Zoodirektør: Dyrevenners dødstrusler skyldes forkvaklet syn på naturen

Når det traditionelle færøske grindedrab udløser dødstrusler og skarpe protester mod danske politikere, skyldes det et forkvaklet syn på naturen, vurderer direktør Bengt Holst fra Københavns Zoo.

Arkiv: Debatten om grindedrab har stået på i årevis. Her er det fra 2000, hvor et dansk inspektionsskib blev sendt til Færøerne for at standse miljøaktivisterne, der ville redde hvalerne. Fold sammen
Læs mere
Foto: JØRGEN JESSEN

Den årlige slagtning af grindehvaler på Færøerne har udløst særdeles skarpe reaktioner fra dyrevenner verden over. Faktisk har vreden sågar udkrystalliseret sig i voldsomme protester, herunder dødstrusler, til danske politikere.

Men det er langt fra første gang, at aflivningen af dyr udløser harmdirrende og direkte trusler på livet. Sidste år oplevede videnskabelig direktør i Københavns Zoo Bengt Holst et sandt stormløb mod sin mailbakke, efter den zoologiske have havde taget livet af giraffen Marius.

Ifølge direktøren er det et urealistisk og Disney-agtigt syn på dyr, der får folk til at fare til tasterne.

»Det aktiverer vores beskyttertrang, når vi ser forsvarsløse dyr blive slagtet eller aflivet. Vi undlader at se det i den relevante sammenhæng. Derfor får vi også nogle meget kraftige mavereaktioner på det. Folk tænker simpelthen ikke rationelt,« siger Bengt Holst, der modtog op mod 40 dødstrusler, mens debatten om aflivningen af Marius var på sit højeste.

»Jeg har taget det mest som et øjebliks galde, men det er jo ganske alvorligt,« siger han.

Efter tre uger var det mest af harmen, der især kom fra udlandet, dog drevet over. Men selv i dag knap halvandet år efter tikker der stadig hadefulde beskeder ind i direktørens indbakke fra tid til anden.

Inden folk hidser sig op over aflivningen af dyr, bør de overveje deres seneste måltid, påpeger zoodirektøren, der også er formand for Dyreetisk Råd.

»Mange af os spiser kød hver eneste dag, men vi vil ikke konfronteres med processen, der skaffer os kød på tallerknen. Vi er blevet fremmedgjort over for de naturlige processer, der ligger bag. Man regulerer jo også dyrebestanden for at have balance i naturen,« siger Bengt Holst.

Han fortæller, at Københavns Zoo kun navngiver dyr, der lever længe, eksempelvis elefanter. Desuden bruger man ikke længere menneskenavne, men navne, der relaterer sig til dyrenes biologi.

»På den måde kan man anonymisere dyret. Der er en farlig disneyficering, hvor man giver dyr menneskelige tankeevner. Som om at de kan sidde og filosofere over nu, fortid og fremtid ligesom mennesker. Der lægger man noget i dyret, der ikke eksisterer,« siger zoodirektøren og peger på, at det »forkvaklede« syn på naturen kan have negative konsekvenser for netop dyrelivet.

»Den her forkvaklede indstilling med at se på dyr som udelukkende at have følelser, betyder, at man helst vil bevare dyrene med de store øjne, den bløde pels og de kønne træk. Men hvad med de slimede, kolde, grimme og væmmelige dyr? De får slet ikke den samme opmærksomhed,« siger Bengt Holst.

 

TV-indslag fra sidste år:

 
Farewell Spit på New Zealand er et farligt sted for hvaler på grund af de tørre områder, der dannes ved lavvande. 70 grindehvaler ligger lige nu strandet på tangen. Flere er døde, men de frivillige på området kæmper for at få de sidste ud på åbent hav igen. Se med her.