Bengt Holst og hans familie blev truet på livet: »Det var fuldstændig ude af proportioner«

En sand shitstorm ramte i 2014 Zoologisk Have i København, da giraffen Marius blev aflivet, parteret og smidt for løverne – og vreden spredte sig, takket være sociale medier, hurtigt verden over. Midt i stormen stod Bengt Holst og parrerede det massive had. »Shitstorme er en trussel,« siger han nu.

»Der kom trusler på mit og min families liv. Nogle breve henviste til, at de vidste, hvor jeg handlede, og hvor min søn gik i skole. Lige dér blev det ubehageligt,« siger viceadministrerende direktør i Zoo, Bengt Holst, der fik et massivt had at føle, da Zoo i København i 2014 aflivede giraffen Marius. Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen

Bengt Holst forstår stadig ikke helt, hvordan det kunne komme så vidt. Heller ikke nu, hvor historien om giraffen Marius, der blev aflivet, mens hele verden så på, er fem år gammel.

»Det var fuldstændig ude af proportioner,« siger han forundret, da Berlingske møder ham på hans kontor. Han gestikulerer roligt og taktfast med sine hænder, som var det en indøvet dans. Og når han taler, er det ro i stemmen. Det er tydeligt, at han har fortalt historien mange gange før. Der er præcision i stemmen. Orden.

Bengt Holst

»Der kom trusler på mit og min families liv. Nogle breve henviste til, at de vidste, hvor jeg handlede, og hvor min søn gik i skole. Lige dér blev det ubehageligt.«


Bengt Holst er uddannet biolog og har været ansat i Zoologisk Have i København siden 1983. Som påskriften på hans sorte Zoo-bluse afslører, er han viceadministrerende direktør. Det var han også, da Zoo blev lagt for massivt had, da giraffen Marius med de store, blanke øjne blev parteret, offentligt obduceret og dernæst smidt ind til løverne. Det var the circle of life, bare i en moderne, menneskestyret udgave.

Mens alle andre talte med følelser i stemmen, stod Bengt Holst for fornuft og faglighed. De mange harme og forargede mennesker har selvsagt lov til at være uenige med ham, mener Holst. Men han blev fremhævet som en barbar, et monster, en morderisk mand. Sådan ser han bare ikke sig selv.

»Det var,« siger Bengt Holst og lægger tryk på ordene, »det eneste rigtige at gøre.«

Ggiraffen Marius blev aflivet, mens hele verden så på. Udenlandske medier skrev om »forfærdede børn« ved obduktionen af Marius, men billederne viste kun nysgerrige børn. Fold sammen
Læs mere

»I de 35-36 år, jeg har arbejdet her, har vi aflivet dyr, der var i overskud. Vi har før gjort det med løver, tigere, slanger og antiloper, men aldrig gifaffer. Og brød helvede løs.«

Dødstrusler

Hans briller ligger på det hæve-sænke-bord, han orkestrerer Zoo fra. Foran ham ligger stakkevis af papirer sirligt på række og fortæller historien om et ordensmenneske.

Det var der også, da stormen var allerværst. I løbet af ni dage modtog Zoo over 40.000 e-mail. Fyldt med indignation, raseri, forargelse. Det var blevet vane for Bengt Holst, for sådan var det fra det sekund, Ekstra Bladet bragte den første historie om giraffen Marius, der skulle aflives. Der var underskriftsindsamlinger for at bevare dyrets liv, der var højstemte klagesange fra nær og fjern, og en indigneret TV-vært på britiske Channel 4 spurgte, om han overhovedet kunne lide dyr. Holst skulle håndtere presse hele tiden. Både danske og udenlandske medier ville vide, hvordan man dog kunne slå en rask giraf ihjel? Intet af det fik ham til at ryste på hånden.

Dyrlæge Mads Bertelsen viser det nysgerrige publikum delen af et ben fra giraffen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov.

Men én ting var anderledes skræmmende for den garvede zoolog.

»Der kom trusler på mit og min families liv. Nogle breve henviste til, at de vidste, hvor jeg handlede, og hvor min søn gik i skole. Lige dér blev det ubehageligt,« siger Bengt Holst.

»Men for Søren da, vi skal da vise børn den virkelige verden. Ellers foregøgler vi dem en Disney-verden, og det må vi ikke gøre.«


Der var tale om mellem 70 og 80 dødstrusler. Mange kom fra udlandet.

»Men jeg var så meget i vælten, at jeg ikke havde tid til at tage mig af det. Men vi gemte truslerne, til hvis der skulle ske noget.«

Der var mange grunde til, at folk var rasende. Og der kom hele tiden flere grunde til. Men særligt én stod frem. Og det handlede om, at børnene stod på forreste række til obduktionen af Marius.

»Det harcellerede man meget over i specielt England og USA. Det var så fjernt fra deres verden. Men for Søren da, vi skal da vise børn den virkelige verden. Ellers foregøgler vi dem en Disney-verden, og det må vi ikke gøre. For vi skal formidle den rigtige historie til vores gæster. Det er det, vi er sat i verden for.«

Bengt Holst oplevede, at der var så meget fokus på følelser, at sandheden blev forvrænget. Amerikanske medier skrev om »horrified children«, selv om samtlige billeder viser nysgerrige børn. Det var heller ikke alle historierne, der fortalte sandheden om aflivningen. Det gjorde kun de mange klagesange værre.

Resterne af Marius - de som ikke blev brugt til videnskabelige formål - blev givet til kødædende dyr i haven. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Stod fast

Det bringer os til den vigtigste læring, Bengt Holst har fået med fra stormvejret i 2014. Han stod fast.

»Vi havde mistet al vores troværdighed, hvis vi havde lagt os ned og sagt undskyld. For så havde vi undskyldt for noget, vi tror på er rigtigt, og som vi har gjort i mange år. Vi ville nok have dæmpet historien ned hurtigere. Men hvis man tror på sagen, skal man også kunne stå på mål for den,« siger Bengt Holst.

Den sidste sætning er et mantra for ham. Det er sådan, en shitstorm skal håndteres, mener han.

Bengt Holst

»Det er godt at kunne svare med én stemme, fordi der så ikke er nogen, der kan kile sig ind og spille os ud mod hinanden. «


»Og så skal man være transparent. Man skal også kunne bøje af, men det må aldrig ske på baggrund af mavefornemmelser.«

Bengt Holst havde også et stærkt modstandsværn. Sine kollegaer. Alle i Zoo var enige med ham.

»Uanset hvor du gik hen i haven, ville du ikke møde en anden forklaring. Der var ikke nogen medarbejdere, der faldt os i ryggen. Og det var ikke, fordi vi havde vredet armen om på medarbejderne. Det er bare vores ideologi, vores værdisæt. Så jeg kunne roligt stå fast.«

»Det er godt at kunne svare med én stemme, fordi der så ikke er nogen, der kan kile sig ind og spille os ud mod hinanden. Det er noget andet, når der er to til tre andre, der udtaler sig.«

Giraffen Marius blev først bedøvet og derefter skudt med boltpistol. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kasper Palsnov.

Foto: Kasper Palsnov.

Der var folk, der mente en masse om, hvordan Bengt Holst skulle håndtere shitstormen. Der var kommunikationsvirksomheder, der henvendte sig og sagde, at de skulle bøje nakken.

»Men det gjorde vi aldrig. Og jeg tror, det var det, der gjorde, at vi kom frelste igennem. Man skal ikke spille med på folks følelser. De skal selvfølgelig have lov til at være der. Men det er vigtigt, at man slår hjernen til, når det kommer til beslutninger. Hvis man bøjer nakken for at slippe for presset, går der ikke lang tid, før der kommer en tilsvarende sag.«

»Man skal tage de principielle diskussioner i fredstid. Der skal man lægge linjerne. Vi har altid været åbne om, at det er sådan, vi arbejder. Hvis man gør det, kan man også klare sig i krigstid.«

Bengt Holst

»Shitstorme er en trussel, fordi mange bliver bange for dem. «


For Bengt Holst er der ingen tvivl om, at shitstorme er farlige. På flere måder.

»Shitstorme er en trussel,« siger Bengt Holst, »fordi mange bliver bange for dem.«

»Det er overskrifter, der slås med hinanden. Debatter er gode, og den debat kan vi tage nu,« siger Bengt Holst og understreger, at der ikke var megen forståelse at spore, da shitstormen stod på.

Holst understreger, at det overskriftssamfund, vi lever i, på ingen måder bidrager til en debat. Det puster til vores følelser, særligt de negative, og det er stærkt medvirkende til, at sådanne shitstorme opstår.

»Det bliver selvforstærkende. Det kan næsten ikke blive dramatisk nok efterhånden, alt skal beskrives med superlativer. Vi er på vej ind i en situation, hvor vi nærmest ikke kan overgå os selv længere.«

»Shitstorme er en trussel,« siger Bengt Holst, »fordi mange bliver bange for dem.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Maria Albrechtsen Mortensen.

Men forståelse kom der. Folk svarede venligt, når Bengt Holst sendte udførlige e-mail om sagen og baggrunden for den til vrede borgere. Han havde gjort dem klogere. Også dem, der blev ved med at være uenige med ham.

»Vi skal ikke nødvendigvis alle være enige, men vi skal respektere hinandens holdninger. Vi lever i en verden, hvor vi bevæger os længere og længere væk fra naturen, og derfor accepterer vi ikke de naturlige processer. Døden bliver derfor til et drama, selvom det er den naturlige konsekvens af at have levet,« siger Bengt Holst.

Det er Zoos opgave at fremarbejde et natursyn, der bygger på viden. Og derfor har de heller ikke ændret praksis efter shitstormen.

»Vi har også siden aflivet giraffer og lavet åbne obduktioner. Men der har ikke været nogen reaktion. Vi er kommet stærkere ud af sagen.«