Derfor blev folk vrede over aflivningen af Marius

Ny antologi beskæftiger sig med forholdet mellem mennesker og dyr. En af de gennemgående temaer er, hvordan vi i stigende grad tillægger dyr menneskelige egenskaber.

Giraffen Marius Fold sammen
Læs mere
Foto: Keld navntoft

Da giraffen Marius blev slagtet i København Zoo, var folk verden over ved at eksplodere af forargelse.

Havens dyrlæge forklarede, at Marius’ gener var kommet i overskud, og at hans aflivning dermed var det bedste for girafbestanden. Men var Marius:

1. udelukkende en statistisk del en art? Eller var han

2. et individ med en sjæl?

Læs også hos Videnskab.dk: Hvorfor blev giraffen Marius aflivet?

Disse to måder at anskue dyr på er et centralt tema i bogen 'Dyrisk og dyrebar'. Bogen er en antologi, hvor forskellige skandinaviske fagpersoner som historikere, sociologer, etikere og veterinære medicinere giver bud på, hvordan forholdet mellem mennesker og dyr har udviklet sig og udspiller sig i dag.

Cecilie Thorslund, ph.d.-studerende ved institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Aarhus Universitet, er bogens initiativtager og redaktør.

Hun mener, at den ophedede debat, der fulgte i kølvandet på aflivningen af Marius, er et perfekt eksempel på de to grundlæggende forskellige syn på dyr.

»Diskussionen omkring Marius illustrerer de to poler i diskussionen. Den ene gruppe argumenterer rationelt for, at det var meningsfuldt at aflive giraffen, da det giver en masse viden til forskningen, og dens gener var i overskud.«

»Den anden gruppe problematiserer, at man reducerer giraffen til kun at være et objekt med nytteværdi for andre.«

Læs også hos Videnskab.dk: Sex med dyr – ja, hvorfor ikke?

Flere af bogens bidragydere beskriver, hvordan vi i stigende grad tillægger dyr menneskelige egenskaber, i stedet for kun at se dem som biologiske repræsentanter for deres art. Cecilie Thorslund fortæller, at den måde, vi navngiver vores dyr på, er et godt eksempel på den overordnede tendens.

»Hunde hedder ikke længere Trofast. Navnet skal ikke længere indikere, at hvalpen skal blive en dygtig jagthund eller en kvik hyrdehund. De bliver i stedet døbt Uffe eller Flemming. Det giver dem individualitet,« siger hun.

Cecilie Thorslund fortæller, at vi også i stigende grad menneskeliggør vores dyr, når de dør.

»Vi behandler i højere grad den døde dyrekrop, som vi ville gøre med et afdødt familiemedlem. Vi begraver eller kremerer dem. I nogle tilfælde udstopper eller frysetørrer folk deres afdøde dyr, så de kan stå i stuen som et evigt minde.«

Læs hendes bud på, hvorfor vores forhold til dyr har udviklet sig på den måde i resten af artiklen på Videnskab.dk.