traditioner og symboler.«

Følg serien Dig og mig og vi to