En sombrero blev i 2018 billede på den identitetspolitiske kamp: »Jeg er på ingen måde okay med dette«

Det er sjældent, at en hat kan skabe opstandelse i hele landet. Ikke desto mindre var det, hvad der skete, da de studerende på jurastudiet på Københavns Universitet blev bedt om ikke at klæde sig ud som indianere og mexicanere med sombrero. Det var imod universitetets fakultetets værdier: Men mange mente ikke, at det var det rette at gøre.

Prodekan Stine Jørgensen ved jurastudiet på Københavns Universitet havde i 2018 en bøn: Lad være med at klæde jer ud som mexicanere og indianere til studiestartsfesterne. Fold sammen
Læs mere
Foto: Rasmus Meisler

Prodekan Stine Jørgensen ved jurastudiet på Københavns Universitet havde i 2018 en bøn: Lad være med at klæde jer ud som mexicanere og indianere til studiestartsfesterne. Det gjorde hun med henvisning til fakultetets værdier om diversitet og nultolerance over for diskrimination.

Jacob Mcchangama, direktør i Justitia

»Vi har i Danmark set os som en modpol til Sverige og USA, men denne sag kunne ses som et tegn på, at den politiske korrekthed også kommer snigende herhjemme.«


Opfordringen kom på baggrund af en række henvendelser fra studerende. En af dem havde denne ordlyd:

»Jeg er for nyligt blevet bekendt med de forfærdelige begivenheder på det sydlige campus, som indebærer, at elever klæder sig ud som etniciteter, som om de nogensinde kunne bruges som kostumer. Jeg er på ingen måde okay med dette og ønsker, at begivenheder som disse stoppes,« lyder det i den første e-mail, instituttet modtog fra en studerende.

Det blev begyndelsen på en sag, der skabte et ekko på sociale medier og i alskens danske medier, der kunne fortælle om, hvordan en sombrero nu var forbudt på Københavns Universitet. En identitetspolitisk debat var skabt. Jacob Mchangama, debattør og direktør i tænketanken Justitia, blandede sig tidligt i debatten. Han forklarer dens gennemslagskraft således:

»Vi har i Danmark set os som en modpol til Sverige og USA, men denne sag kunne ses som et tegn på, at den politiske korrekthed også kommer snigende herhjemme,« har han sagt til Uniavisen.

»Der var så at sige sparet op til et opgør, når der kom en sag. Det er helt sikkert blevet udnyttet politisk af nogen, fordi det ramte midt ned i den værdipolitiske kamp, men omvendt har aviser både fra højre og venstre med rette kritiseret KU.«

»Som ledelse blander vi os ikke i, hvordan man fester, når man er på studiet. Men jeg mener, at det er meget vigtigt ved en introfest, at alle føler sig inkluderet og velkommen,« har Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet, sagt om sagen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt.

Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet

»Som ledelse blander vi os ikke i, hvordan man fester, når man er på studiet. Men jeg mener, at det er meget vigtigt ved en introfest, at alle føler sig inkluderet og velkommen.«


Alle skal inkluderes

2018 var året, hvor identitetspolitiske sager for alvor begyndte at vokse ud af de danske universiteter. Det er sagen om sombreroen på Københavns Universitet et eksempel på. Også en sag om Carl Nielsens sang »Den danske sang er en ung, blond pige« voksede ud af den identitetspolitiske svøbe, der har lagt sig over visse af de danske uddannelsesinstitutioner. CBS fik nemlig kritik, efter at det var netop denne sang, der blev sunget i fællesskab på et møde. For den danske pige er ikke længere kun blond. Nu er hun også mørkhåret og brun i huden.

Venstres Mads Fuglede udlagde sagerne, der ramte landet, på denne måde.

»Den seneste aftapning af identitetspolitik og krænkelseskultur, der nu også har nået vores kyster, bør enhver borgerlig kæmpe imod med næb og kløer, cigarer og champagne, cancan og tyrolermusik.«

Med sagen om udklædning på Københavns Universitet blev fronterne trukket op. Der var dem, der ville bekæmpe den skjulte racisme, der gemmer sig i sådanne generaliserende og stereotype udklædninger. Og dem, der mener, at den politiske korrekthed har fået for meget at skulle have sagt. Dermed blev der skabt grobund for en debat, der stadig står på i dag. Sombreroen er blevet symbol på nogle studerendes kamp mod, hvad de kalder identitetspolitik og krænkelseskultur.

Holdningen fra Henrik C. Wegener, rektor på Københavns Universitet, var også klar. Universitetet skal være inkluderende. Og så er den ikke længere.

»Jeg mener, at vi er meget langt fra amerikanske tilstande, hvor man kan føler sig krænket over mange ting. Som ledelse blander vi os ikke i, hvordan man fester, når man er på studiet. Men jeg mener, at det er meget vigtigt ved en introfest, at alle føler sig inkluderet og velkommen,« har han sagt.