Bjergtagende bjørnerock

Amerikanske Grizzly Bear cementerede søndag aften i Falconer Salen deres ry som et af tidens mest velspillende bands.

Foto: Chris Qurtly
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Storhed kommer somme tider fra de mest uventede kanter. Tag nu den amerikanske kvartet Grizzly Bear. Første gang, jeg stødte på dem, var de en genert og lettere akavet gruppe unge mænd med sænkede blikke og uld i mund. Det var tilbage i 2005, hvor de varmede op for danske Efterklang på Lille Vega. Talentet var til at få øre på, men at den selvsamme firebande syv år senere skulle spille i eget navn i Falconer Salen, stod på ingen måde skrevet i kortene.

Men især med den tre år gamle »Veckatimest« samt dette års »Shields« har bandet siden tag udviklet sig til en af den amerikanske musikscenes mest raffinerede bekendtskaber. Og søndag aften kunne de så med største selvfølgelighed for første gang fylde den store sal på Frederiksberg med deres svimlende ambitiøse rockmusik. Placeret på en lige række forrest på scenen lagde de fire medlemmer og ekstra tangentspiller for med den formidable »Speaking In Rounds«. Et nyt nummer, der med sin piskende fremdrift, eksplosive dynamik og raffinerede teksturer understregede, hvor langt bandet er kommet siden den ydmyge begyndelse.

Musik over underholdning

Under den efterfølgende »Adelma« begyndte en snes store, glødende lamper at svæve op og ned i scenerummet bag bandet. Et betagende syn, der under resten af koncerten skiftevis tog sig ud som store syltetøjsglas med natsværmere i, svævende rispapirlamper på himmelfart og fluorescerende gopler i havets dyb. På én gang ubestemmelige, vægtløse og varme. Ligesom Grizzly Bears musik.

Den vellykkede scenografi var med til at kompensere for, at bandet på trods af deres overlegne musikalitet ikke er de store entertainere. Hvilket de da også selv jokede lidt med undervejs. Men det gjorde ikke noget. Musikken formåede at gøre arbejdet. For eksempel under en tindrende smuk udgave af »Foreground«, der ligefrem fik tårerne til at trille på en ung kvinde bag mig. Så fint.

Med undtagelse af et par enkelte mindre vellykkede afstikkere til bandets tidlige materiale, var aftenen en triumf for Grizzly Bear. Og ikke mindst for publikum, der kunne glæde sig over knap to timer i bjergtagende musikalsk selskab. Med en bjørnebande, der viste, at de i dag formår både at brumme og brøle. Og alt derimellem.

Hvem: Grizzly Bear
Hvor: Falconer Salen, søndag