Anne Laxholm: »Fysiske ar har jeg ingen af endnu, men ar på sjælen har jeg«

Visse spørgsmål er evigt aktuelle. Hver uge stiller vi nogle af dem til en kendt dansker. I dag danseskoleejer og dommer i »Vild med dans« Anne Laxholm.

Anne Laxholm er selv tidligere topdanser. I dag er hun danseskoleejer og dommer i »Vild med dans«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt

Hvad er den største tilgivelse, du har fået?

»At min mor tilgav mig for, at vi rejste til England i 1974. Oprindeligt skulle vi have været der i et år – for så at ende med at blive der i over 28 år. Det var hårdt for hende. Men da hun med tiden så, at vi gjorde det godt, og hun endda fik det barnebarn, hun havde drømt om, tror jeg næsten, at hun tilgav mig for at være rejst.«

Hvornår gik det op for dig, at du havde talent?

»Jeg tror ikke, jeg nogensinde har tænkt over, om jeg havde talent. Som barn fik jeg lov til at gå til dans og senere – sammen med min mand, Hans-Henrik – fik jeg mulighed for at forfølge nogle mål, først i Danmark og sidenhen i England. Vi arbejdede sindssygt hårdt for at blive bedre, men det var for vores egen skyld. Ikke for andres.«

Hvilken oplevelse har formet dig mest som menneske?

»Jeg kan ikke tænke på én oplevelse, der har formet mig, men jeg tror, de mange nederlag som danser har været med til, at jeg aldrig har taget noget for givet. Jeg har altid været utroligt glad for bare det at være. Nederlag er en vigtig del af livet, og så længe vi lærer af dem, er de meget oftere vigtigere end succes – eller mindst lige så vigtige.«

»Jeg tror ikke, jeg nogensinde har tænkt over, om jeg havde talent.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

Hvad har du lært af at blive ældre?

»Jeg har lært, at det vigtigste er at leve hver dag, som om det er den sidste. Jeg er med alderen også blevet bedre til at tage mig selv lidt mindre højtideligt. Jeg tror, det virker det meste af tiden.«

Hvad er dit mest værdifulde minde – og dit mest smertefulde?

»Mit mest værdifulde minde er helt afgjort den dag, jeg fødte vores datter, Lisamaria. Vi havde haft en lang og travl karriere med dansen, hvor der egentlig ikke havde været tid til børn. Men at jeg også fik det med, var bare fantastisk. Det mest smertefulde minde var den dag, min mor døde af kræft i bugspytkirtlen. Vi boede stadig i England, så jeg havde rejst frem og tilbage for at hjælpe med at passe hende det sidste stykke tid. Det var skæbnens ironi, at vi flyttede til Danmark bare fire måneder senere efter at have boet i England så lang tid.«

Hvad har været dit livs vigtigste telefonsamtale?

»Da de ringede fra lægen og fortalte mig, at fostervandsprøven var fin, og vi ventede os en lille pige. Jeg blev hurtigt gravid med Lisamaria. Men jeg var jo en »gammel mor«, for jeg var 37 år, og jeg blev derfor rådet til at tage en fostervandsprøve.«

Hvis du kunne gå tilbage i tiden og give dig selv et råd som teenager – hvad skulle det så være?

»Jeg ville nok have sagt, at det var helt OK at tro lidt mere på mig selv. Jeg var utrolig genert, især som ung, og det tog mig mange år at lære at stå lidt mere op for mig selv. Men det er jo også mange år siden, og tiderne var helt anderledes dengang.«

Hvad er den vigtigste erfaring, du har gjort dig i livet?

»At der er opture og nedture, og at de begge er en vigtig del af livet – så det er bare med at tage dem, som de kommer, selv om det ikke altid er sjovt. Det har dansen været rigtig god til at vise mig.«

Hvilken dyd er efter din mening den mest overvurderede?

»Jeg synes ikke, at nogle af de syv dyder er overvurderede, men de skulle måske være synlige helt fra starten i livet og figurere først hjemme og senere i skolen. De syv dyder er ligesom regnbuen. Den består også af syv farver, og alle er lige vigtige. Ellers er det ikke en regnbue.«

»Jeg har altid været utroligt glad for bare det at være.« Fold sammen
Læs mere
Foto: Bax Lindhardt.

Hvad er dit livs største fortrydelse?

Jeg er egentlig ikke én, der fortryder noget, for der er en grund til, at tingene er, som de er. Det gælder bare at om komme videre i stedet for at dvæle ved det, som ikke kan være anderledes.

Hvis du kunne bytte liv med en nutidig eller historisk person, hvem skulle det så være?

»Der er faktisk tre personer, som jeg beundrer på hver deres måde. Richard Attenborough, som nu i en alder af 94 år prøver at fortælle os om den vidunderlige verden, vi lever i, og hvordan vi blive nødt til at gøre noget, hvis den skal vare ved, Jane Goodall, som har viet sit liv til at forbedre vilkårene for chimpanser i Tanzania, og endelig, inden for et helt andet felt, nyligt afdøde Ruth Bader Ginsburg i USA, som viede sit liv til at ændre kvinders vilkår på så mange måder.«

Hvad er det mest luksuriøse, du nogensinde har købt til dig selv?

»Luksus kan være mange ting, og jeg tænker mere på en »levende luksus«, hvor vi i sin tid investerede i vores enetimer i London. Her lærte vi af verdens bedste danselærere, og det var meget andet end dansetrin. Her lærte vi også mange af livets lektier – på godt og på ondt.«

Ægteparret Anne og Hans_Henrik Laxholm blev i 1979 de første danske verdensmestre i standarddanse. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ole Buntzen.

 

Hvilken bog har haft afgørende betydning for dig – og hvordan?

»H.C. Andersens eventyr har spillet, og spiller stadig, en stor rolle. Hans fortællinger er i nogle tilfælde et spejl af mit liv. »Den grimme ælling« var min mand og jeg, der var små provinsdansere, men endte med at klare mere, end vi nogensinde havde troet. »Den lille havfrue« er et billede på, at når unge par kom og ville være verdensmestre, var det essentielt at spørge, om de egentlig var villige til at betale prisen – for alting har en pris, også i dansens verden. »Kejserens nye klæder« – at se ting for, hvad de virkelig er. Og sådan kunne jeg fortsætte.«

Hvis du kunne skrive din egen nekrolog, hvad skulle der så stå i den?

»If you can’t remember me with a smile, don’t remember me at all!«

Har du et ar, der fortæller en særlig historie?

»Fysiske ar har jeg ingen af, men ar på sjælen har jeg – jeg skuffede åbenbart en person, som jeg har kendt hele mit liv, uden helt at vide hvordan.«

Hvordan håndterer du bedst skuffelse?

»Det er jeg nok ikke den bedste til at fortælle om, da jeg mødte mit livs kærlighed, da jeg var 15, og stadig er sammen med ham i dag, så mange år efter. Men et godt råd kunne være, at man skal være i stand til at mindes, men også komme videre med sit liv.«

Hvad ville du skrive i et brev til dit yngre jeg?

»At jeg skulle tage den danske kultur og opdragelse med et gran salt, så jeg ikke ville blive hæmmet af den mere end højst nødvendigt.«

Hvad er den største løgn, vi fortæller hinanden om kærlighed?

»I min barndom og ungdom var det hollywoodfilmene og den danske kultur og opdragelse, som havde en stor indflydelse på mig – især da jeg voksede op med familiens biograf i baghaven. Dengang kom helten jo altid på den hvide hest, og de red sammen ind i solnedgangen. Livet har lært mig, at det at leve sammen med et andet menneske også giver en masse udfordringer, som ikke altid er sjove, men som skal tackles og efterhånden væves ind til et stærkt bånd, der kan stå for en masse. Så hvis din kærlighed kommer på cyklen i stedet for hesten, så er det jo nok, som det skal være.«

Bortset fra din fødsel, hvad har så været dit livs mest afgørende øjeblik?

»Der er faktisk to øjeblikke, der har været de mest afgørende: Det første, da jeg mødte Hans-Henrik. og det andet, da vi fik Lisamaria.«

Hvad misforstår folk oftest ved dig?

»Mit ydre giver måske indtryk af noget andet end mit indre. Jeg tror måske ikke, der er mange, der tror, at jeg stadig i bund og grund er ret genert. Jeg har bare lært at skjule det meget bedre med tiden.«